Læreplanatlas

Historisk sammenheng emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

fremstillingen maa være saadan, at gangen i udviklingen træder tydelig frem, og opmerksomheden ikke ved unødige detaljer bortledes fra det væsentlige.

Histories. 70 NB

Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling.

Histories. 73 NB
Alle 5 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie.

Da stoffet ialfald i sine grundtræk ikke er helt ukjendt for eleverne paa grund af den kundskab, de medbringer fra delskolen, er gj lse paa forhaand ikke nødvenvendig uden for vigtigere og vanskeligere afsnits vedkomkommende, hvor tilknytning til det foregaaende og udhævelse af hovedpunkter udfordres for at klargjøre sammenhængen.

Historie1903 s. 42 NB
Alle 4 sitater
1911Middelskolen (1911)

84 om personer og begivenheter i kronologisk orden, men man skal bestræbe sig for saavidt mulig at fremholde begivenhetenes sammenhæng og de fremtrædende personers betydning for utviklingen.

Histories. 84 NB
Alle 4 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

III. Rettleiing. › Arbeidsmåten.

Dette skal tjene som overgang til den kronologiske historieopplæringa. En tar derfor til med den nære fortid («våre besteforeldres tid»).

Historie1957 s. 80 NB
«4. skuleåret. Føremålet med den fyrste opplæringa på dette alderssteget er m. a. å førebu borna til den seinare (kronologiske) sogeopplæringa»
Historiei planen: Heimstadlære1954 s. 84 NB
«Kruttet og forandringen i krigføringen.»
Histories. 88 NB
Alle 78 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

III. Retningslinjer for undervisningen i samfunnsfag.

Repetisjonen må legge vekt på å framheve det vesentlige, og på å vise utviklingslinjene og årsakssammenhengen.

Samfunnsfag1966 s. 146 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

For historiens vedkommende må disse oversiktene ordne stoffet kronologisk.

Historiei planen: Samfunnsfags. 182 NB
Alle 10 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

LÆRESTOFF › 4.-6. klassetrinn

En regner ikke med at en fullstendig kronologisk gjennomgåelse er formålstjenlig på disse klassetrinn.

Samfunnsfags. 201 NB

LÆRESTOFF

Emnene er ikke satt opp slik at det ene emnet nødvendigvis bygger på det andre.

Samfunnsfags. 199 NB
Alle 21 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF › 7.-9. klassetrinn

I undervisningen bør en bruke et utvalg hvor alle typer er representert.

Historiei planen: Samfunnsfag (7.–9. klassetrinn)s. 180 NB

LÆRESTOFF

Stoffet er dessuten ordnet i emner, og det bryter i noen grad med den kronologiske inndelingen.

Samfunnsfags. 179 NB

LÆRESTOFF

På dei øvste klassestega kan ein ved lengdesnitt samanlikne utviklinga i vårt eige land og den vestlege verda elles med utviklinga i andre delar av verda.

Historiei planen: Samfunnsfag1980 s. 180 NB
Alle 55 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

I. Nordens historie

Det vil dermed bli lettere å følge og forstå hovedlinjene i utviklingen mellom de endringsfasene en velger å studere grundig, seiv om en i den sammenbindende oversikten skulle velge å legge hovedvekten på én side av samfunnslivet.

Samfunnsfag1985 s. 163 NB

2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.2. Emneliste og leseplan for historie

Nordens historie skal være obligatorisk i alle perioder og utgjøre en noenlunde sammenhengende tråd gjennom århundrene.

Samfunnsfag1992 s. 408 NB

2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.2. Emneliste og leseplan for historie

Her skulle det være mulig å gi en noenlunde sammenhengende og fyldig framstilling, men også for dette tidsrommet må den enkelte klasse eller elev ha mulighet for å velge enkelte emner til fordypning og gå lettere over andre.

Samfunnsfag1992 s. 408 NB
Alle 61 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS

En bør veksle mellom emner der tidligere samfunn blir studert i større bredde (tverrsnitt), og emner som tar for seg lengdesnitt av mer avgrensede sider ved samfunnslivet (f.eks. hvordan gjennom tidene).

Samfunnsfag1986 s. 201 NB

KOMMUNIKASJON, DRAMA, BILDE OG MEDIER › Mål › Lærestoff og progresjon

I samfunnsfaget skal elevene gjennomgå hovedlinjene i historie og samfunnsut- vikling fra tideldste tider.

Samfunnsfag1986 s. 210 NB

VERDEN UTENFOR EUROPA

Den gjensidige avhengigheten mellom landene bør ses i historisk sammenheng.

Samfunnsfag1986 s. 218 NB
Alle 24 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › Mål › Lærestoff og progresjon

I denne sammenhengen bør en repetere sentralt stoff som er gjennomgått på barnetrinnet og legge vekt på utviklingslinjene i historien.

Samfunnsfag1991 s. 229 NB

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

Lengdesnitt: Emner som viser historisk utvikling over lengre tid, for eksempel bostedet, reisemåter, sykdom, helsevern, familien, å være barn, kvinnenes plass.

