Læreplanatlas

Lærebokbruk emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1885Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885)

Maalet for Undervisningen i Modersmaalet, forsaavidt dette er Gjenstand for mundtlig Prøve, bør forstaaes saaledes, at Disciplene kan tydeligt og forstandigt oplæse et Stykke i den paa Skolen anvendte Krestomati, valgt blandt, hvad der i de to sidste Aar er gjennemgaaet, samt af de som læste opgivne Værker eller Dele af samme, og til det oplæste give de nødvendige sproglige, …

Norski planen: Modersmaalets. 9 NB
Alle 4 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)
«Daglig lekse I (3 timer) side 1—100 (Karl d. store) . . c. 1¼ side II (2 „ ) „ 100—199 (Martin Luther) . .»
Histories. 73 NB
Alle 6 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.

Norsk1903 s. 19 NB
Alle 16 sitater
1911Middelskolen (1911)

Lærerne i fremmede sprog maa ha nøiagtig kjendskap til den grammatiske lærebok som benyttes i skolens norskundervisning, og i definitioner og utredninger av fællesgrammatiske emner ikke fravike denne læreboks fremstilling.

Norsks. 60 NB
Alle 9 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

111. Rettleiing. › Læremidler.

Hver elev må ha ei illustrert lesebok i historie og ei høvelig bok til å føre inn arbeidsoppgåvene i.

Historie1962 s. 82 NB
«I disse bøker må det så tydelig råd er, skjelnes mellom det stoff som hører til minstekravene, og annet stoff.»
Histories. 76 NB

II. Minstekrav. › Innleiing.

1 Ein vil peika på at det vil høva godt å bruka eitt eller fleire av dei leseverk som ikkje er innførde til bruk i skulen, til utfyllande lesing.

Norsk1940 s. 55 NB
Alle 222 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Arbeidsplan

Ein nyttar grunnboka til handbok i samband med lesnaden.

Historie og Samfunnsfag1959 s. 83 NB

Arbeidsplan.

Serskild lærebok blir ikkje nytta; elevane brukar arbeids- og notatbøker.

Histories. 76 NB

Pensum.

… revolusjonen, 7) Andslivet på 1700-talet. Desse epokane må til saman ikkje ha større sidetal enn 280, og ingen einskild epoke må ha større sidetal enn 50. Elevane nyttar grunnboka til handbok attåt epokelesnaden. B. Ein les 4 obligatoriske epokar: 1) Arven frå antikken, 2) Mellomalderkulturen, 3) Renessanse og reformasjon, 4) Den franske revolusjonen og Napoleon. Til saman skal desse epokane …

Samfunnsfags. 68 NB
Alle 73 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

IX. Plan for 9. skoleår. › Geografi (1 t.).

Stoffet i læreboka må derfor behandles nokså elastisk.

Samfunnsfags. 176 NB

VI. Plan 3. › 9. skoleår

Ca. 1/ 3 av det en leser i lærebøker og lesehefter skal være på sidemålet.

NorskPlan 3 · 9. skoleår · lesnings. 91 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

(Inntil videre må en nytte de lærebøker som er godkjent for de tilsvarende trinn i folkeskolen, framhaldsskolen og realskolen.)

Samfunnsfag1966 s. 163 NB
Alle 88 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Nordens historie er obligatorisk for alle perioder, kan det også være aktuelt å kombinere denne med en verdenshistorisk grunnbok, i hvert fall for tiden før»
Historiei planen: Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
«) ved valg av lærebøker og annet lærestoff»
Samfunnsfags. 110 (utledet) NB
«De skal brukes separat i 2. klasse, og de bør revideres oftere enn resten av historieverket. »
Historiei planen: Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
Alle 34 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

ARBEIDS- OG LÆRESTOFF

Ein lærer først trykkbokstavane. Leseverket bør avgjere om det skal vere dei små eller dei store bokstavane.

Norski planen: Norsk m/skriftforming1980 s. 112 NB

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Hjelpeboka i studieteknikk må derfor ha øvingsstoff, men elevane bør og fa lov til å streke under og notere i lærebøkene sine.

Norski planen: Norsk m/skriftforming

OG I OG PÅ HAVET

I geografibøkene finn ein stoff om dei store verdshava, om straumar, temperaturar og djupner, flod og fjære, og korleis dette verkar inn på kyst- og hamneforholda.

Histories. 213 NB
Alle 25 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

4. ARBEIDSMÅTER › 4.2. Arbeids- og undervisningsformer

… både enkle og mer krevende arbeidsoppgaver. Ikke minst viktig er det å utnytte lokale forhold/nærmiljøet når det gjelder arbeidsoppgaver. Differensiering kan skje a) ved valg av arbeidsoppgaver b) ved valg av lærebøker c) ved valg av emneområder d) ved valg av arbeidstempo. Dersom klassen arbeider med et større emne, vil det være naturlig å la elevene arbeide i grupper eller …

Samfunnsfag1992 s. 413 NB

I. Nordens historie

Framtidige lærebøker bør utformes slik at de kan brukes som arbeidsbøker også for Alternativ 3.

Samfunnsfag1992 s. 411 NB

I. Nordens historie

Det er ikke tanken at det skal foreligge ferdige lærebøker til denne arbeidsmåten.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1985 s. 163 NB
Alle 97 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
    • «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
    • «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
  2. Vis omtaler
    • «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
  3. Vis omtaler
    • «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
  4. Vis omtaler
    • «Paa at være Lærebog er den selvfølgelig ikke beregnet.» side
    • «Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.» side
  5. Vis omtaler
    • «de historiske lærebøger for de lavere skoletrin er opløste i en samling biografier» side
    • «biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog» side
  6. Vis omtaler
    • «hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.» side
    • «Alt hvad der er sat med petit, hvad enten det staar i selve teksten eller er anbragt i noter nedenunder, kan forbigaaes i middelskolen.» side
  7. Vis omtaler
    • «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
  8. Vis omtaler
    • «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
  9. Vis omtaler
    • «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
  10. Vis omtaler
    • «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
  11. Vis omtaler
    • «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3
  12. Vis omtaler
    • «bestemmer undervisningsfag og skolebøker» s. 162
    • «Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.» s. 162

Beslektet

Hendelser og emner