Ferdigheter og arbeidsmåter

Enkelte digte læres utenad og fremsiges foran klassen.

15 à 20 sider av det samlede sidetal skal være digte, av hvilke enkelte, navnlig fædrelandssange, læres utenad.

En hjælp til forstaaelsen av sammenhængen i dette vil det ogsaa være om man benytter et litet literaturhistorisk omrids.

Undervisningen føres i tilslutning til en godkjendt lærebok.

Dette sættes til omtrent 100 læseboksider, hvorav en tredjedel skal være landsmaal.

De historiske lærebøkers fremstilling av betydningsfulde perioder i nationens aandsliv bør benyttes som støtte for lærerens fortælling.

Man benytter til støtte hvad der staar i de historiske lærebøker, og, om man finder det ønskelig, ogsaa et kort omrids.

Disse maa vælges saaledes at elevene altid har et realt stof at skrive ora, og saaledes at de maa forutsættes at ha fuld rede paa dette.

Skriftlige øvelser. Gjenfortælling, beskrivelse og friere fortælling, som regel efter forutgaaende veiledning, oversættelse fra tysk, av og til diktat.

Man maa da nøie paase at oversættelsen gives i et godt norsk sprog.

I sidste halvaar vil man ogsaa med utbytte kunne drive skriftlig oversættelse av lette tyske stykker.

… pronomeners og verbers bøining ; at man i almindelighet bruker omskrivning med præposition istedenfor genitiv, 0.1. Skriftlige øvelser. Friere fortællinger, skildringer, opgaver med emner fra de andre fag, oversættelser fra tysk og engelsk, gjengivelse av indholdet av et læsestykke, o. s. v. Leilighetsvis ogsaa diktat og gjenfortælling. Almindelige stiler gives regelmæssig hver 14de dag. Undervisningsplan for middelskolen, m. v. 5

Der gives regelmæssig en skriftlig opgave hver uke — som skole- eller hjemmearbeide.

Opgaver fra historie, geografi og naturkundskap vil egne sig vel til skriftlig behandling.

Skriftlige øvelser. Diktat, gjenfortælling, øvelser i at skrive smaa stiler om lette emner efter forutgaaende veiledning av læreren.

Saadanne friere skriftlige øvelser bør være regelen i den sidste del av skoleaaret.

Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet : »At elevene læser tydelig og uttryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bokmaal, kan gjøre rede for utvalgte stykker av literaturen i begge maal, samt med orden og tydelighet i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.« Dette maal skal naaes gjennem 5 ukentlige timer i Iste klasse og …

Læreren gir utfyldende skildringer av historiske begivenheter, tilstande og personligheter.

Skildringene gives helst i fri fortælling; oplæsning er en nødhjælp.

Som regel vil læsestykkene paa det høiere trin kunne behandles mere indgaaende med hensyn til indhold og form; derved vil elevene kunne faa det rette utbytte av dem for sin dannelse.

Herunder vil det da vise sig hvor de har vanskeligheter for at tilegne sig en fuld forstaaelse, og læreren maa da hjælpe dem hertil og gi dem de nødvendige ordforklaringer og realoplysninger.

Den første fordring som loven opstiller, og som ogsaa maa være grundlæggende for enhver frugtbar undervisning, er at elevene skal kunne læse tydelig og uttryksfuldt.

Hertil hører først og fremst en rigtig artikulation, rene og klare vokallyd og en distinkt uttale av konsonantene.

Paa det høiere trin indskrænkes den foreløbige gjennemgaaelse til de nødvendigste ordforklaringer og realoplysninger.

Selv om de i sin tidligere skolegang har hat en god undervisning, vil det allikevel være nødvendig at de gjennem alle middelskolens klasser øves i at læse rent, tydelig, sikkert, uttryksfuldt og naturlig.

Klasse 11. Læsning og digte som i Iste klasse.

