Historisk årsak og virkning emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | af Personer tilligemed sammenhængende Fremstillinger af Begivenhederne, deres Ophav, Udvikling og Følger. | Historie | s. 18 NB |
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … Opfindel og maski ts udvikling. Arbeiderne. Tiden fra 1848—7 1 (nationalitetskam penes tid). Februarrevolutionens virkninger i Tyskland (Marsbevægelsen. Frankfurterparlamentet). Opstandene i det østerrigske monarki og kampen i Italien. Reaktionens seir. Den 2den franske republik. Nationalverkstederne. Statskupet 1851. Napoleon III og Frankrigs overvegt i Furopa. Krimkrigen. Italiens … | Historie | 1903 s. 52 NB |
«Julirevolutionens følger i Belgien, Polen, Tyskland, Italien, Schweiz.» | Historie | 1903 s. 52 NB | ||
| Alle 7 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | «Fabrikkene stengte ofte på grunn av dårlige tider (kriser), vassmangel o. l. Da kom arbeiderne på bar bakke og led nød. » | Historie | 1948 s. 82 NB |
IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse. … Gregor VII og Sigurd Jorsalfar kjente. Kolumbus’ og Vasco da Gamas reiser. Hvorfor europeeme nå kunne våge seg ut på verdenshavene: Bedre seilskuter og sjømannskap kompass. Det som dreiv europeeme ut på oppdagingsferder. De gamle handelssamband østover blir stengt av et nytt krigerfolk som trenger fram tyrkerne. 2. Hva de store oppdaginger betgdde for Europa: Nye varer og større innførsel … | Historie | 1948 s. 91 NB | ||
I. Mål. Opplæringa i soge skal hjelpa elevane til kunnskapar som kan få dei til å skjøna at omskifta ikkje har komi på slump, men at dei er verknaden av visse årsaker som vi med større eller mindre visse kan f inna fram til og skjøna. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 78 NB | ||
| Alle 206 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | 2. Å vekkje sans for dei viktigaste drivkreftene i samfunnsvoksteren i fortid og notid med tanke på å fremje samkjensle hos elevane med det samfunn og den verd dei lever i. | Samfunnsfag | s. 68 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | IV. Plan for 4. skoleår. … kunnskaper i samfunnsfag i 5- skoleår: Barna skal ut fra sitt modenhetsnivå kunne gjøre greie for sentrale spørsmål innenfor de feltene de har gjennomgått i samfunnsfagene. Eks. fra historien; Hvorfor bygde egypterne pyramider? Hvordan oppdrog spartanerne barna sine? Hvem tror man har diktet Iliaden og Odysséen? o. 1. For hvert felt som er gjennomgått, skal en summere opp sentrale kunnskaper … | Historiei planen: Samfunnsfag | 1966 s. 149 NB |
| Alle 15 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | I. Nordens historie › 3.3. Kommentar til arbeidsstoffet i historie Den skal dessuten hjelpe elevene til å forstå vår egen tid ved å vise hvordan tidligere generasjoners tanker og virke har vært med på å forme den verden og det samfunn vi selv lever i. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1992 s. 411 NB |
| Alle 17 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | VERDA UTANFOR EUROPA Elevane bør lære å finne fram til årsaksforhold, naturgjevne og menneskeskapte, som kan forklare og gje forståing av dei store variasjonane i geografiske miljø, i menneskelege levevilkår og levemåtar. | Samfunnsfag | 1986 s. 218 NB |
| Alle 6 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › NATURGRUNNLAG, NÆRINGS- OG ARBEIDSLIV OG ØKONOMI En bør belyse hvordan endringer i næringsstruktur og bosetting henger sammen med teknologisk og økonomisk utvikling, og har ført til gjennomgripende endringer for enkeltmennesker og for samfunnet. | Historie | 1991 s. 235 NB |
KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS Elevene må lære å forstå at det samfunnet vi lever i, er utviklet og formet av dem som har levd i dette landet før oss. | Historie | 1991 s. 219 NB | ||
| Alle 7 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1750 - greie ut om og vurdere dei nasjonale og globale følgjene av den materielle voksteren i etterkrigstida og dei teknologiske nyvinningane i dei ulike primær- og sekundærnæringane og i hushaldning, transport og massemedium arbeide med utviklingslinjer i det norske samfunnet i etterkrigsåra med vekt på framvoksteren av velferdsstaten. | Historiei planen: Samfunnsfag (10. klasse) | s. 186 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750 - gjere seg kjende med endringane i maktforholda, i næringslivet og i kvardagslivet som den industrielle revolusjonen førte med seg, mellom anna for klasseforholda, utvandring og helse -finne fram til grunnleggjande trekk ved og ulike syn på imperialismen som økonomisk og politisk system. | Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse) | s. 184 NB | ||
| Alle 18 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Mål for opplæringa er at eleven skal kunne finne døme på hendingar som har vore med på å forme dagens Noreg, og reflektere over korleis samfunnet kunne ha vorte dersom desse hendingane hadde utvikla seg annleis | Samfunnsfag |
|
| Alle 36 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • reflektere over hvordan mennesker har kjempet og kjemper for forandringer i samfunnet og samtidig har vært og er påvirket av geografiske forhold og historisk kontekst | Samfunnsfag | s. 10 Udir |
Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • presentere viktige demografiske endringer og vurdere årsakene til disse endringene og virkninger av dem for mennesker og samfunn | Historie | s. 8 Udir | ||
Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • utforske hvordan teknologi har vært og fremdeles er en endringsfaktor, og drøfte innvirkningen teknologien har hatt og har på enkeltmennesker, samfunn og natur | Samfunnsfag | 2026 s. 10 Udir | ||
| Alle 52 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 1 sitat
- M87 – samiske planer 10 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 23 sitater
- LK06 – samiske planer 27 sitater
- LK20 – samiske planer 34 sitater
- LK20 – voksne 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
- «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
- «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
Vis omtaler
- «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
Vis omtaler
Viser 8 av 9 omtaler.
- «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
- «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
- «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
- «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
- «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
- «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
- «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
- «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
- Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 1 omtale
Vis omtaler
- «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
Vis omtaler
Viser 3 av 7 omtaler.
- «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
- «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
- «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
Vis omtaler
- «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
Vis omtaler
- «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
Vis omtaler
- «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
Vis omtaler
- «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
Vis omtaler
- «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
Vis omtaler
- «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
Vis omtaler
- «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
Vis omtaler
- «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
Vis omtaler
- «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
- «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
- «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61