Læreplanatlas

Lærebokbruk emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1834Plan for almueskolerne på landet (1834)

5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag

Den Regnebog og de Forskrivter, som Departementet for Kirke- og Underviisningsvæsenet har besørget udgivne, skulle benyttes ved Underviisning i Regning og Skrivning.

Hele planens. 678 NB

5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag

Til videre Fremgang i Læsning benyttes en passende Læsebog ester Biskoppens Bestemmelse.

Hele planens. 678 NB
1877Undervisningsplan for Kristiania stift (1877)

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

De paa offentlig Foranstaltning udgivne Skrivebøger indeholde et ordnet Kursus i Skrivning. Lærerne ville, især naar de paa engang maa beskjæftige flere Partier, i disse finde et hensigtsmæssigt Hjælpemiddel.

Norsks. 10 NB
Alle 4 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Gaar man ud fra denne, bliver lærestoffet at fordele saaledes paa de forskjellige klasser:

Histories. 72 NB
Alle 6 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

Norsk1903 s. 19 NB
«I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i»
Norsk1903 s. 18 NB
Alle 16 sitater
1911Middelskolen (1911)

De historiske lærebøkers fremstilling av betydningsfulde perioder i nationens aandsliv bør benyttes som støtte for lærerens fortælling.

Norsks. 59 NB
Alle 9 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for klassene. › 1. klasse.

Inneholder leseboka stykker som krever flere timers lesearbeid, må en dele dem opp i naturlige lese-enheter.

Norsk1962 s. 57 NB
«Ein vil peika på at det vil høva godt å bruka eitt eller fleire av dei leseverk som ikkje er innførde til bruk i skulen,»
Norsk1954 s. 53 NB

111. Rettleiing. › 1. Innleiing. › 2. Lesing.

En bør derfor stille følgende krav til et lesebokverk: 1.

Norsk1962 s. 50 NB
Alle 222 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

En episk og billedskapende framstilling vil kanskje kreve et noe større sidetall enn de 250 sidene som er nevnt.

Samfunnsfags. 66 NB

Det avgjørende er imidlertid at boka blir høvelig til bruk i realskolen.

Samfunnsfags. 66 NB

Det ville være en vinning om boka hadde korte karakteristiske og rammende sitater, fyndord, små historier med poeng, kort sagt alle slags livgivende småtrekk og detaljer som gjør historien levende og skaper konkrete forestillinger hos eleven.

Samfunnsfags. 66 NB
Alle 73 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Det er å ønske at nye opplegg til lærebøker 1 samfunnsfagene 1 barneskolen og ungdomsskolen blir koordinert.

Samfunnsfag1966 s. 163 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Videre bør en også ta med andre oppgåver, som f. eks. grafiske framstillinger, forming av relieffkarter, kart-tegningsoppgaver, billedmontasjeoppgaver o. 1.

Samfunnsfag1966 s. 163 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Lærebøkene bør også inneholde korte resymeer og oversikter over lærestoffet.

Samfunnsfag
Alle 88 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

ARBEIDSMÅTER › 6. Sidemålet

På ungdomstrinnet kan elevene velge å lese enkelte lærebøker på sidemålet.

Norski planen: Norsk m/skriftformings. 105 NB
Alle 13 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Lærebøkene i historie byr på spesielle problemer på grunn av stoffmengden og den relativt store valgfrihet. »
Historiei planen: Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
Alle 34 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

ARBEIDSMÅTER

I geografibøkene finner en stoff om de store verdenshav, med strømforhold, temperaturer og dybdeforhold, flo og fjære, og den innvirkning forholdene i havet har på kyst- og havneforholdene forskjellige steder.

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 212 NB

LÆREMIDDEL

Til gruppa trykte læremiddel høyrer lærebøker og annan faglitteratur, oppslagsbøker, instruksjons- og øvingsmateriell, aviser, vekeblad, tidsskrift og informasjonstrykksaker (brosjyrar o.l.).

Historie og Samfunnsfags. 214 NB
Alle 25 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF

Den tolkinga lærebokforfattarar har gitt av fagplanen, er ikkje bindande for undervisninga. Læraren har alltid eit sjølvstendig ansvar i forhold til fagplanen.

Samfunnsfag1991 s. 132 NB

B. INTERNASJONAL POLITIKK › 3. Norsk utenrikspolitikk

- Nordisk og internasjonalt samarbeid Norge og u-land 3.3 Kommentar til emnelista Emnelista må ikke oppfattes som en disposisjon for lærebøker eller for rekkefølgen av einer i undervisningen.

Samfunnsfag1975 s. 91 NB

HJELPEMIDLER

Den bør videre være forsynt med utdrag av kilder, kart og et fyldig billedmateriale som både bringer elevene i direkte kontakt med den historiske virkelighet og kan brukes som grunnlag for arbeidsoppgaver.

Historie1974 s. 118 NB
Alle 97 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
    • «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
    • «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
  2. Vis omtaler
    • «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
  3. Vis omtaler
    • «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
  4. Vis omtaler
    • «Paa at være Lærebog er den selvfølgelig ikke beregnet.» side
    • «Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.» side
  5. Vis omtaler
    • «de historiske lærebøger for de lavere skoletrin er opløste i en samling biografier» side
    • «biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog» side
  6. Vis omtaler
    • «hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.» side
    • «Alt hvad der er sat med petit, hvad enten det staar i selve teksten eller er anbragt i noter nedenunder, kan forbigaaes i middelskolen.» side
  7. Vis omtaler
    • «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
  8. Vis omtaler
    • «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
  9. Vis omtaler
    • «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
  10. Vis omtaler
    • «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
  11. Vis omtaler
    • «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3
  12. Vis omtaler
    • «bestemmer undervisningsfag og skolebøker» s. 162
    • «Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.» s. 162

Beslektet

Hendelser og emner