Læreplanatlas

Lærebokbruk emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Under forudsætning af et ugentligt timetal af 3—2—3—3 timer bør bogen ikke være over (helst noget mindre end) 300 sider.

Histories. 70 NB
Alle 6 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)
«I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i»
Norsk1903 s. 18 NB

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

… skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte. Grammatik benyttes ikke. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards «Oldnorsk læsebog for begyndere" ca. 20 sider efter den plan, som i denne bogs forord er …

Norsk1903 s. 18 NB

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

Norsk1903 s. 19 NB
Alle 16 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

I. Mål.

Elles må ein så langt råd er fastsetja minstekrava i dei bøker og andre hjelpemiddel som blir godkjende til bruk i skulen.

Norsk

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

14. skuleåret brukar elevane bok berre på skulen, i dei høgare klassene heime og.

Historiei planen: Soges. 86 NB

III. Rettleiing. › 1. Innleiing.

4. Leseverket skal inneholde et nøye avpasset utvalg av skildringer av idealskikkelser for å imøtekomme den naturlige trang hos barna til å lære å kjenne mennesker som de kan beundre.

Norsk
Alle 222 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

IV. Gamalnorsk. › Pensum › Opplæringa

Til hjelp ved litteraturlesnaden bør ein ha ei lærebok i norrøn litteraturhistorie (80—100 sider), som blir gjennomgått i samband med tekstlesnaden og lesen i samanheng i siste klassen.

Norsk1959 s. 33 NB

IV. Gamalnorsk. › Pensum › Opplæringa

Boka bør gje eit stutt utsyn over lydlære, formlære og setningslære, såleis at elevane kan få stø kjennskap til dei former som blir bruka i vanleg prosa.

Norsk1959 s. 33 NB

Arbeidsplan.

Dersom ein underviser etter lærebøker som jamleg krev at elevane gjer små arbeidsoppgåver, treng ein ikkje dessutan ta serarbeid i III. og IV. klasse.

Samfunnsfags. 72 NB
Alle 73 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Stoffet bør da deles opp i høvelige lesestykker, som hvert skal danne avrundede framstillinger av et emne.

Samfunnsfag1966 s. 163 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Det er å ønske at nye opplegg til lærebøker i samfunnsfagene i barneskolen og ungdomsskolen blir koordinert.

Samfunnsfags. 182 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Dersom en ikke får egen lesebok for historie og geografi, bør framstillingen i lærebøkene være bred og fyldig, slik at den kan tjene til å gi levende forestillinger samtidig som den kan gi eksakte kunnskaper.

Historiei planen: Samfunnsfag1966 s. 163 NB
Alle 88 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn

Det forutsettes at hjelpeboka i studieteknikk har øvingsstoff, men det ville være ønskelig om elevene kunne få lov til å streke under og notere i lærebøkene sine.

Norski planen: Norsk m/skriftforming (7. klassetrinn)s. 96 NB
Alle 13 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)

Del I. Perspektiver og generelle målsettinger › 1. Innledning

117 ikke overbelastes med lærebokstoff, men dette må supple res med stoff fra dagspresse, kringkasting og andre massemedia.

Samfunnsfag1974 s. 117 NB
«De bør derfor inneholde et rikt utvalg av arbeidsoppgaver av forskjellig vanskelighetsgrad (eventuelt i egne hefter).»
Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
Alle 34 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn

Arbeidet må ikke knyttes bare til den utdelte boka, men trekkes inn i alle emner der det passer i norskfaget og i andre fag.

Norski planen: Norsk m/skriftforming (7. klassetrinn)s. 100 NB

ARBEIDSMÅTER

Historiebøkene gir opplysninger om hvordan havet har vært nyttet som kommunika-

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 212 NB
Alle 25 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

ARBEIDSMÅTER › 4.2.1. Studieteknikk

Langlekser ved gjennomgåelse av lærebokstoff kan være en hensiktsmessig treningsform.

Samfunnsfag1975 s. 94 NB

2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.3. Kommentarar tii emnelista

Ein må gå gjennom ei godkjend språklære som inneheld ein kort grammatikk, dei viktigaste rettskrivingsreglane, reglar for teiknsetjing og andre skrivereglar (deling av ord, forkortingar, store og små forbokstavar o.L).

Norsks. 55 NB

HJELPEMIDLER

Tiden etter 1918 bør fremstilles i egne hefter av praktiske grunner De skal brukes separat i 2.

Historie1974 s. 118 NB
Alle 97 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

Mål

… slags læremiddel. Skolen må ha nok materiell til aktiv og konkret undervisning i alle delar av orienteringsfaget. Det er naudsynleg å ha godt utbygde skolebibliotek og læremiddelsamlingar. Skolen treng utstyr til naturfagundervisninga, medieundervisninga, kart, atlas, globus, plansjar, oversikter, biletmateriell, klipparkiv o.a. Skolen treng og eit allsidig utval av faktabøker, tilpassa elevane sitt nivå. Lærebøkene må vere mest mogleg ajourførte. Læremiddel

Samfunnsfag1986 s. 197 NB

ULIKE TEKSTER › Læremidler

… på mange slags læremidler. Skolen må ha nok materiell til aktiv og konkret undervisning i alle deler av orienteringsfaget. Det er nødvendig å ha godt utbygde skolebibliotek og læremiddelsamlinger. Skolen trenger utstyr til naturfagundervisningen, metodeundervisningen, kart, atlas, globus, plansjer, oversikter, bildemateriell, filmprojektor osv. Skolen trenger også et utvalg aviser og fagtidsskrifter, tilpasset elevenes nivå. Lærebøkene må være mest mulig ajourført.

Samfunnsfag1986 s. 197 NB
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
    • «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
    • «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
  2. Vis omtaler
    • «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
  3. Vis omtaler
    • «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
  4. Vis omtaler
    • «Paa at være Lærebog er den selvfølgelig ikke beregnet.» side
    • «Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.» side
  5. Vis omtaler
    • «de historiske lærebøger for de lavere skoletrin er opløste i en samling biografier» side
    • «biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog» side
  6. Vis omtaler
    • «hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.» side
    • «Alt hvad der er sat med petit, hvad enten det staar i selve teksten eller er anbragt i noter nedenunder, kan forbigaaes i middelskolen.» side
  7. Vis omtaler
    • «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
  8. Vis omtaler
    • «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
  9. Vis omtaler
    • «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
  10. Vis omtaler
    • «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
  11. Vis omtaler
    • «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3
  12. Vis omtaler
    • «bestemmer undervisningsfag og skolebøker» s. 162
    • «Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.» s. 162

Beslektet

Hendelser og emner