Læreplanatlas

Historisk årsak og virkning emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Kva dei hadde å seia då — og no. Den gongen — sjølvstende andsynes embetsmennene og oppskuling for bøndene i politikk. »
Historiei planen: Heimstadlære1954 s. 92 NB
«Historieundervisningen skal hjelpe elevene til kunnskaper som kan få dem til å forstå at forandringene ikke har skjedd tilfeldig, men at de er resultater av»
Histories. 75 NB

I. Mål.

Årsakene til at europearane kunne våga seg ut på heimshava: betre seglskuter og sjømannsskap, kompas (oppfunni av kinesarane). Det som dreiv europearane ut på oppdagingsferder: Dei gamle handelsvegane austetter vart stengde av eit nytt hermannsfolk: tyrkane.

Historiei planen: Soge1940 s. 81 NB
Alle 206 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

Arbeidsplan.

Ein kan ta for seg dokument som kan kaste lys over personar, hendingar og rørsler i historia, eller velje ut ei hendingsrekkje og finne årsakssamanhengen, eller finne miljøbakgrunnen for ein historisk person, eller jamføre ulike syn på fenomen i historia, eller setje eit einskilt aktuelt spørsmål inn i historisk samanheng, t. d. Atlantpakta og tradisjonen i norsk utanrikspolitikk.

Historie og Samfunnsfags. 72 NB
Alle 5 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF

En må prøve å komme fram til årsakene til at en del av verden gjennomgår en rask materiell utvikling mens andre deler blir liggende etter.

Historiei planen: Samfunnsfags. 180 NB

LÆRESTOFF

Ein bør ta sikte på å klårleggje" årsakene til at kvinner ikkje har hatt høve til å innverke på den historiske utviklinga i same mon som mennene.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1980 s. 177 NB

ARBEIDSMÅTAR

Frå samfunnskunnskap vil det vere naturleg å ta med følgjene av industrialiseringa når det gjeld busetnad, sysselsetjing og daglegliv.

Samfunnsfags. 187 NB
Alle 15 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76
«En må påpeke at disse problemene også er historisk betinget, selv om det ikke er mulig å ta opp hele den historiske bakgrunn.»
Samfunnsfags. 106 NB

I. Nordens historie

Elevene bør få forståelse av at en historisk utvikling er et innviklet samspill mellom mange faktorer og ikke kan forklares med enkle tankeskjemaer, at historikeren trekker de store linjer på grunnlag av en nitid gransking av konkrete detaljer, og at vår kunnskap om fortida i mange tilfeller bygger på et mangelfullt grunnlag.

Samfunnsfag1985 s. 164 NB

TEMAER › 12. Billedkunsten gjennom tidene › 3.3.3. Kommentar til arbeidsstoffet i historie

Den skal dessuten hjelpe elevene til å forstå vår egen tid ved å vise hvordan tidligere generasjoners tanker og virke har vært med å forme den verden og det samfunn vi seiv lever i.

Historiei planen: Samfunnsfags. 108 NB
Alle 17 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovedmomenter

3a kunne forstå grunnleggende historiske begreper som årsak og virkning og kontinuitet og endring 3b kjenne metoder som brukes til å samle inn, granske og analysere historisk materiale, og kunne bruke disse i eget arbeid 3c kunne gi eksempler på og vurdere ulike tolkninger av sentrale historiske temaer 3d kunne vurdere historiske framstillinger og bruk av historien spørrende og kritisk

Historie1996 s. 6 NB
Alle 3 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Historie - frå dei eldste tidene

Bli kjende med kva eit nytt verdsbilete og eit nytt syn på mennesket hadde å seie for framvoksteren av moderne samfunn.

Historiei planen: Samfunnsfag (6. klasse)s. 183 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Samfunnskunnskap - mennesket i møte

… aztekarar, inkaer og indarar. Gjere -lære om ulike former for internasjonalt seg kjende med korleis europearane oppdasamarbeid, slik som arbeidet i Nordisk råd, ga og koloniserte andre verdsdelar, og dei Europarådet og EU, og korleis dei verkar på skal drøfte følgjer koloniseringa fekk for Kun ikke bange for Cholera! 1833. Fargelagd litografi av ukjend teiknar kvardagen vår MM 7. klasse

Samfunnsfags. 183 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

Reflektere over følgjene av europeisk, amerikansk og japansk imperialisme SIDE 184 SAMFUNNSFAG

Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse)s. 184 NB
Alle 18 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjøre rede for årsaker til at folkegrupper emigrerer, og drøfte konsekvenser av deres møte med andre kulturer

Histories. 161 NB

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• presentere en historisk person og drøfte hvordan samtidige ideer og samfunnsforhold påvirket denne personens tenkemåter og handlinger

Histories. 162 NB

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gi eksempler på kontroversielle historiske emner og drøfte motstridende årsaksforklaringer til en historisk hendelse

Histories. 162 NB
Alle 36 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Om faget › Kjerneelementer › Samfunnskritisk tenkning og sammenhenger

utviklingen i fortiden var preget av både brudd og kontinuitet og hva som bidro til endringer, samt utvikle historisk empati.

Samfunnsfags. 3 Udir

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter historie og filosofi 1 › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• utforske sammenhenger mellom teknologiske, økonomiske og vitenskapelige endringer og vurdere betydningen disse endringene kan ha hatt for samfunnsstrukturer og menneskers livsvilkår og virkelighetsoppfatning

Historie2021 s. 5 Udir
Alle 52 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
    • «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
    • «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
  2. Vis omtaler
    • «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
  3. Vis omtaler

    Viser 8 av 9 omtaler.

    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
    • «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
    • «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
    • «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
    • «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
    • «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
    • «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
  4. Vis omtaler
    • «mellem de mange Kongssønner, som krævede Kongedømmet.» s. 10
    • «Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben.» s. 22
  5. Vis omtaler
    • «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
  6. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
    • «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
  7. Vis omtaler
    • «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
  8. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
  9. Vis omtaler
    • «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
  10. Vis omtaler
    • «denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig» s. 295
    • «men denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig.» s. 295
  11. Vis omtaler
    • «Daa dei ogso tok svære skattar av folk, vart dei alle mislikte og tvo drepne.» s. 19
    • «arvekongedøme gjekk av med sigeren» s. 44
  12. Vis omtaler
    • «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
  13. Vis omtaler
    • «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
  14. Vis omtaler
    • «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
  15. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
  16. Vis omtaler
    • «Der blev ingen norrøn bygd i Nordamerika; vinlandsfærdene hørte derfor snart op,» s. 47
    • «Mellem de to digtere og deres venner blev der en sterk strid, men denne vakte vort folks kræfter til nyt liv.» s. 213
  17. Vis omtaler
    • «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
  18. Vis omtaler
    • «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
  19. Vis omtaler
    • «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
    • «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
    • «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61

Beslektet

Hendelser og emner