Økonomiske systemer og makt emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for skuleåra. Samstundes med at striden om koloniane skaper sterkare motsetnader, vert verda gjennom aukande varebyte og arbeidsdeling meir og meir bunden i hop til ein heilskap økonomisk. | Historiei planen: Soge | s. 93 NB |
IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse. Religiøs forkynner og økonomisk føregangsmann, e. Norske klager mot Danmark: Kornmonopolet, ingen bank i Norge, ikke noe universitet. | Historie | 1948 s. 94 NB | ||
IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 4. Noreg ikring 800—1500. Hovdingar, dei som eig mykje gods sume av dei blir kalla småkongar. | Historiei planen: Soge | 1964 s. 87 NB | ||
| Alle 136 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «- Liberalismen - mellomklassens kamp for økonomisk og politisk makt» | Samfunnsfag | s. 103 (utledet) NB |
| Alle 11 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Privatrett › 6. Arbeidslivet - Eiendoms- og maktforhold | Historie | |
«Ulikt bytteforhold.» | Samfunnsfag | 1992 s. 401 NB | ||
| Alle 35 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Mål for opplæringa er at eleven skal kunne • gjere greie for årsaker til at somme land er fattige og somme rike og drøfte tiltak for å redusere fattigdom i verda | Samfunnsfag | s. 126 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gjøre rede for hvordan handel og økonomiske systemer har påvirket maktforhold og menneskers liv | Historie | s. 8 Udir |
| Alle 13 sitater |
Særskilte planer
- M87 – samiske planer 2 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 5 sitater
- LK06 – samiske planer 6 sitater
- LK20 – samiske planer 5 sitater
- LK20 – voksne 2 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 4 av 7 omtaler.
- «Salget af Sudurøerne gav det første Stød til den norske Søemagts Undergang, der fuldendtes ved Hansestædernes Forrettigheder, som tilintetgjorde den norske Activhandel» 1831 s. 138
- «Handelen bestod i Varers Ombytning mod Varer eller Metal efter Vegt. Dog brugte man ogsaa myntede Penge.» 1856 s. 107
- «den norske Sømagts og Aktivhandels Forfald» 1856 s. 131
- «Hansestædernes Forrettigheder» 1856 s. 131
Vis omtaler
- «Skrælingerne vilde ogsaa kjøbe Vaaben, men det forbød Karlsefne.» s. 80
Vis omtaler
- «Hovedsagen laa derimod deri, at Folkeaanden efterhaanden sygnede hen og at de ligesaa sluge som mægtige tydske Kjøbmænd, der dannede Hanseforbundet, tilreve sig Norges Handel.» s. 28
Vis omtaler
Viser 7 av 13 omtaler.
- «Den sikreste Indtegtskilde blev Øresundstolden, «Danmarks Guldmine,»» 1872 s. 109
- «Tydskerne vedblev at tilrive sig Handelen, selv den indenrigske» 1874 s. 49
- «Det var «det merkantile Systems» Tidsalder; Næringsveiene skulde paa en kun. stig Maade ophjelpes med en Mangfoldighed af Forordninger, Regjeringen blandede sig op i alt» 1874 s. 140
- «En Mængde Kompagnier oprettedes og begunstigedes ved Særrettigheder og Friheder til Skade for den frie Rørelse.» 1874 s. 140
- «de hjalp Tyskerne til efterhaanden at tilrive sig al Handel paa Norge.» 1877 s. 45
- «begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne» 1877 s. 133
- «For at skaffe Penge tilveie begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne, da de havde havt det bedre under Kongen.» 1877 s. 133
Vis omtaler
- «hans grundsætning var: »Jeg er staten, og alt; hvad der findes i mine lande, er mit;«» s. 78
Vis omtaler
- «hollænderne til at kappes med tyskerne om handelen» s. 80
Vis omtaler
- «Haakon strævad liksom dei fyrre norske kongarne med aa gjera ende paa den yvermagti, dei tyske kaupmennerne hadde rivet til seg.» 1890 s. 134
- «Ved bankerotten i 1813 hadde dei, som aatte kontante pengar, mist mest alt ihop» 1906 s. 193
- «Daa vestmagterne hadde stagga Russland, vart det eit friare drag paa alle umk verve, frihandels-systemet vann seg fram i mange land, og rikdom og handel» 1906 s. 203
- Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «især var korntolden en stor byrde for de fattige arbeidsre.» s. 182
Vis omtaler
- «ophjalp handel og industri, grundede kolonier og drev statsindtægterne op.» s. 169
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 5 omtaler
Vis omtaler
- «Hanseaternes handelsYælde begynder; den tyske ind- Tandring til Norden.» 1900 s. 55
- «Norges og hele Nordens nedgang efter sortedøden viste sig bedst i handelslivet» 1900 s. 55
- «Mellem Bergens borgere og de overmodige tyske handelsmsend og haandverkere blev ofte fiørt blodige feider» 1900 s. 55
- «Da Bergen tillige var oplagssted for hele det nordlige og vestlige Norge, kom en stor del af landets udførsel og indf ørsel i tyskernes hænder.» 1902 s. 56
- «Der lød snart sterke klager over, at disse fremmede handelsmænd førte ud af landet de bedste og nyttigste varer, medens de til gjengjæld paatvang Nordmændene» 1902 s. 56
Vis omtaler
- «Norge indførte dengang store mængder korn fra Danmark» s. 133
Vis omtaler
- «hadde imidlertid faat krig med hansestæderne;» s. 46
Vis omtaler
- «Tyske kjøbmænd drog til Skaane og tilrev sig det rike sildefiske der» s. 91
Vis omtaler
- «Kristian skjønte at det var til landets skade at hansestæderne var alene om handelen i Norge, og han vilde hjælpe de norske byer frem; han» s. 52