Korstogene emne
Folkeskole og grunnskole
1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
anslått brukstid
funnetikke funnetikke i atlaset
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › A. Fællesundervisningen. Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 d Stændernes udvikling: adelen og riddervæsenet (ridderdigtningen); byerne og borgerstanden; bondestanden og landboforholdene. | Historie | s. 46 NB · 1903 |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for klassene. › 5. klasse. 6. Muhammed (omkr. 600) og arabernes landvinninger —■ korstogene (kort). | Historie | |
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «Aten, Roma under borgerkrigene, det gamle Kina, arabernes ekspansjon, korstogene, Amerika før oppdagelsene. » | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 105 (utledet) NB |
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · N22 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · L60 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag) · M71 (norsk, historie, samfunnsfag) · M74 (norsk, historie, samfunnsfag) · M85 (norsk, historie, samfunnsfag) · M87 (norsk, historie, samfunnsfag)
I lærebøkene
Vis omtaler
- «thi de saakaldte Korstoge vare nylig begyndte, og enhver from Christen ansaae det for en hellig Pligt at stræbe til Jødelands Befrielse fra Mohammedanerne.» s. 26
- Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 · 1862 1 omtale
Vis omtaler
- «Korstogene» 1851 s. 7 · 1862 s. 12
Vis omtaler
- «Saadanne Toge kaldtes Korstoge og varede i næsten 200 Aar.» s. 21
Vis omtaler
- «Korstogene» s. 54
Vis omtaler
- «Paa den Tid havde Korstogene nys begyndt og Korsfarerne indtaget Jerusalem.» 1872 s. 32 · 1877 s. 32
- «Korstogene nys begyndt og Korsfarerne indtaget Jerusalem.» 1872 s. 32 · 1877 s. 32
- «Paa den Tid havde Korstogene nys begyndt» 1874 s. 32
Vis omtaler
- «I deres tid kom korstogene igang. Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.» 1888 s. 38
- «I deres tid kom korstogene igang.» 1891 s. 38
- «Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.» 1891 s. 38
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «I deres tid kom korstogene igang.» s. 46
Vis omtaler
- «Paa den tid var korstogene begyndt;» s. 32
Vis omtaler
- «tog som gjordes fra Frankrike og andre land for at ta det Hellige Land fra muhamedanerne» s. 32
Vis omtaler
- «På den tid var korstogene nettop begynt.» s. 47