Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 2 : Romerne

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt7 sider

    Geristin Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hj ?mmet. x NB Rana Depotbiblioteket J. Utheim, Cand. theol., Lærer ved Søkrigsskolen. Romerne. …

    … været i Forlegenhed Hvis ikke Historieundervisningen skal blive for tør og kjedelig, maa man efter min Mening nu og da paa en fortællende og mere underholdende Maade end den, Lærebogen benytter, skildre en eller anden fremragende Person eller Begivenhedt Dette gjælder navnlig paa Skolens lavere og midlere Trin, og det kan da ske dels gjennem Lærerens mundtlige Fortælling, dels gjennem …

    Også skann 6, side 1, side 277, side 303, side 340

    I andre bøker og planer

    • Verdenshistorie5 sider

      Historie.

      22. Den første puniske Krig 264–241 f. Kr.

      Historie. › 28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre.

      28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre. Anden puniske Krig 218—201 f. Kr.

      Også side 149, side 332, side 333

      I andre bøker og planer
    • Den andre puniske krig2 sider

      Historie. › 28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre.

      Anden puniske Krig 218—201 f. Kr. Med sorgfuldt Hjerte havde Hamilkar forladt Sicilien, der havde været Skuepladsen for hans kjekke Bedrifter, og som i 500 Aar havde været et Hjem for saamange af hans Folk. Straks efter hans Hjemkomst kom det udmattede Karthago i en ny og farlig Krig, der bragte det til Afgrundens Rand. Hamilkars Leietropper havde i lang …

      Historie.

      … tog nogen Skader. Med denne Formel overdrog man nemlig Konsulerne den samme udstrakte Myndighed, som man i ældre Tider havde overdraget en Diktator, en Embedsmand, der siden den anden puniske Krigs Tider ikke oftere var bleven udnævnt. Da Gracchus den følgende Morgen skulde gaa hjemmefra, traadte hans Hustru Licinia med sin lille Søn ved Haanden hen til ham og bad …

      I andre bøker og planer
    • Erobringen af Karthago2 sider

      Historie.

      … yngre. Erobringen af Karthago (146 f. Kr.) og Numantia (188 f Kr). I det samme Aar, som Korinth faldt (146), blev ogsaa den anden store Handelsstad ved Middelhavet, Karthago, erobret af Romerne. Ved sin Handel og ved Landets Frugtbarhed havde den igjen forvundet det Knæk, som den havde faaet ved Slutten af den anden puniske Krig, og den havde igjen …

      Historie. › 26. Tiberius Sempronius Gracchus

      Tiberius var allerede som syttenaarig ngling med under Karthagos Erobring og var her blandt de første, der besteg Murene.

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie2 sider

      Historie.

      De var paa den Tid saa udartede, at de ikke forstod at bruge Frihedens kostbare Gave, og snart efter blev de saa oprevne i indre Stridigheder, at de faldt som et let Bytte for Romernes Erobringslyst.

      Historie.

      Sullas Seier var tillige Roms Seier over det øvrige Italien og Optimaternes Seier over Almuen.

      I andre bøker og planer
    • Den annen makedonske krig1 side

      Historie.

      Neppe var Karthagos Magt knust, før Rom erklærede Philip Krig, en Krig, som varede mellem Aarene 200—197.

      I andre bøker og planer
    • Den første puniske krig1 side

      Historie.

      22. Den første puniske Krig 264–241 f. Kr.

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng1 side

      Historie. › 10. Horatius Cocles og Mucius Scævolæa.

      En væsentlig Del af Roms ældste Historie indtil Republikens Indførelse bestaar af upaalidelige Sagn, noget som selve Indholdet viser.

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme1 side

      Historie.

      Han var paa den Tid Romernes farligste Fiende, da han med sit skarpe Blik indsaa, at han ikke kunde hevde sin Uafhængighed, hvis Rom med sin Ulvenatur og sin umættelige Begjærlighed efter Blod, efter Lande og Guld fik Anledning til som hidtil at udvide sit Herredømme i Asien.

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden1 side

      Historie.

      Rhinen blev fra den Tid af Grænsen mellem det frie Germanien og den romerske Provins Gallien.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Allia1 side

      Historie.

      … sendte flere Hære mod dem for at stanse disse Folkevandringer; men Konsulerne led en Række Nederlag, i hvilke endog hele Hære gik tilgrunde. Romerne mindedes atter Ulykkesdagen ved Allia og Roms Brand (Side 72), og Italien blev greben af en »kimbrisk Skræk«, ligesaa frygtelig, som den galliske i sin Tid havde været. Skjønt Adelen med Had og Misundelse havde seet …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Benevent (Pyrros)1 side

      Historie.

      Om Vaaren 275 kom det ved Beneventum i Samniternes Land til et afgjørende Slag mellem Pyrrhos og den romerske Konsul Curius Dentatus.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Kynoskephalæ (Flamininus)1 side

      Historie.