Enkelte læsestykker trænger naturligvis ikke en saa indgaaende behandling for at tilegnes, og man bør jo altid la elevene faa anledning til at læse endel

Med længere øvelse vil de efterhaanden vinde større herredømme over sit organ og sit foredrag, og saaledes komme til at staa friere likeoverfor læsestoffet, kunne gjengi dette i langsommere eller hurtigere tempo efter dets indhold og form (digte bør jo som regel læses langsommere end prosa) og i det hele mere læse efter umiddelbar opfatning end efter regler og tegn.

Uttalen under læsningen skal stemme med det dannede talesprogs, den som i hver landsdel er den sedvanlige i dannede folks omhyggelige, men naturlige tale.

Selv om de i sin tidligere skolegang har hat en god undervisning, vil det allikevel være nødvendig at de gjennem alle middelskolens klasser øves i at læse rent, tydelig, sikkert, uttryksfuldt og naturlig.

Den første fordring som loven opstiller, og som ogsaa maa være grundlæggende for enhver frugtbar undervisning, er at elevene skal kunne læse tydelig og uttryksfuldt.

58 bør det foredrages i sin sammenhæng av en eller flere av elevene og foran klassen.

For at opnaa saadan sikkerhet maa elevene tilholdes at læse langsomt og med eftertanke, og ikke at trække aande uten hvor der er en naturlig stans.

Til ren læsning hører endvidere at eleven læser sikkert, uten famlen og slæpen, uten meningsforstyrrende pauser.

Paa det første trin maa man særlig lægge vegt paa ren læsning.

Et saaledes gjennemgaat læsestykke, som elevene derpaa faar til hjemmeforberedelse, maa de kunne læse flytende og uttryksfuldt, og de maa ha tilegnet sig indholdet saa godt at de kan redegjøre for det enten i en sammenhængende fremstilling eller i svar paa lærerens spørsmaal, i begge tilfælde i et ordentlig sprog og i rigtig formede sætninger.

Opgaver fra historie, geografi og naturkundskap vil egne sig vel til skriftlig behandling.

Læreren maa da sørge for — om nødvendig ved konferanse med faglærerne — at elevene er vel kjendt med de emner de skal skrive om.

Lærerne i fremmede sprog maa ha nøiagtig kjendskap til den grammatiske lærebok som benyttes i skolens norskundervisning, og i definitioner og utredninger av fællesgrammatiske emner ikke fravike denne læreboks fremstilling.

Der bør ogsaa ved eksamen være anledning til at prøve eksaminandens evne til at oplæse og gjengi indholdet av et ukjendt stykke.

I de to sidste klasser læses det utvalg som skal lægges op som eksamenspensum.

Landsmaal læses gjennem hele middelskolen, som en naturlig fortsættelse av den læsning som har fundet sted i folkeskolen.

Til avveksling benyttes ogsaa mundtlig og skriftlig gjenfortælling.

Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet : »At elevene læser tydelig og uttryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bokmaal, kan gjøre rede for utvalgte stykker av literaturen i begge maal, samt med orden og tydelighet i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.« Dette maal skal naaes gjennem 5 ukentlige timer i Iste klasse og …

Et saaledes gjennemgaat læsestykke, som elevene derpaa faar til hjemmeforberedelse, maa de kunne læse flytende og uttryksfuldt, og de maa ha tilegnet sig indholdet saa godt at de kan redegjøre for det enten i en sammenhængende fremstilling eller i svar paa lærerens spørsmaal, i begge tilfælde i et ordentlig sprog og i rigtig formede sætninger.

Før et digt saaledes gjennemgaaes, bør læreren selv læse det op for elevene, og efterat det er gjennemgaat,

Det vil være en støtte for mors maalsundervisnin gen om der for hver klasse kan indrettes et litet haandbibliotek, som elevene kan benytte til hjemmelæsning.

Klasse I. Læsning med gjengivelse av indholdet og samtale om det læste.

Som et rimelig kursorisk pensum for hele middelskolen finder man at kunne sætte 300 å 350 sider, hvorav en tredjedel landsmaal.

Det gjælder da at lede elevene saavidt mulig til en klar opfatning av digtets bærende grundtanke eller grundstemning og dennes utformning i sine enkeltheter, og at vække deres sans ogsaa for de sproglige uttryksmidler som forfatteren har anvendt.