Læreplanatlas

Historisk årsak og virkning emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Dei store oppdagingane, auken i folketal og i varebytet i Vest-Europa og den veksande skipsfarten skapte større etterspurnad enn før både etter mat-»
Historiei planen: Heimstadlære1954 s. 79 NB

IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

Hvorfor europeeme nå kunne våge seg ut på verdenshavene: Bedre seilskuter og sjømannskap kompass.

Historie1948 s. 91 NB

III. Rettleiing.

Alt det nye kjem ikkje av seg sjølv, men byggjer på freistnader gjennom lange tider og på teoretisk studium —- vitskap.

Historiei planen: Soge
Alle 206 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

I. Mål.

I ungdomsskolen skal elevene — etter hvert som de får forutsetninger for det — også få forståelse av historiske årsakssammenhenger som kan gi dem et grunnlag til å følge med i samfunnslivet og de mellomfolkelige forhold i vår egen tid.

SamfunnsfagSamfunnsfag · mål for histories. 158 NB
Alle 15 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

LÆRESTOFF

En må prøve å komme fram til årsakene til at en del av verden gjennomgår en rask materiell utvikling mens andre deler blir liggende etter.

Samfunnsfags. 200 NB
Alle 4 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«å hjelpe elevene til å forstå vår egen tid ved å vise hvordan tidligere generasjoners tanker og virke har vært med å forme den verden»
Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfags. 106 (utledet) NB
Alle 5 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF

Ein skal ikkje gå utanom konfliktar og krigar statane imellom, men i slike høve er det viktigare å kaste lys over årsakene til konfliktane og følgjene av krigen enn gangen i krigen.

Samfunnsfags. 179 NB
Alle 15 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

INTERNASJONAL POLITIKK › 3.3.16. Internasjonale samarbeids- og konfliktlinjer (K)

årstrinn.) F.eks. bør ikkje ei drøfting av årsakene til den kalde krigen (dvs. 1940-åra) få særleg stor plass i faget samfunnskunnskap.

Samfunnsfag1991 s. 146 NB
«Den skal dessuten hjelpe elevene til å forstå vår egen tid ved å vise hvordan tidligere generasjoners tanker og virke har vært med på å»
Samfunnsfag1985 s. 164 NB
Alle 17 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS

Det er viktig å utvikle forståelse for at mennesker og samfunn endrer seg over tid, og at både materielle vilkår, ideer og forestillinger påvirker denne omformingen.

Samfunnsfag1986 s. 201 NB

NATURGRUNNLAG, NÆRINGS- OG ARBEIDSLIV OG ØKONOMI

En bør belyse hvordan endringer i nærings- struktur og bosetting henger sammen med teknologisk og økonomisk utvikling og har ført til gjennomgripende endringer for enkeltmennesker og for samfunnet.

Samfunnsfag1986 s. 215 NB
Alle 6 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovedmomenter

3 Mål 1 Elevene skal ha kunnskaper om hovedtrekk i norsk historie i et nordisk perspektiv og kunne forstå årsaker til at samfunn er stabile eller endrer seg Hovedmomenter Elevene skal 1a kunne gjøre rede for sentrale trekk ved ressursgrunnlaget og næringsutviklingen fra de eldste tider 1b kunne gjøre rede for befolkningsutvikling, endringer i bosetting og sosial organisering 1c kunne …

Historie2.2 Eldre historie · Mål 11996 s. 3 NB
Alle 3 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• finne eksempler på hendelser som har formet et ikke-europeisk lands historie etter 1900, og reflektere over hvordan landet kunne ha utviklet seg hvis disse hendelsene ikke hadde funnet sted

Histories. 162 NB

Mål for opplæringa er at eleven skal kunne

• drøfte idear og krefter som førte til den amerikanske fridomskampen og den franske revolusjonen, og følgjer som dette fekk for den demokratiske utviklinga i Noreg

Histories. 123 NB

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• drøfte hvordan nasjonalstaten har skapt nasjonal og kulturell samhørighet, men også konflikter og undertrykkelse

Histories. 162 NB
Alle 36 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Om faget › Kjerneelementer › Demokratiforståelse og deltakelse

Elevene skal forstå hvordan geografiske, historiske og nåtidige forhold har lagt og legger betingelser for muligheten mennesker har hatt og har til å samarbeide, organisere seg og ta beslutninger i ulike samfunn.

Samfunnsfags. 3 Udir

Kjerneelementer › Søke kunnskap og innsikt

Kjerneelementet det historieskapte og historieskapende dreier seg om hvorfor endringer har skjedd og skjer i samfunnet.

Historie2021 s. 3 Udir

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjøre rede for årsaker til at kolonimakter underla seg landområder, og vurdere hvilke konsekvenser dette fikk

Histories. 11 Udir
Alle 52 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
    • «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
    • «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
  2. Vis omtaler
    • «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
  3. Vis omtaler

    Viser 8 av 9 omtaler.

    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
    • «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
    • «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
    • «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
    • «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
    • «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
    • «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
  4. Vis omtaler
    • «mellem de mange Kongssønner, som krævede Kongedømmet.» s. 10
    • «Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben.» s. 22
  5. Vis omtaler
    • «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
  6. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
    • «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
  7. Vis omtaler
    • «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
  8. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
  9. Vis omtaler
    • «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
  10. Vis omtaler
    • «denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig» s. 295
    • «men denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig.» s. 295
  11. Vis omtaler
    • «Daa dei ogso tok svære skattar av folk, vart dei alle mislikte og tvo drepne.» s. 19
    • «arvekongedøme gjekk av med sigeren» s. 44
  12. Vis omtaler
    • «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
  13. Vis omtaler
    • «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
  14. Vis omtaler
    • «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
  15. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
  16. Vis omtaler
    • «Der blev ingen norrøn bygd i Nordamerika; vinlandsfærdene hørte derfor snart op,» s. 47
    • «Mellem de to digtere og deres venner blev der en sterk strid, men denne vakte vort folks kræfter til nyt liv.» s. 213
  17. Vis omtaler
    • «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
  18. Vis omtaler
    • «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
  19. Vis omtaler
    • «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
    • «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
    • «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61

Beslektet

Hendelser og emner