Læreplanatlas

Historisk årsak og virkning emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)
«Portugisers og spaniers opdagelser og deres betydning for Europa.»
Historie1903 s. 47 NB
Alle 7 sitater
1921Treårig middelskole (1921)

Ved repetisjonen av det samlede pensum som skal legges op til middelskoleeksamen må mest tid ofres på de kulturhistoriske og i sine følger viktigste begivenheter.

Histories. 5 NB
1925Middelskolen (1925)
«må mest tid ofres på de kulturhistoriske og i sine følger viktigste begivenheter,»
Histories. 40 NB
Alle 2 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

11. Minstekrav.

Folketalet aukar veldig, tilgangen på arbeidskraft dg, m. a. av di jordbruket blir omlagt småbøndene drivne frå jorda.

Historiei planen: Soge1964 s. 80 NB

g. Mål.

Historieundervisningen skal bl. a. vise elevene at de tilhøve vi kjenner i dag på ymse områder i samfunnet, i arbeidsliv, i politikk og i allslags åndsliv, ikke til alle tider har vært de samme, men at samfunnslivet har forandret seg gjennom tidene.

Historie1948 s. 78 NB

I. Mål.

Undervisningen skal også gi elevene noe kjennskap til de sosiale tilhøve og den strid disse har ført til gjennom tidene.

Historie1965 s. 75 NB
Alle 206 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

IV. Plan for 4. skoleår. › i. Pensum:

2. De store oppdaginger. Fortellinger om Leiv Eiriksson, Marco Polo, Columbus, Vasco da Gama, Magellan. Hva fikk de store oppdaginger å si for Europa? Noe om de kultursamfunn som ble trukket inn i européernes interessesfære ved oppdagingsferdene.

Samfunnsfag1966 s. 150 NB
Alle 15 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Denne arbeidsmåten gir som regel best resultat hvis hjemmearbeidet har vært styrt av konkrete spørsmål i tilknytning til stoffet. Det kan f. eks. være spørsmål»
Samfunnsfags. 109 (utledet) NB
Alle 5 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF

En kan skape en undren og en interesse for de anonyme menneskehetens velgjørere som for ca. 9000 år siden la grunnlaget for vår kultur, først og fremst gjennom utvikling av jordbruk som gjorde fast bosetting, matlagring og planlegging og samfunnsdanning mulig.

Historiei planen: Samfunnsfags. 177 NB

LÆRESTOFF

Ein kan skape ei undring og interesse for manneætta sine namnlause velgjerarar som for om lag 9000 år sidan la grunnlaget for kulturen vår, først og fremst gjennom å utvikle jordbruk som gjorde busetnad, matlagring, planlegging og samfunnsskiping mogeleg.

Historiei planen: Samfunnsfags. 177 NB
Alle 15 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

I. Nordens historie › 3.3. Kommentar til arbeidsstoffet i historie

Elevene bør få forståelse av at en historisk utvikling er et innviklet samspill mellom mange faktorer og ikke kan forklares med enkle tankeskjemaer, at historikeren trekker de store linjer på grunnlag av en nitid gransking av konkrete detaljer, og at vår kunnskap om fortiden i mange tilfeller bygger på et mangelfullt grunnlag.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1992 s. 411 NB
«Historiske og politiske forhold.»
Samfunnsfag1992 s. 401 NB

2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF

K Befolkning og befolkningsvekst K Den demografiske overgangen Faser i demografisk utvikling og forklaringene som ligger bak.

Samfunnsfag1992 s. 399 NB
Alle 17 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS

Det er viktig å utvikle forståing for at menneske og samfunn endrar seg over tid, og at både materielle vilkår, idear og førestellingar påverkar denne omforminga.

Samfunnsfag1986 s. 201 NB
Alle 6 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 1:

Historie er et ferdighetsfag som gir øvelse i vitenskapelig tenkemåte gjennom sine spørsmålstillinger, analyse av årsakssammenhenger og bruk av kildekritiske og andre metoder for å innhente kunnskap om fortiden.

Historie1996 s. 1 NB
Alle 3 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 9. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

Undersøkje kva for verknad politikken til storsamfunnet har hatt og har for urbefolkninga.

Historiei planen: Samfunnsfag (9. klasse)s. 186 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

Lære om kampen for allmenn røysterett for menn og kvinner, og framvoksteren og følgjene av arbeidarrørsla og kvinnerørsla.

Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse)s. 184 NB
Alle 18 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

UTDANNINGSPROGRAM - PROGRAMOMRÅDE FOR FORMGIVINGSFAG

I samfunnsfag forstår ein grunnleggjande ferdigheiter slik: Å kunne uttrykkje seg munnleg og skriftleg i samfunnsfag inneber å fortelje om hendingar i fortida og samtida, å greie ut om stader og fakta og å bruke definisjonar, omgrep og faguttrykk til å forklare årsaker og verknader knytte til samfunn og kultur.

Histories. 120 NB
Alle 36 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Tverrfaglige temaer › Bærekraftig utvikling

Det dreier seg om å utvikle en etisk bevissthet om rettferdig fordeling og en forståelse av hvilke historiske prosesser og tenkemåter som ligger til grunn for dagens skjevfordeling og overforbruk.

Historie2021 s. 4 Udir

Om faget › Fagets relevans og sentrale verdier

Gjennom arbeidet med faget skal elevene forstå hvordan geografiske, historiske og nåtidige forhold legger betingelser for hvordan mennesker dekker behovene sine, og for hvordan makt og ressurser fordeles.

Samfunnsfags. 2 Udir

Om faget › Kjerneelementer › Samfunnskritisk tenkning og sammenhenger

Elevene skal forstå sammenhenger mellom geografiske, historiske og nåtidige forhold og hvordan disse forholdene hver for seg og sammen har påvirket og påvirker mennesker og samfunn.

Samfunnsfag2026 s. 2 Udir
Alle 52 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
    • «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
    • «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
  2. Vis omtaler
    • «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
  3. Vis omtaler

    Viser 8 av 9 omtaler.

    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
    • «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
    • «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
    • «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
    • «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
    • «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
    • «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
  4. Vis omtaler
    • «mellem de mange Kongssønner, som krævede Kongedømmet.» s. 10
    • «Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben.» s. 22
  5. Vis omtaler
    • «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
  6. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
    • «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
  7. Vis omtaler
    • «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
  8. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
  9. Vis omtaler
    • «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
  10. Vis omtaler
    • «denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig» s. 295
    • «men denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig.» s. 295
  11. Vis omtaler
    • «Daa dei ogso tok svære skattar av folk, vart dei alle mislikte og tvo drepne.» s. 19
    • «arvekongedøme gjekk av med sigeren» s. 44
  12. Vis omtaler
    • «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
  13. Vis omtaler
    • «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
  14. Vis omtaler
    • «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
  15. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
  16. Vis omtaler
    • «Der blev ingen norrøn bygd i Nordamerika; vinlandsfærdene hørte derfor snart op,» s. 47
    • «Mellem de to digtere og deres venner blev der en sterk strid, men denne vakte vort folks kræfter til nyt liv.» s. 213
  17. Vis omtaler
    • «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
  18. Vis omtaler
    • «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
  19. Vis omtaler
    • «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
    • «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
    • «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61

Beslektet

Hendelser og emner