Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
Hvordan planene telles
Utvalget omfatter 104 læreplaner. Flere trykk og oversettelser av samme plan telles én gang. Lover, utkast, veiledninger og tillegg er ikke med. Ikke alle planene er fullstendig undersøkt for emnet.
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 111. Rettleiing. Arbeidsoppgåvene kan være av flere slag: 1. Ved hjelp av leseboka eller annen litteratur l å finne svar på ymse spørsmål — muntlig eller skriftlig. | Historie | 1962 s. 81 NB |
«Den historiske leseboka skal ein berre bruka til stønad for arbeidet i skulen — som lesebok og som handbok.» | Historiei planen: Heimstadlære | 1954 s. 84 NB | ||
«med bruk av bilder og ting av ymse slag som hjelper til å gjøre stoffet anskuelig og forståelig. » | Historie | 1962 s. 80 NB | ||
| Alle 78 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Arbeidsplan. I alt ordskifte om samfunnsspørsmål spelar statistikk, tabellar, diagram o. l. ei så stor rolle at elevane bør få lære å lage og bruke slikt, … | Samfunnsfag | |
| Alle 14 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | IX. Plan for 9. skoleår. › Geografi (1 t.). Hver elev kan føre en arbeidsbok, som bl. a. omfatter systematiske samlinger av utklipp om bestemte samfunnsspørsmål som vedkommende elev har påtatt seg å lage … | Samfunnsfag | s. 174 NB |
I. Mål. › Generelle merknader. En må prøve å hindre direkte avskrift ved å legge opp arbeidsformene slik at stoffet må hentes fra flere kilder, helst også ved intervju. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 164 NB | ||
X. Prøver og kunnskapskontroll. Et utmerket stoff skulle bygdeelever finne i gardshistorie, med karttegning, undersøking i bygdebøker og andre fagbøker, studium av terreng osv. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 180 NB | ||
| Alle 64 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | INTERNASJONAL POLITIKK › 4. ARBEIDSMÅTAR Elevane bør få høve til å nytte datamaskinar, og få øving i å tolke data og finne fram til samanhengar. | Samfunnsfag | 1992 s. 149 NB |
Del 1 › INDUSTRIFAG › 7. HJELPEMIDDEL Det er derfor viktig at læraren oppmuntrar elevane sine til sjølv å vurdere dette og eventuelt søkje etter korrigerande informasjon. | Generell del | s. 46 NB | ||
ARBEIDSMÅTER I samarbeid med læreren må elevene få rimelig anledning til å arbeide med emner som de har spesiell interesse for, og de må få hjelp … | Norsk | 1974 s. 37 NB | ||
| Alle 103 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | SPRÅKLÆRE › 1.-3. klasse … ordtilfang, ordval, ordvariasjon, ordlaging, ordklassar, ordbøying (substantiv, verb). Stadnamn, personnamn. Rettskriving av ord, ordliste. Setning og teiknsetjing. Flytting av ledd i setninga. Tekst og tekstelement: … | Norsk | 1986 s. 125 NB |
| Alle 46 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › UTFORSKING AV OMGIVELSENE De må bli vant til å skaffe opplysninger gjennom ekskursjoner, intervjuer og eksperimenter, og de må få arbeide med opplysningene, tolke dem og finne passende … | Historie | 1991 s. 216 NB |
KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE Elevene bør få trening i å søke etter årsaker til konflikter, og de må få innsikt i hvordan konflikter kan forebygges, bearbeides og løses, eventuelt … | Samfunnsfag | 1991 s. 238 NB | ||
| Alle 31 sitater | ||||
| 1993 | Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94 | Kapittel 2: Mål og hovudmoment › mål … andre fag Hovudmoment Elevane skal kunne finne fram til høveleg kjeldemateriale og kunne bruke det på ein kritisk måte kunne samarbeide om oppgåver og prosjekt … | Norsk | s. 18 NB |
