Lærebokbruk emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | «Litteraturhistorie. Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.» | Norsk | s. 19 NB · 1903 |
Norsk. › III. Litteraturhistorie læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere. | Norsk | s. 11 NB · 1903 | ||
Norsk. › III. Litteraturhistorie b) paa den sproglig-historiske linje et udvalg svarende til 55—60 sider i Nygaards udvalg. | Norsk | s. 12 NB · 1903 | ||
| Alle 17 sitater | ||||
| 1922 | Normalplan for landsfolkeskolen (N22) | rettledning. I de 3 siste skoleårene kan læreren også la barna efter tur lese av andre bøker enn leseboken, gjerne efter fritt valg. | Norsk5.–7. skoleår · valg av opplesningsstykke | s. 18 NB |
MÅL › 1. Frå 181k til vår tid. Brukar ein ikkje serskild lærebok i heimssoge, må læreboki i Norigs soga ha det heimssoge-tilfanget som trengst. | Historie | s. 42 NB | ||
| Alle 10 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 111. Rettleiing. › 1. Innleiing. Leseverket skal inneholde et nøye avpasset utvalg av skildringer av idealskikkelser for å imøtekomme den naturlige trang hos barna til å lære å kjenne mennesker som de kan beundre. | Norsk | s. 51 NB · 1962 |
IV. Arbeidsplan for skuleåra. 60 Lesestykka bør i 1. skuleåret så langt råd er, vera leseeiningar — leksjonar. | Norsk | |||
«Borna må ha ei lesebok (leseverk) med stoff som høver på det alderssteget borna er.» | Norsk | s. 51 NB · 1954 | ||
| Alle 238 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | IV. Gamalnorsk. I gamalnorsk skal ein leggja opp minst 30 oktavsider lette tekster frå ei godkjend lesebok. | Norsk | s. 29 NB · 1959 |
IV. Gamalnorsk. › Pensum › Opplæringa Boka bør òg ha eit stutt oversyn over ordavleiing og ordsamansetning. | Norsk | s. 33 NB · 1959 | ||
Eksamenskrav Ved den muntlige avgangsprøven i klasse III i realskolen blir lagt opp: 1. Et litteraturutvalg på 150 sider vanlig oktav av et godkjent leseverk. | Norsk | s. 22 NB · 1959 | ||
| Alle 96 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | VI. Plan 3. › 9. skoleår › Språklære. En må ved årets slutt ha gjennomarbeidd en godkjent lærebok. | Norsk | s. 92 NB |
VI. Plan 3. › 8. SKOLEÅR En kan også velge frilesningshefter om yrke og arbeidsliv, og elevene redegjør på samme måte for klassen. | Norsk | s. 88 NB | ||
XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag. Lista må være så omfattende at læreren får høve til å foreta et utvalg. | Samfunnsfag | s. 163 NB · 1966 | ||
| Alle 101 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | ARBEIDS- OG LÆRESTOFF Leseverket bør avgjøre om det skal være de små eller de store bokstavene. | Norski planen: Norsk m/skriftforming | s. 108 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn Elevene bør få en bok i studieteknikk, som kan dekke de tre siste skoleårene. | Norski planen: Norsk m/skriftforming (7. klassetrinn) | s. 96 NB | ||
I OG PÅ HAVET I geografi bøkene finner en stoff om de store verdenshav, med strømforhold, temperaturer og dybdeforhold, flo og fjære, og den innvirkning forholdene i havet har på kyst- og havneforholdene forskjellige steder. | Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår) | s. 232 NB | ||
| Alle 13 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «Elever som arbeider lett og som er særlig interessert i historie, vil med fordel kunne bruke slike brede fremstillinger for å dekke alle perioder; det» | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB |
«De bør imidlertid være planlagt som et hele og ligge godt til rette for koordinering i undervisningen. » | Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB | ||
EMNEPLAN Kommentarar til emnelista Læreboka i islandsk må gi ei nokolunde fyldig innføring i lydlæra, eit oversyn over bøygningsverket og dei viktigaste særdraga ved syntaksen. | Norsk | s. 226 NB · 1974 | ||
| Alle 34 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | Del 111 ca. 1/2 › 2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.1. Målets konsekvenser for utvalg av arbeidsstoff For innføringen i elementær språkvitenskap vil det være behov for en spesiell lærebok eller arbeidsbok. | Norsk | s. 176 NB · 1978 |
5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER De bør videre være forsynt med utdrag av kilder, kart, et fyldig bildemateriale og register. | Samfunnsfag | |||
5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER Lærebokforfatterne må stå fritt om de vil behandle verdens og Nordens historie i samme bok eller i separate framstillinger. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 110 NB | ||
| Alle 115 sitater |
Særskilte planer
- R76 – samiske planer 3 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
- «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
- «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
Vis omtaler
- «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
Vis omtaler
- «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
Vis omtaler
- «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
Vis omtaler
- «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
Vis omtaler
- «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
Vis omtaler
- «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
Vis omtaler
- «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3