Læreplanatlas

Lærebokbruk emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)
«Litteraturhistorie. Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.»
Norsks. 19 NB · 1903

Norsk. › III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

Norsks. 11 NB · 1903

Norsk. › III. Litteraturhistorie

b) paa den sproglig-historiske linje et udvalg svarende til 55—60 sider i Nygaards udvalg.

Norsks. 12 NB · 1903
Alle 17 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

rettledning.

I de 3 siste skoleårene kan læreren også la barna efter tur lese av andre bøker enn leseboken, gjerne efter fritt valg.

Norsk5.–7. skoleår · valg av opplesningsstykkes. 18 NB

MÅL › 1. Frå 181k til vår tid.

Brukar ein ikkje serskild lærebok i heimssoge, må læreboki i Norigs soga ha det heimssoge-tilfanget som trengst.

Histories. 42 NB
Alle 10 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

111. Rettleiing. › 1. Innleiing.

Leseverket skal inneholde et nøye avpasset utvalg av skildringer av idealskikkelser for å imøtekomme den naturlige trang hos barna til å lære å kjenne mennesker som de kan beundre.

Norsks. 51 NB · 1962

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

60 Lesestykka bør i 1. skuleåret så langt råd er, vera leseeiningar — leksjonar.

Norsk
s. 60 NB · 1939
s. 56 NB · 1964
«Borna må ha ei lesebok (leseverk) med stoff som høver på det alderssteget borna er.»
Norsks. 51 NB · 1954
Alle 238 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

IV. Gamalnorsk.

I gamalnorsk skal ein leggja opp minst 30 oktavsider lette tekster frå ei godkjend lesebok.

Norsks. 29 NB · 1959

IV. Gamalnorsk. › Pensum › Opplæringa

Boka bør òg ha eit stutt oversyn over ordavleiing og ordsamansetning.

Norsks. 33 NB · 1959

Eksamenskrav Ved den muntlige avgangsprøven i klasse III i realskolen blir lagt opp: 1. Et litteraturutvalg på 150 sider vanlig oktav av et godkjent leseverk.

Norsks. 22 NB · 1959
Alle 96 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VI. Plan 3. › 9. skoleår › Språklære.

En må ved årets slutt ha gjennomarbeidd en godkjent lærebok.

Norsks. 92 NB

VI. Plan 3. › 8. SKOLEÅR

En kan også velge frilesningshefter om yrke og arbeidsliv, og elevene redegjør på samme måte for klassen.

Norsks. 88 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Lista må være så omfattende at læreren får høve til å foreta et utvalg.

Samfunnsfags. 163 NB · 1966
Alle 101 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

ARBEIDS- OG LÆRESTOFF

Leseverket bør avgjøre om det skal være de små eller de store bokstavene.

Norski planen: Norsk m/skriftformings. 108 NB

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn

Elevene bør få en bok i studieteknikk, som kan dekke de tre siste skoleårene.

Norski planen: Norsk m/skriftforming (7. klassetrinn)s. 96 NB

I OG PÅ HAVET

I geografi bøkene finner en stoff om de store verdenshav, med strømforhold, temperaturer og dybdeforhold, flo og fjære, og den innvirkning forholdene i havet har på kyst- og havneforholdene forskjellige steder.

Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår)s. 232 NB
Alle 13 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Elever som arbeider lett og som er særlig interessert i historie, vil med fordel kunne bruke slike brede fremstillinger for å dekke alle perioder; det»
Historiei planen: Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
«De bør imidlertid være planlagt som et hele og ligge godt til rette for koordinering i undervisningen. »
Samfunnsfags. 113 (utledet) NB

EMNEPLAN

Kommentarar til emnelista Læreboka i islandsk må gi ei nokolunde fyldig innføring i lydlæra, eit oversyn over bøygningsverket og dei viktigaste særdraga ved syntaksen.

Norsks. 226 NB · 1974
Alle 34 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

Del 111 ca. 1/2 › 2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.1. Målets konsekvenser for utvalg av arbeidsstoff

For innføringen i elementær språkvitenskap vil det være behov for en spesiell lærebok eller arbeidsbok.

Norsks. 176 NB · 1978

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

De bør videre være forsynt med utdrag av kilder, kart, et fyldig bildemateriale og register.

Samfunnsfag
s. 414 NB · 1992
s. 170 NB · 1985

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

Lærebokforfatterne må stå fritt om de vil behandle verdens og Nordens historie i samme bok eller i separate framstillinger.

Historiei planen: Samfunnsfags. 110 NB
Alle 115 sitater
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag)
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
    • «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
    • «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
  2. Vis omtaler
    • «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
  3. Vis omtaler
    • «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
  4. Vis omtaler
    • «Paa at være Lærebog er den selvfølgelig ikke beregnet.» side
    • «Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.» side
  5. Vis omtaler
    • «de historiske lærebøger for de lavere skoletrin er opløste i en samling biografier» side
    • «biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog» side
  6. Vis omtaler
    • «hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.» side
    • «Alt hvad der er sat med petit, hvad enten det staar i selve teksten eller er anbragt i noter nedenunder, kan forbigaaes i middelskolen.» side
  7. Vis omtaler
    • «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
  8. Vis omtaler
    • «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
  9. Vis omtaler
    • «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
  10. Vis omtaler
    • «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
  11. Vis omtaler
    • «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3
  12. Vis omtaler
    • «bestemmer undervisningsfag og skolebøker» s. 162
    • «Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.» s. 162

Beslektet