| Alle 12 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | INNLEIING For arbeidet i samfunnsfag er skulebiblioteket ei nyttig informasjonskjelde. | Samfunnsfag | s. 175 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Geografi - ei verd av likskap og ulikskap … gjere seg kjende med hovuddrag ved og ulike syn på den globale økonomien, det internasjonale handelsmønsteret og den internasjonale arbeidsdelinga. Søkje informasjon om verksemda til … | Samfunnsfag | s. 187 NB | ||
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 1. klasse/førskulen › Menneske og samfunn før oss - bruke globus og bøker, og samtale om folk og språk i ulike delar av verda, mellom anna samane | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag (1. klasse) | s. 179 NB | ||
| Alle 30 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | LÆREPLAN I SAMFUNNSFAG › UTDANNINGSPROGRAM - PROGRAMOMRÅDE FOR FORMGIVINGSFAG › Mål for opplæringa er at eleven skal kunne • finne fram i trykte og digitale medium, sortere innhaldet i kategoriar og produsere materiale som kan publiserast følgje enkle reglar for personvern når ein … | Samfunnsfag | s. 121 NB |
Mål for opplæringa er at eleven skal kunne • bruke digitale verktøy til å hente informasjon om ulike yrker og diskutere moglegheiter og utfordringar på arbeidsmarknaden i dag | Samfunnsfag | s. 125 NB | ||
| Alle 77 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • utforske fortiden ved å formulere problemstillinger, finne, vurdere og bruke ulikt materiale og presentere egne slutninger | Historie | s. 10 Udir |
Om faget › Grunnleggende ferdigheter Elevene tilegner seg fagkompetanse ved å skrive tekster der de bruker fagbegreper, faglige metoder og ulike perspektiver og kilder. | Samfunnsfag | s. 4 Udir | ||
Om faget › Fagets relevans og sentrale verdier Gjennom faget skal elevene utvikle evne til kritisk tenkning og vitenskapelige tenkemåter som setter dem i stand til å innhente kunnskap og til å forstå … | Historie | s. 2 Udir | ||
| Alle 62 sitater |
72 planer med sitater
- Framhaldsskolen : lov og plan
- Undervisningsplan for Gymnaset : i Henhold til Lov om høiere Almenskoler af 27de Juli 1896 § 11 vedtaget 5te December 1899 af Kirke- og Undervisningsdepartementet som gjældende indtil videre 1899
- Læreplan for gymnaset 1973 · del 1 generell del 1973
- Læreplan for gymnaset 1974 · del 3A allmenn studieretning 1974
- Undervisningsplaner for den høgre almenskolen 1950 1950
- Forsøksplanen 1960 1960
- Forsøksplanen 1960 · Frivillig 10. skoleår, 1964 1964
- Forsøksplanen 1960 · 2. utgåve 1966 1964
- Læreplanverket 1997 1996
- Læreplanverket for Kunnskapsløftet · trykt, midlertidig utgave 2006
- Geografi LK06 (2006) 2006
- Historie og filosofi LK06 (2006) 2006
- Historie og filosofi LK06 (2016) 2016
- Historie LK06 (2006) 2006
- Historie LK06 (2009) 2009
- Norsk LK06 (2006) 2006
- Norsk LK06 (2008) 2008
- Norsk LK06 (2009) 2009
- Norsk LK06 (2010) 2010
- Norsk LK06 (2013) 2013
- Politikk, individ og samfunn LK06 (2006) 2006
- Politikk, individ og samfunn LK06 (2016) 2016
- Samfunnsfag LK06 (2010) 2010
- Samfunnsfag LK06 (2013) 2013
- Samfunnsøkonomi LK06 (2006) 2006
- Samfunnsøkonomi LK06 (2016) 2016
- Norsk 2026 2026
- Samfunnsfag 2026 2026
- Antikkens kultur LK20 (2021) 2021
- Geografi LK20 (2020) 2020
- Historie og filosofi LK20 (2021) 2021
- Historie og filosofi LK20 (2025) 2024
- Historie (LK20) 2019
- Norsk LK20 (2020) 2019
- Norsk LK20 (2025) 2024
