Ferdigheter og arbeidsmåter

Elevene raaa fra første stund av vænnes til rigtig at opfatte hvad der er fortællingens hovedindhold eller hovedhandling, og at det er denne det først og fremst gjælder at gjengi, og at saa enkelthetene tilknyttes i den rette orden.

… opgaver vil læreren ha i dem som er git til middelskoleeksamen. Av og til kan man, navnlig av sproglige hensyn, la elevene oversætte fra fremmede sprog. Stilene kan ogsaa leilighetsvis avfattes i brevform. Der lægges den største vegt paa at elevene skriver i et rigtig og naturlig sprog, klart og anskuelig, og at de kan fastholde en bestemt sammenhæng. Ved …

De maa allerede fra første stund av tilholdes at bruke ordene rigtig, at forme sætningene ordentlig og uttrykke sine tanker klart og

Ved siden av disse opgaver gives ogsaa saadanne i hvilke elevene kan skrive om hvad de har set og oplevd selv eller erfaret gjennem andre, eller om hvad de har læst, skildringer av natur, folkeliv og arbeidsliv, fortællinger om reiser, om turer, træk av skolelivet og idrætslivet, gjengivelse av hovedindholdet av et læsestykke, o.

Det kan anbefales at man arbeider paa den maate at man paa vægtavlen skriver op hovedmomentene i fortællingen, vender tavlen, lar saa elevene mundlig prøve paa at gjengi indholdet først kortere, saa utvidet, og tilsidst kan man la dem nedskrive det hele enten paa skolen eller som hjemmearbeide.

Skriftlige øvelser. Friere fortællinger, skildringer, opgaver med emner fra de andre fag, oversættelser fra tysk og engelsk, gjengivelse av indholdet av et læsestykke, o. s.

Til avveksling benyttes ogsaa mundtlig og skriftlig gjenfortælling.

1 2den klasse fortsætter man med at skrive lette stiler, friere fortællinger, beskrivelser og skildringer, først efter lærerens veiledning, efterhaanden ogsaa uten denne, som selvstændig hjemmearbeide.

I 3dje og 4de klasse skrives stiler som de der gives ved avgangsprøven, med eller uten forutgaaende

… pronomeners og verbers bøining ; at man i almindelighet bruker omskrivning med præposition istedenfor genitiv, 0.1. Skriftlige øvelser. Friere fortællinger, skildringer, opgaver med emner fra de andre fag, oversættelser fra tysk og engelsk, gjengivelse av indholdet av et læsestykke, o. s. v. Leilighetsvis ogsaa diktat og gjenfortælling. Almindelige stiler gives regelmæssig hver 14de dag. Undervisningsplan for middelskolen, m. v. 5

Herunder vil man saaledes komme ind paa synonymer, hvor det gjælder det heldigste valg av ord, om forskjel mellem talesprogets og skriftsprogets uttryk, om sætningenes underordning eller sideordning efter deres tankeindhold, og i forbindelse hermed om skilletegnenes betydning og bruk.

Veiledning i hvorledes stoffet skal behandles, gives ved et samarbeide i klassen.

Efterhaanden kan lærerens veiledning indskrænkes til at han mundtlig kort paapeker hovedmomentene i fortællingen, og tilsidst helt ophøre.

Der lægges den største vegt paa at elevene skriver i et rigtig og naturlig sprog, klart og anskuelig, og at de kan fastholde en bestemt sammenhæng.

Naar man har holdt paa med gjenfortælling nogen tid, kan man nu og da la elevene prøve sig paa at skrive smaa stiler om enkle emner efter lærerens veiledning, enten om noget de kjender godt fra skolens undervisning, eller om noget de selv har oplevd.

Øvelser i skriftlig gjenfortælling slutter sig i begyndelsen naturlig til elevenes mundtlige gjengivelse av en fortalt eller oplæst fortælling, som enten kan knytte sig til

Man maa tilstræbe en naturlig norsk sprogføring og øve elevene i altid at vælge de ord og uttryk som er mest anskuelige og betegnende, og ogsaa i at variere disse hvor gjentagelse vil virke støtende.

I 3dje og 4de klasse vil det være passende at man skriver en stil regelmæssig hver anden uke, og at man desuten hvert halvaar skriver et par diktater eller andre lettere sprogøvelser, som oversættelse eller gjengivelse.

Særlig vegt maa man under forberedelsen og gjennemgaaelsen av de skriftlige arbeider lægge paa utviklingen av elevenes sprogsans.

Av og til kan man, navnlig av sproglige hensyn, la elevene oversætte fra fremmede sprog.

Som regel bør gjælde at eleven paa skolens nederste trin blir bekjendt med lærestoffet først gjennem mundtlig fremstilling av læreren, som maa øve sig op til at fortælle godt og livlig.

