Historisk årsak og virkning emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | «Kva dei hadde å seia då — og no. Den gongen — sjølvstende andsynes embetsmennene og oppskuling for bøndene i politikk. » | Historiei planen: Heimstadlære | 1954 s. 92 NB |
«Historieundervisningen skal hjelpe elevene til kunnskaper som kan få dem til å forstå at forandringene ikke har skjedd tilfeldig, men at de er resultater av» | Historie | s. 75 NB | ||
I. Mål. Årsakene til at europearane kunne våga seg ut på heimshava: betre seglskuter og sjømannsskap, kompas (oppfunni av kinesarane). Det som dreiv europearane ut på oppdagingsferder: Dei gamle handelsvegane austetter vart stengde av eit nytt hermannsfolk: tyrkane. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 81 NB | ||
| Alle 206 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Arbeidsplan. Ein kan ta for seg dokument som kan kaste lys over personar, hendingar og rørsler i historia, eller velje ut ei hendingsrekkje og finne årsakssamanhengen, eller finne miljøbakgrunnen for ein historisk person, eller jamføre ulike syn på fenomen i historia, eller setje eit einskilt aktuelt spørsmål inn i historisk samanheng, t. d. Atlantpakta og tradisjonen i norsk utanrikspolitikk. | Historie og Samfunnsfag | s. 72 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆRESTOFF En må prøve å komme fram til årsakene til at en del av verden gjennomgår en rask materiell utvikling mens andre deler blir liggende etter. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 180 NB |
LÆRESTOFF Ein bør ta sikte på å klårleggje" årsakene til at kvinner ikkje har hatt høve til å innverke på den historiske utviklinga i same mon som mennene. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1980 s. 177 NB | ||
ARBEIDSMÅTAR Frå samfunnskunnskap vil det vere naturleg å ta med følgjene av industrialiseringa når det gjeld busetnad, sysselsetjing og daglegliv. | Samfunnsfag | s. 187 NB | ||
| Alle 15 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | «En må påpeke at disse problemene også er historisk betinget, selv om det ikke er mulig å ta opp hele den historiske bakgrunn.» | Samfunnsfag | s. 106 NB |
I. Nordens historie Elevene bør få forståelse av at en historisk utvikling er et innviklet samspill mellom mange faktorer og ikke kan forklares med enkle tankeskjemaer, at historikeren trekker de store linjer på grunnlag av en nitid gransking av konkrete detaljer, og at vår kunnskap om fortida i mange tilfeller bygger på et mangelfullt grunnlag. | Samfunnsfag | 1985 s. 164 NB | ||
TEMAER › 12. Billedkunsten gjennom tidene › 3.3.3. Kommentar til arbeidsstoffet i historie Den skal dessuten hjelpe elevene til å forstå vår egen tid ved å vise hvordan tidligere generasjoners tanker og virke har vært med å forme den verden og det samfunn vi seiv lever i. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 108 NB | ||
| Alle 17 sitater | ||||
| 1993 | Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94 | Kapittel 2: Mål og hovedmomenter 3a kunne forstå grunnleggende historiske begreper som årsak og virkning og kontinuitet og endring 3b kjenne metoder som brukes til å samle inn, granske og analysere historisk materiale, og kunne bruke disse i eget arbeid 3c kunne gi eksempler på og vurdere ulike tolkninger av sentrale historiske temaer 3d kunne vurdere historiske framstillinger og bruk av historien spørrende og kritisk | Historie | 1996 s. 6 NB |
| Alle 3 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Historie - frå dei eldste tidene Bli kjende med kva eit nytt verdsbilete og eit nytt syn på mennesket hadde å seie for framvoksteren av moderne samfunn. | Historiei planen: Samfunnsfag (6. klasse) | s. 183 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Samfunnskunnskap - mennesket i møte … aztekarar, inkaer og indarar. Gjere -lære om ulike former for internasjonalt seg kjende med korleis europearane oppdasamarbeid, slik som arbeidet i Nordisk råd, ga og koloniserte andre verdsdelar, og dei Europarådet og EU, og korleis dei verkar på skal drøfte følgjer koloniseringa fekk for Kun ikke bange for Cholera! 1833. Fargelagd litografi av ukjend teiknar kvardagen vår MM 7. klasse | Samfunnsfag | s. 183 NB | ||
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750 Reflektere over følgjene av europeisk, amerikansk og japansk imperialisme SIDE 184 SAMFUNNSFAG | Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse) | s. 184 NB | ||
| Alle 18 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gjøre rede for årsaker til at folkegrupper emigrerer, og drøfte konsekvenser av deres møte med andre kulturer | Historie | s. 161 NB |
Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • presentere en historisk person og drøfte hvordan samtidige ideer og samfunnsforhold påvirket denne personens tenkemåter og handlinger | Historie | s. 162 NB | ||
Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gi eksempler på kontroversielle historiske emner og drøfte motstridende årsaksforklaringer til en historisk hendelse | Historie | s. 162 NB | ||
| Alle 36 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Om faget › Kjerneelementer › Samfunnskritisk tenkning og sammenhenger utviklingen i fortiden var preget av både brudd og kontinuitet og hva som bidro til endringer, samt utvikle historisk empati. | Samfunnsfag | s. 3 Udir |
Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter historie og filosofi 1 › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • utforske sammenhenger mellom teknologiske, økonomiske og vitenskapelige endringer og vurdere betydningen disse endringene kan ha hatt for samfunnsstrukturer og menneskers livsvilkår og virkelighetsoppfatning | Historie | 2021 s. 5 Udir | ||
| Alle 52 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 1 sitat
- M87 – samiske planer 10 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 23 sitater
- LK06 – samiske planer 27 sitater
- LK20 – samiske planer 34 sitater
- LK20 – voksne 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
- «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
- «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
Vis omtaler
- «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
Vis omtaler
Viser 8 av 9 omtaler.
- «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
- «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
- «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
- «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
- «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
- «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
- «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
- «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
- Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 1 omtale
Vis omtaler
- «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
Vis omtaler
Viser 3 av 7 omtaler.
- «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
- «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
- «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
Vis omtaler
- «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
Vis omtaler
- «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
Vis omtaler
- «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
Vis omtaler
- «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
Vis omtaler
- «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
Vis omtaler
- «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
Vis omtaler
- «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
Vis omtaler
- «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
Vis omtaler
- «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
- «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
- «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61