Samfunnsfag1991 s. 220 NB
Alle 18 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

UTDANNINGSPROGRAM

Formål med faget Historiefaget skal bidra til økt forståelse av sammenhenger mellom fortid, nåtid og framtid og gi innsikt i menneskers tanker, liv og handlinger i ulike tidsepoker og kulturer.

Histories. 159 NB
Alle 18 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «kort lære os hvorledes vi ere blevne hvad vi nu ere» 1831 side
    • «Den øvrige Historie har jeg deelt i 5 Tidsrum» 1831 side
    • «Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen» 1831 side
    • «benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag» 1834 s. VI
    • «Udsigt over første Tidsrum fra . 66—80^» 1834 s. XII
  2. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Endnu den Dag idag findes der Gravhauge med Navnet «HaldansHauge» (f. Eks. paa Stejn og paa Tengilstad); men ellers ved man ikke nøje Besked om,» s. 146
    • «Og dog er der udentvil, uagtet al denne Ulighed, en vis indre Sammenhæng i den hele Sagnrække, en Traad, som gaar igjennem den fra Først» s. 147
    • «Sagnhistorien vidner, ligesom al menneskelig Historie, om en fortløbende Udvikling; og at denne svarer til den, som foregaar i hvert enkelt Menneskes Liv, det lader» s. 147
  3. Vis omtaler
    • «Tilbageblik over hver Tidsalders Udvikling og Kultur» 1872 s. III
    • «Indblik i disses indbyrdes Sammenhæng.» 1872 s. IV
    • «Endelig er der ved Tilbageblik over hver Tidsalders Udvikling og Kultur lagt an paa at meddele Discipelen en samlet Over.» 1872 s. III
    • «opdagelsen var en 100 Aar efter glemt» 1874 s. 21
  4. Vis omtaler
    • «Dette Liv paa Krigervis blev fortsat udigjennem Tiderne, selv da, naar dette ikke længere var fornødent.» s. 177
  5. Vis omtaler
    • «En væsentlig Del af Roms ældste Historie indtil Republikens Indførelse bestaar af upaalidelige Sagn» s. 45
  6. Vis omtaler
    • «eleverne allerede fra først af gives begreb om kronologien» side
    • «børnene allerede her bør faa vide, naar de begivenheder, de læser om, foregaar, og over hvor langt tidsrum de i stykkerne skildrede begivenheder strækker sig» side
  7. Vis omtaler
    • «Jeg har foretaget en omordning af stoffet, idet jeg ansaa det rigtigt at lade det komme tilsyne i ordningen, naar det ene rige gjennem længere» side
    • «knyttet alle forandringer i folkenes indre udvikling til fremstillingen af begivenhederne» side
    • «oversigter over den indre udvikling med størst fordel bør henlægges til gymnasierne» side
  8. Vis omtaler
    • «Hovedtanken med dette lille arbeide, der er bleven til i almuskolen under mange aars isning i f historie, er at skaffe børnene en mindre og» s. 2
    • «Hovedtanken med dette lille arbeide, der er bleven til i almuskolen under mange aars isning i f historie, er at skaffe børnene en mindre og» s. 2
    • «Derfor fremtræder lærestoffet hovedsagelig i historier, trukne paa historiens snor og saavidt mulig tegnede paa tidens baggrund.» s. 2
  9. Vis omtaler
    • «Tilbageblik. Vort fædreland viser sig i dette tidsrum i sterk tilbagegang.» s. 52
  10. Vis omtaler

    Viser 4 av 5 omtaler.

    • «paa samme tid, som overskrifterne da peger paa den historiske gang.» 1888 s. 2
    • «Flere stykker er sat med petit, og da først og fremst sagnene for at merke disses mindre værd, og hvad der, uden skade for sammenhængen,» 1888 s. 2
    • «historiske traad» 1888 s. 2 · 1891 s. 2
    • «Tronhjems domkirkes historie falder nøie sammen med landets historise.» 1891 s. 95
  11. Vis omtaler
    • «Desse storverk, som nordmennerne hadde gjort mot utlendingar, knytte nordlendingar og vestlendingar og vikverjar ihop med ein sams eigedom av store minne.» s. 41
  12. Vis omtaler
    • «3. Islændingerne havde megen sans for historie. Der blev skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer) paa øen.» s. 134
  13. Vis omtaler
    • «Siden blev der skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer).» s. 217
  14. Vis omtaler
    • «For dem, som vil knytte Norges historien sammen med den almindelige historie, er der mellem stykkerne nævnt, naar de forskjellige afsnit af fædrelandshistorien skal læses.» s. 93
  15. Vis omtaler
    • «Den historiske sammenhæng under foreningen med Danmark er derved ogsaa blevet sterkere.» s. 2
  16. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «jeg har villet holde mig til de væsentligste tildragelser og søkt at kjede disse saaledes sammen, at utviklingen skulde bli iøinefaldende» s. 2
    • «landets skjæbne ned igjennem tiderne lægges klart frem.» s. 2
    • «holde mig til de væsentligste tildragelser» s. 2
  17. Vis omtaler
    • «Hele Roms eldste historie må sies å ligge i mørke» s. 89

Beslektet

Hendelser og emner