Læreplanatlas

Historisk sammenheng emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1911Middelskolen (1911)

Klasse 111. Fortsat læsning av den nyere tid i sammenhæng til omkring 1 830.

Histories. 86 NB

Kan man ikke faa tid til en fuldstændig repetition av det øvrige pensum, gjenkaldes hovedpunktene i erindringen, og man søker at vinde en oversigt over den historiske sammenhæng.

Histories. 86 NB

Klasse I og 11. Oldtidens og middelalderens historie samlet om de vigtigere begivenheter og de mere fremtrædende

Histories. 85 NB
Alle 4 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL › 1. Frå 181k til vår tid.

Soga lyt difor ikkje berre verta forteljingar um einskildmenn, um kongar og hovdingar, deira liv og storverk.

Histories. 41 NB

MÅL.

Enkelte historiske fortellinger som knytter sig til landsdelen.

Samfunnsfags. 37 NB

MÅL

O o 4 5 6 Av verdenshistorien tar en med hendinger som har hatt særlig mye å si for utviklingen i vårt land; de må alltid legges frem for elevene slik at sammenhengen mellem hendingene ute i verden og hendingene her i landet kommer tydelig og klart frem.

Histories. 41 NB
Alle 6 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Dette skal tena til overgang til den kronologiske sogeopplæringa. Ein tek difor til med den nære fortida («våre besteforeldre si tid»). I 5. skuleåret fyrst»
Historiei planen: Soge1947 s. 83 NB

111. Rettleiing. › Arbeidsmåten.

I 4. skuleåret skal ein ta til med å hjelpa borna til å få greie på tidsavstand og dei brigda som tida fører med seg. Dette skal tena til overgang til den kronologiske sogeopplæringa. Ein tek difor til med den nære fortida («våre besteforeldre si tid >). I 5. skuleåret fyrst tek sogeopplæringa i vanleg meining til.

Historiei planen: Soge1964 s. 81 NB

11. Minstekrav. › Rettleiing. › Arbeidsmåten.

Dette skal tjene som overgang til den kronologiske historieopplæringa.

Historie1948 s. 83 NB
Alle 78 sitater
1947Framhaldsskolens plan (1947)

IV. Historie og geografi.

På det alderssteget elevane i framhaldsskulen står, må ein så langt råd er samla framstillinga kring einskilde hendingar og personar.

Samfunnsfag1948 s. 26 NB
Alle 2 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

LÆRESTOFF

Stoffet er dessuten ordnet i emner, og det bryter i noen grad med den kronologiske inndelingen.

Samfunnsfags. 199 NB

MÅL

En må prøve å utvikle elevenes sans for tidsperspektivet og sammenhengen i den utviklingen som er skjedd, så de bedre kan forstå den verden de lever i.

Samfunnsfags. 197 NB

LÆRESTOFF

Flere av emnene kan ses som selvstendige enheter, som kan behandles uavhengig av de andre, eller kombineres med dem som tar opp beslektet stoff.

Samfunnsfags. 199 NB
Alle 21 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Oversiktslesningen skal bare gi en viss sammenheng mellom fordypningsemnene, og den skal ikke regnes med til eksamenspensum. »
Historiei planen: Samfunnsfags. 105 (utledet) NB
«Imidlertid skal Nordens historie være obligatorisk i alle perioder og utgjøre en noenlunde sammenhengende tråd gjennom århundrene. »
Historiei planen: Samfunnsfags. 104 (utledet) NB
Alle 11 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF › 7.-9. klassetrinn

I noen tilfeller tar en for seg emner som gir et bilde av en epoke, knyttet til et land eller til et større område.

Historiei planen: Samfunnsfag (7.–9. klassetrinn)s. 180 NB

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Frå svartedauden til eiga grunnlov (kort historisk oversikt) : Sosiale forhold.

Historie og Samfunnsfags. 209 NB

LÆRESTOFF › 4.-6. klassetrinn

En regner ikke med at en fullstendig kronologisk gjennomgåelse er formålstjenlig på disse klassetrinn.

Historiei planen: Samfunnsfag (4.–6. klassetrinn)s. 180 NB
Alle 55 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

HJELPEMIDLER

Den nødvendige sammenheng mellom disse fordypningsheftene kan knyttes enten ved en liten grunnbok eller ved kort innledninger og epiloger i selve fordypningsheftene som plasserer dem i en sammenheng.

Samfunnsfag1974 s. 118 NB

I. Nordens historie

Med en hovedvekt på endringsfaser vil en nærme seg epokelesningen, i særlig grad dersom en velger faser som dekkes av epoker i det eksisterende læremateriell, f.eks. den industrielle revolusjonen eller den franske revolusjonen.

Samfunnsfag1985 s. 163 NB

I. Nordens historie › 11. Verdenshistorie

Alternativ 1 Tiden fram til ca. 1850 leses som en sammenhengende oversikt der alle hovedperioder må være med.

Samfunnsfag1992 s. 409 NB
Alle 61 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

DET NORSKE SAMFUNNET I FORANDRING

Hensikten med emnet er å gi oversikt over vårt samfunns historie fra de eldste tider til i dag.

Samfunnsfag1986 s. 214 NB

KOMMUNIKASJON, MEDIUM OG PÅVERKNAD

Emnet må gje elevane forståing for korleis endringar har vore ein samanhengande prosess frå dei eldste tidene til i dag.