- Fordypning i norsk LK20 (2020) 2019
- Sosialkunnskap LK20 (2021) 2021
- Sosialkunnskap LK20 (2025) 2024
- Samfunnsgeografi LK20 (2021) 2021
- Sosiologi og sosialantropologi LK20 (2021) 2021
- Politikk og menneskerettigheter LK20 (2021) 2021
- Politikk og menneskerettigheter LK20 (2025) 2024
- Samfunnsfag LK20 (2020) 2019
- Samfunnskunnskap LK20 (2020) 2020
- Samfunnsøkonomi LK20 (2021) 2021
- Samfunnsøkonomi LK20 (2025) 2024
- Mønsterplanen 1971 · midlertidig utgave 1971
- Mønsterplanen 1974 1974
- Mønsterplan for grunnskolen 1974 (nynorsk, 3. opplag 1980)
- Mønsterplan for grunnskolen 1985 1985
- Mønsterplan for grunnskolen : M 87 1987
- Normalplanen 1922 1922
- Normalplan for byfolkeskolen 1939 · trykk 1948 1939
- Normalplan (mønsterplan) for landsfolkeskulen
- Læreplan for den videregående skole. 3 A. 3 A : Fagplaner for studieretningsfag Almenn studieretning 1974
- Læreplan for den videregående skole. 3a : Studieretning for allmenne fag 1976
- Læreplan for den videregående skole. 3a(1986) : Studieretning for allmenne fag 1985 1985
- R76 Del 3a allmenne fag (1991) 1991
- R76 Del 3a allmenne fag (1992) 1992
- R76 · Generell del · Nynorsk 1976 1976
- R76 · Generell del · Bokmål 1983 1983
- R76 · Kjernefag, vgs · 1974 1974
- R76 · Kjernefag, vgs · 1976 1976
- R76 · Kjernefag, vgs · 1985 (4. utgåve) 1985
- R76 · Kjernefag, vgs · 1992 (6. utgåve) 1991
- Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 1911
- Undervisningsplan for middelskolen 1925
- Normalplanen 1925 · byplan 1925
- Plan for almueskolene på landet 1834 1834
- R94 Norsk, felles allment fag · ukjent år-vitne 1993
- R94 · Samfunnskunnskap · plan 1996 1996
- R94 · Samfunnsøkonomi · plan 1994 1994
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 9 sitater
- M87 – samiske planer 17 sitater
- R76 – samiske planer 3 sitater
- M87 – tegnspråk og hørselshemmede 5 sitater
- R94 – språklige minoriteter 8 sitater
- R94 – samiske planer 7 sitater
- R94 – tegnspråk og hørselshemmede 9 sitater
- L97 – språklige minoriteter 6 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 32 sitater
- LK06 – tegnspråk og hørselshemmede 28 sitater
- LK06 – språklige minoriteter 10 sitater
- LK06 – samiske planer 53 sitater
- LK20 – språklige minoriteter 6 sitater
- LK20 – samiske planer 29 sitater
- LK20 – tegnspråk og hørselshemmede 7 sitater
- LK20 – voksne 10 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
- «fri Benyttelse af sin velforsynede Bogsamling, der fatte mig istand til at aaae til selvt Kilderne.» 1831 side
- «hos Snorro, Torfæus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Høyer, Riegels, G. L. Baden o. F.» 1831 side
- «Stundom har jeg blot ved enkelte Nqvne antydet hele Begivenheder og henviist til Kilderne, for at Læreren enten kan oplcrse eller omstændelig fortælle et faadant» 1834 s. VI
- «for at samle og udbrede nOere Kundskab om Norge» 1834 s. 278
- «med Angivelse af Kilderne» 1856 side
Vis omtaler
- «Men førend vore Forfædre bosatte sig i disse Lande, har her boet andre Folkeslag, om hvem vi ingen skriftlig Efterretning besidder. Dog henter vi af» s. 1
Vis omtaler
- «Ole Gabriel hjalp sig selv frem. Han nyttede godt de faa bøger, som fandtes i bygdens bogsamling. Hans kjæreste læsning var dog bibelen.» s. 92
- Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «I løbet af faa aar indførtes bogtrykkerkunsten i hele Tyskland, i Italien, Spanien, Frankrig og England. I Danmark blev den første bog trykt i 1482,» s. 53
Vis omtaler
- «Til oplysning for menigmann fikk han i stand folkebiblioteker og gav ut skrifter.» s. 122