Lærebokbruk emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | Maalet for Undervisningen i Modersmaalet, forsaavidt dette er Gjenstand for mundtlig Prøve, bør forstaaes saaledes, at Disciplene kan tydeligt og forstandigt oplæse et Stykke i den paa Skolen anvendte Krestomati, valgt blandt, hvad der i de to sidste Aar er gjennemgaaet, samt af de som læste opgivne Værker eller Dele af samme, og til det oplæste give de nødvendige sproglige, … | Norski planen: Modersmaalet | s. 9 NB |
| Alle 4 sitater | ||||
| 1897 | Undervisningsplan for middelskolen (1897) | «Daglig lekse I (3 timer) side 1—100 (Karl d. store) . . c. 1¼ side II (2 „ ) „ 100—199 (Martin Luther) . .» | Historie | s. 73 NB |
| Alle 6 sitater | ||||
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Norsk. › I. De skriftlige opgaver. Litteraturhistorie Lærebogen læses til ende; det hele repeteres. | Norsk | 1903 s. 19 NB |
| Alle 16 sitater | ||||
| 1911 | Middelskolen (1911) | Lærerne i fremmede sprog maa ha nøiagtig kjendskap til den grammatiske lærebok som benyttes i skolens norskundervisning, og i definitioner og utredninger av fællesgrammatiske emner ikke fravike denne læreboks fremstilling. | Norsk | s. 60 NB |
| Alle 9 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 111. Rettleiing. › Læremidler. Hver elev må ha ei illustrert lesebok i historie og ei høvelig bok til å føre inn arbeidsoppgåvene i. | Historie | 1962 s. 82 NB |
«I disse bøker må det så tydelig råd er, skjelnes mellom det stoff som hører til minstekravene, og annet stoff.» | Historie | s. 76 NB | ||
II. Minstekrav. › Innleiing. 1 Ein vil peika på at det vil høva godt å bruka eitt eller fleire av dei leseverk som ikkje er innførde til bruk i skulen, til utfyllande lesing. | Norsk | 1940 s. 55 NB | ||
| Alle 222 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Arbeidsplan Ein nyttar grunnboka til handbok i samband med lesnaden. | Historie og Samfunnsfag | 1959 s. 83 NB |
Arbeidsplan. Serskild lærebok blir ikkje nytta; elevane brukar arbeids- og notatbøker. | Historie | s. 76 NB | ||
Pensum. … revolusjonen, 7) Andslivet på 1700-talet. Desse epokane må til saman ikkje ha større sidetal enn 280, og ingen einskild epoke må ha større sidetal enn 50. Elevane nyttar grunnboka til handbok attåt epokelesnaden. B. Ein les 4 obligatoriske epokar: 1) Arven frå antikken, 2) Mellomalderkulturen, 3) Renessanse og reformasjon, 4) Den franske revolusjonen og Napoleon. Til saman skal desse epokane … | Samfunnsfag | s. 68 NB | ||
| Alle 73 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | IX. Plan for 9. skoleår. › Geografi (1 t.). Stoffet i læreboka må derfor behandles nokså elastisk. | Samfunnsfag | s. 176 NB |
VI. Plan 3. › 9. skoleår Ca. 1/ 3 av det en leser i lærebøker og lesehefter skal være på sidemålet. | NorskPlan 3 · 9. skoleår · lesning | s. 91 NB | ||
XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag. (Inntil videre må en nytte de lærebøker som er godkjent for de tilsvarende trinn i folkeskolen, framhaldsskolen og realskolen.) | Samfunnsfag | 1966 s. 163 NB | ||
| Alle 88 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «Nordens historie er obligatorisk for alle perioder, kan det også være aktuelt å kombinere denne med en verdenshistorisk grunnbok, i hvert fall for tiden før» | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB |
«) ved valg av lærebøker og annet lærestoff» | Samfunnsfag | s. 110 (utledet) NB | ||
«De skal brukes separat i 2. klasse, og de bør revideres oftere enn resten av historieverket. » | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB | ||
| Alle 34 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | ARBEIDS- OG LÆRESTOFF Ein lærer først trykkbokstavane. Leseverket bør avgjere om det skal vere dei små eller dei store bokstavane. | Norski planen: Norsk m/skriftforming | 1980 s. 112 NB |
RETTLEIANDE ÅRSPLANAR Hjelpeboka i studieteknikk må derfor ha øvingsstoff, men elevane bør og fa lov til å streke under og notere i lærebøkene sine. | Norski planen: Norsk m/skriftforming | |||
OG I OG PÅ HAVET I geografibøkene finn ein stoff om dei store verdshava, om straumar, temperaturar og djupner, flod og fjære, og korleis dette verkar inn på kyst- og hamneforholda. | Historie | s. 213 NB | ||
| Alle 25 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | 4. ARBEIDSMÅTER › 4.2. Arbeids- og undervisningsformer … både enkle og mer krevende arbeidsoppgaver. Ikke minst viktig er det å utnytte lokale forhold/nærmiljøet når det gjelder arbeidsoppgaver. Differensiering kan skje a) ved valg av arbeidsoppgaver b) ved valg av lærebøker c) ved valg av emneområder d) ved valg av arbeidstempo. Dersom klassen arbeider med et større emne, vil det være naturlig å la elevene arbeide i grupper eller … | Samfunnsfag | 1992 s. 413 NB |
I. Nordens historie Framtidige lærebøker bør utformes slik at de kan brukes som arbeidsbøker også for Alternativ 3. | Samfunnsfag | 1992 s. 411 NB | ||
I. Nordens historie Det er ikke tanken at det skal foreligge ferdige lærebøker til denne arbeidsmåten. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1985 s. 163 NB | ||
| Alle 97 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 6 sitater
- R76 – samiske planer 3 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
- «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
- «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
Vis omtaler
- «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
Vis omtaler
- «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
Vis omtaler
- «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
Vis omtaler
- «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
Vis omtaler
- «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
Vis omtaler
- «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
Vis omtaler
- «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3