Samfunnsfag1986 s. 217 NB

VERDA UTANFOR EUROPA

Det at landa er gjensidig avhengige, bør ein sjå i historisk samanheng.

Samfunnsfag1986 s. 218 NB
Alle 24 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 1:

Det skaper også bevissthet om hvordan vår tid er bestemt av menneskers valg i tidligere tider.Vår egen tid plasseres i en historisk sammenheng og gir menneskene muligheter til å forstå seg selv og sin egen samtid på en bedre måte.

Historie1996 s. 1 NB
Alle 3 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• presentere et emne fra middelalderen ved å vise hvordan utviklingen er preget av brudd eller kontinuitet på et eller flere områder

Histories. 161 NB
Alle 18 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «kort lære os hvorledes vi ere blevne hvad vi nu ere» 1831 side
    • «Den øvrige Historie har jeg deelt i 5 Tidsrum» 1831 side
    • «Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen» 1831 side
    • «benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag» 1834 s. VI
    • «Udsigt over første Tidsrum fra . 66—80^» 1834 s. XII
  2. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Endnu den Dag idag findes der Gravhauge med Navnet «HaldansHauge» (f. Eks. paa Stejn og paa Tengilstad); men ellers ved man ikke nøje Besked om,» s. 146
    • «Og dog er der udentvil, uagtet al denne Ulighed, en vis indre Sammenhæng i den hele Sagnrække, en Traad, som gaar igjennem den fra Først» s. 147
    • «Sagnhistorien vidner, ligesom al menneskelig Historie, om en fortløbende Udvikling; og at denne svarer til den, som foregaar i hvert enkelt Menneskes Liv, det lader» s. 147
  3. Vis omtaler
    • «Tilbageblik over hver Tidsalders Udvikling og Kultur» 1872 s. III
    • «Indblik i disses indbyrdes Sammenhæng.» 1872 s. IV
    • «Endelig er der ved Tilbageblik over hver Tidsalders Udvikling og Kultur lagt an paa at meddele Discipelen en samlet Over.» 1872 s. III
    • «opdagelsen var en 100 Aar efter glemt» 1874 s. 21
  4. Vis omtaler
    • «Dette Liv paa Krigervis blev fortsat udigjennem Tiderne, selv da, naar dette ikke længere var fornødent.» s. 177
  5. Vis omtaler
    • «En væsentlig Del af Roms ældste Historie indtil Republikens Indførelse bestaar af upaalidelige Sagn» s. 45
  6. Vis omtaler
    • «eleverne allerede fra først af gives begreb om kronologien» side
    • «børnene allerede her bør faa vide, naar de begivenheder, de læser om, foregaar, og over hvor langt tidsrum de i stykkerne skildrede begivenheder strækker sig» side
  7. Vis omtaler
    • «Jeg har foretaget en omordning af stoffet, idet jeg ansaa det rigtigt at lade det komme tilsyne i ordningen, naar det ene rige gjennem længere» side
    • «knyttet alle forandringer i folkenes indre udvikling til fremstillingen af begivenhederne» side
    • «oversigter over den indre udvikling med størst fordel bør henlægges til gymnasierne» side
  8. Vis omtaler
    • «Hovedtanken med dette lille arbeide, der er bleven til i almuskolen under mange aars isning i f historie, er at skaffe børnene en mindre og» s. 2
    • «Hovedtanken med dette lille arbeide, der er bleven til i almuskolen under mange aars isning i f historie, er at skaffe børnene en mindre og» s. 2
    • «Derfor fremtræder lærestoffet hovedsagelig i historier, trukne paa historiens snor og saavidt mulig tegnede paa tidens baggrund.» s. 2
  9. Vis omtaler
    • «Tilbageblik. Vort fædreland viser sig i dette tidsrum i sterk tilbagegang.» s. 52
  10. Vis omtaler

    Viser 4 av 5 omtaler.

    • «paa samme tid, som overskrifterne da peger paa den historiske gang.» 1888 s. 2
    • «Flere stykker er sat med petit, og da først og fremst sagnene for at merke disses mindre værd, og hvad der, uden skade for sammenhængen,» 1888 s. 2
    • «historiske traad» 1888 s. 2 · 1891 s. 2
    • «Tronhjems domkirkes historie falder nøie sammen med landets historise.» 1891 s. 95
  11. Vis omtaler
    • «Desse storverk, som nordmennerne hadde gjort mot utlendingar, knytte nordlendingar og vestlendingar og vikverjar ihop med ein sams eigedom av store minne.» s. 41
  12. Vis omtaler
    • «3. Islændingerne havde megen sans for historie. Der blev skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer) paa øen.» s. 134
  13. Vis omtaler
    • «Siden blev der skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer).» s. 217
  14. Vis omtaler
    • «For dem, som vil knytte Norges historien sammen med den almindelige historie, er der mellem stykkerne nævnt, naar de forskjellige afsnit af fædrelandshistorien skal læses.» s. 93
  15. Vis omtaler
    • «Den historiske sammenhæng under foreningen med Danmark er derved ogsaa blevet sterkere.» s. 2
  16. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «jeg har villet holde mig til de væsentligste tildragelser og søkt at kjede disse saaledes sammen, at utviklingen skulde bli iøinefaldende» s. 2
    • «landets skjæbne ned igjennem tiderne lægges klart frem.» s. 2
    • «holde mig til de væsentligste tildragelser» s. 2
  17. Vis omtaler
    • «Hele Roms eldste historie må sies å ligge i mørke» s. 89

Beslektet