86 personligheter. Lærerens fortælling maa spille en hovedrolle. Han maa ikke føle sig for avhængig av læreboken og dens stofutvalg; vanskeligere avsnit bør her forbigaaes og utstaa til repetitionen i middelklasse IV. 1 Den nyere historie i sammenhæng til omkring 1660. Klasse 111. Fortsat læsning av den nyere tid i sammenhæng til omkring 1 830. I den utstrækning tiden tillater, …

Læreren fortæller i tilslutning til læreboken det pensum som skal gives til hjemmeforberedelse til næste gang.

Man benytter til støtte hvad der staar i de historiske lærebøker, og, om man finder det ønskelig, ogsaa et kort omrids.

Det vil være at anbefale at de nødvendige oplysninger herom optages i de norske grammatikker som benyttes i middelskolen.

… spørsmaal, i begge tilfælde i et ordentlig sprog og i rigtig formede sætninger. Paa det høiere trin indskrænkes den foreløbige gjennemgaaelse til de nødvendigste ordforklaringer og realoplysninger. Efterhaanden bør enhver forbaandsgjennemgaaelse bortfalde. Som regel vil læsestykkene paa det høiere trin kunne behandles mere indgaaende med hensyn til indhold og form; derved vil elevene kunne faa det rette utbytte av dem …

Paa det første trin maa man særlig lægge vegt paa ren læsning.

Herunder kan man lære elevene enkelte av de almindeligste taleformer som personifikation, klimaks, ironi; men man indlater sig ikke paa læren om troper og figurer som nogen selvstændig disciplin.

Paa det første trin vil det i almindelighet være nødvendig at gjennemgaa med elevene det læsestykke som de faar til hjemmelekse.

Ved siden av eksamenspensumet læses der kursorisk i den utstrækning tiden tillater.

Klasse I. Læsning med gjengivelse av indholdet og samtale om det læste.

Læsning og gjennemgaaelse av et eksamenspensum paa 100 sider, hvorav en tredjedel skal være landsmaal.

Særlig vil dette være nødvendig med digte, som jo gjerne ved tankens koncentration og sprogets billedlige uttryk frembyder vanskeligheter for en umiddelbar forstaaelse.

Hertil hører først og fremst en rigtig artikulation, rene og klare vokallyd og en distinkt uttale av konsonantene.

Enkelte læsestykker trænger naturligvis ikke en saa indgaaende behandling for at tilegnes, og raan bør jo altid la elevene faa anledning til at læse endel literatur kursorisk, hvor hovedvegten lægges paa naturlig og forstaaelsesfuld læsning, og hvor elevenes redegjørelse for indholdet i tilfælde kun sker i større almindelighet.

Enkelte digte læres utenad og fremsiges foran klassen.

Ved siden av at indøve elevene i ren og sikker læsning bør man ogsaa sætte sig som maal at elevene lærer at læse naturlig og uttryksfuldt, med en modulation av stemme og tone som svarer til indholdet, og som lar hovedtanke og bitanke, direkte og indirekte tale, fortælling, spørgeform, utropsform o.

Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet : »At elevene læser tydelig og uttryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bokmaal, kan gjøre rede for utvalgte stykker av literaturen i begge maal, samt med orden og tydelighet i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.« Dette maal skal naaes gjennem 5 ukentlige timer i Iste klasse og …

Der bør derfor ved middelskoleeksamen være anledning til at prøve elevene ogsaa i disse discipliner.

Der bør ogsaa ved eksamen være anledning til at prøve eksaminandens evne til at oplæse og gjengi indholdet av et ukjendt stykke.

Der vil altid være nogen forskjel i opfatningen av hvor meget man kan række at læse kursorisk.

15 å 20 sider av det samlede pensum bør være digte, av hvilke enkelte — navnlig de almindelige fædrelandssange e g — bør læres utenad.

Et saaledes gjennemgaat læsestykke, som elevene derpaa faar til hjemmeforberedelse, maa de kunne læse flytende og uttryksfuldt, og de maa ha tilegnet sig indholdet saa godt at de kan redegjøre for det enten i en sammenhængende fremstilling eller i svar paa lærerens spørsmaal, i begge tilfælde i et ordentlig sprog og i rigtig formede sætninger.

Klasse I. Læsning med gjengivelse av indholdet og samtale om det læste.

Disse maa vælges saaledes at elevene altid har et realt stof at skrive ora, og saaledes at de maa forutsættes at ha fuld rede paa dette.

En god veiledning til at vælge opgaver vil læreren ha i dem som er git til middelskoleeksamen.

Kun hvad der hører ind under den almindelige sprogbruk, indøves.

I dette kan ogsaa indgaa nogen prøver paa svensk, hvis en skole saa ønsker.

Diktatene, som maa være avpasset efter øiemedet, læses paa en naturlig maate i sammenhæng, først før der skrives, og derpaa naar stykket er nedskrevet.

85 times lekse, og særlig her gjælder det at la elevene faa øve sig i at fortælle.