Læreplanatlas

Lærebokbruk emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1877Undervisningsplan for Kristiania stift (1877)

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

stilling bør kun belyse de tilsvarende Læsestykker. Hvad Læreren har fortalt, gjengives af Børnene, som faa det tilsvarende Stykke i Læsebogen til Gjennemlæsning hjemme og til Gjengivelse i næste Time. I den frivillige Skoletid tilegnes Fædrelandets Historie nøiagtigere og mere i Sammenhæng, ligesom der ogsaa i Forbindelse med fremmede Landes Jordbeskrivelse meddeles saadanne Begivenheder i disse Lande, der have faaet …

Histories. 7 NB
Alle 4 sitater
1911Middelskolen (1911)

Man benytter til støtte hvad der staar i de historiske lærebøker, og, om man finder det ønskelig, ogsaa et kort omrids.

Norsks. 65 NB
Alle 9 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL

Blir det ikke brukt noen særskilt lærebok i verdenshistorie, må læreboken i Norges historie ha med det verdenshistoriske stoff som trengs.

Histories. 41 NB
Alle 10 sitater
1925Middelskolen (1925)
«og i definisjoner og utredninger av fellesgrammatiske emner ikke fravike denne læreboks fremstilling.»
Norsks. 10 NB
Alle 12 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

II. Minstekrav.

Noen eksempler på stoff som en skal ta med i undervisningen og i leseboka (minstekrav) — skjematisk oversyn.

Historie

IV. Arbeidsplan for klassene. › 1. klasse.

… lydene og lydtegnene, 2) kunne trekke dem sammen til ord og kunne lese korte setninger sammenhengende. Etteråt barna har fått leseboka, skal de ved hjelp av denne kunne: 1) skrive enkle avskrifter, 2) svare på lette spørsmål En skal i dette skoleåret prøve å fremme tale- og lesedyktigheten ved: 1) samtale, 2) høgtlesing og fortelling, 3) lesing, 4) tegning, klipping …

Norsk

IV. Arbeidsplan for klassene. › 4. klasse.

… må stadig la barna sammenlikne med de tilsvarende tilhøvene i dag, og en lar barna tegne noen av de gamle tingene ved siden av dem vi bruker. Barna får ei historisk lesebok. De bør få en del høvelige oppgåver som arbeid på skolen, men en må ikke overdrive her, og arbeidsoppgåvene må aldri være vanskeligere enn at barna lett og …

Historie1948 s. 87 NB
Alle 222 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Lærebøker og pensum

Lærebokforfatteren må legge vekt på å få læreboka i verdenshistorien slik at den taler både til følelse og fantasi hos elevene og skaper interesse omkring emnet.

Samfunnsfag1959 s. 74 NB

Den bør ha gode illustrasjoner og tilvisinger til brukbart illustrasjonsmateriale, f. eks. historiske kart og tilvisinger til billedmateriale, diagrammer, filmer, bøker som skolen bør ha og som bl. a. kan gi stoff til arbeidsoppgaver.

Samfunnsfags. 66 NB

Til grunn for undervisningen i historie legges en godkjent lærebok i verdenshistorie på omkring 250 sider i vanlig oktav og en godkjent lærebok i Norges historie med de viktigste trekk av de andre nordiske lands historie på omkring 150 sider i vanlig oktav.

Historie
Alle 73 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

(Inntil videre må en benytte de lærebøker som er godkjent for de tilsvarende trinn i folkeskolen, framhaldsskolen og realskolen.) B.

Samfunnsfags. 182 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Stoffet i lærebøkene skal i vesentlig grad tjene som arbeidsstoff.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfags. 181 NB
Alle 88 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Lærebøkene bør også inneholde sammendrag, oversikter, kronologiske tabeller, register o.l. som letter arbeidet og tilegnelsen av stoffet. »
Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
«Læreboka bør innehalde eit utval tekstar på 60-70 sider.»
Norsk1974 s. 222 NB
«Lærebøkene bør derfor inneholde et variert utvalg av både enkle og mer krevende arbeidsoppgaver.»
Samfunnsfags. 109 (utledet) NB
Alle 34 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

ARBEIDSMÅTAR › 6. Sidemålet

Dei to siste åra i grunnskolen kan elevane velje å lese somme lærebøker på sidemålet.

Norski planen: Norsk m/skriftformings. 109 NB
Alle 25 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

HJELPEMIDLER

6.1 Undervisningsmidler Den grunnleggande kunnskap om de forskjellige emner vil det være, naturlig at elevene får gjennom grunnbøker.

Samfunnsfag1975 s. 99 NB

2. MÅL › 4. ARBEIDSMÅTAR › 4.2. Arbeidsformer

Stoff til slike oppgåver må ein kunne finne i forskjellige aviser, tidsskrifter og i læreboker i andre fag.

Norsks. 58 NB

HJELPEMIDLER

Lærebøkene i historie byr på spesielle problemer på grunn av stoffmengden og den relativt store valgfrihet.

Historie
Alle 97 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
    • «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
    • «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
  2. Vis omtaler
    • «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
  3. Vis omtaler
    • «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
  4. Vis omtaler
    • «Paa at være Lærebog er den selvfølgelig ikke beregnet.» side
    • «Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.» side
  5. Vis omtaler
    • «de historiske lærebøger for de lavere skoletrin er opløste i en samling biografier» side
    • «biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog» side
  6. Vis omtaler
    • «hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.» side
    • «Alt hvad der er sat med petit, hvad enten det staar i selve teksten eller er anbragt i noter nedenunder, kan forbigaaes i middelskolen.» side
  7. Vis omtaler
    • «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
  8. Vis omtaler
    • «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
  9. Vis omtaler
    • «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
  10. Vis omtaler
    • «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
  11. Vis omtaler
    • «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3
  12. Vis omtaler
    • «bestemmer undervisningsfag og skolebøker» s. 162
    • «Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.» s. 162

Beslektet

Hendelser og emner