      Den romerske Feltherre i Krigen mod Kong Phnilip var en ung Mand paa 30 Aar, den begavede og høitstræbende Titus Quinctius Flamininus, som endte Krigen med det seierrige Slag ved Kynoskephalæ (d. e. Hundehovedet) i Thessalien Ved den Fredsslutning, som straks efter kom istand, beholdt Kong Philip Makedonien, men maatte udlevere sin Flaade, forringe sin Hær indtil 5000 Mand og …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Metaurus1 side

      Historie. › 28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre.

      I Forening drog de derpaa mod Hasdrubal og tvang ham til Slag ved Floden Metaurus, hvor Hasdrubal faldt, og hele hans Hær blev oprevet (207).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Pharsalos1 side

      Historie.

      Den ode August 48 kom det paa Sletterne ved Pharsalos til et afgjørende Slag mellem Cæsar og Pompeius.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Pydna1 side

      Historie.

      Det er fra Slaget ved Pydna, at Polybios regner Roms Verdensherredømme.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Trasimenus1 side

      Historie. › 28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre.

      … nærliggende Høider. Da Taagen lettede, og de fik se den øvrige Hærs Skjebne, tog de hurtig Flugten, men blev Dagen efter indhentede og tagne tilfange. Romerne skal i Slaget ved Trasimenus i det hele have mistet 30,000 Mand, Karthagerne derimod kun 1500 Mand. I Rom forberedte man sig paa det værste og rustede sig af al Kraft for at forsvare …

      I andre bøker og planer
    • Spartacus' opprør1 side

      Historie.

      Med ham faldt de tapreste af hans Folk; de øvrige tog Flugten og blev senere i enkelte smaa Hobe dels nedhuggede, dels fangne for senere at dø Korsets Dødt Omtrent 6ooo blev naglede til Korset, og i lange Tider blev de ulykkeliges Legemer til Skræk for andre hængende paa Korset langs hele Veien fra Capua til Rom.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen6 sider

      Historie.

      ældste) Senatorernes Antal siges fra først af at have været 100, men skal være bleven fordoblet ved Sabinernes Optagelse i Statssamfundet.

      derfor delte han alle Borgere i fem Klasser, idet han ved denne Inddeling ikke tog Hensyn til Borgernes patriciske eller plebeiiske Herkomst, men alene

      Historie. › 7. Servius Tullius.

      Derfor delte han alle Borgere i fem Klasser, idet han ved denne Inddeling ikke tog Hensyn til Borgernes patriciske eller plebeiiske Herkomst, men alene

      Også side 164, side 169, side 277, side 324

      I andre bøker og planer
    • Bolig2 sider

      Historie.

      Allerede hans Forfædre førte dette Navn, fordi denne Familie havde sin Bolig paa Capitolium.

      Historie. › 26. Tiberius Sempronius Gracchus

      … Tiberius paa Hjemreisen fra Spanien kom igjennem Etrurien og saa, hvor øde Landet var blevet, og at store Skarer af Træler, belæssede med Lænker, dyrkede de riges vidtstrakte Besiddelser og drev utallige Hjorder paa Græs der, hvor der tidligere havde ligget velstaaende Bondegaarde, da skal han først have fattet Tanken om at faa disse ulykkelige Forhold forandrede og igjen faa …

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt2 sider

      Historie. › 26. Tiberius Sempronius Gracchus

      … Scævola, hvilke begge var bekjendte som fremragende retslærde. Efterat Gracchus havde ladet sig vælge til Almuetribun for Aaret 133, fremtraadte han i dette Aar med et Forslag om en Agerlov, der i det væsentlige var en Gjentagelse. af Licinius' Agerlov (Side 76), som næsten fuldstændig var gaaet i Glemmebogen. Ifølge den foreslaaede Lov skulde ingen sidde inde med mere end …

      Historie.

      … som kun vilde styrte ham i hordærvelse. Men uden Frygt gik Gajus til det Arbeide, som hans Broder havde efterladt ham i Arv, hvad der saa end maatte ske. Udskiftningen af Statens Jorder var overensstemmende med Tiberius' Agerlov imidlertid bleven fortsat, skjønt paa mange Maader hemmet og vanskeliggjort af det aristokratiske Parti. Gajus lod sig dog ikke nøie hermed, men

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv1 side

      Historie. › 26. Tiberius Sempronius Gracchus

      … hvor der tidligere havde ligget velstaaende Bondegaarde, da skal han først have fattet Tanken om at faa disse ulykkelige Forhold forandrede og igjen faa Italien befolket med frie, uafhængige Jorddyrkere. Det er disse sørgelige Forhold, han skildrer, naar han i en Tale i Folkeforsamlingen blandt andet siger: »De vilde Dyr, som Italiens Bjerge og Skove huser, har alle sine Huler; …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      Historie. › 81. Lucius Licinius Lucullus.

      Videnskab og Kunst fandt i I-ucullus en gavmilg Beskytter.

      Historie.

      Kunst og Videnskab fandt i Augustus en velvillig Støtte.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Vurdering av kilder3 sider

      Historie. › 10. Horatius Cocles og Mucius Scævolæa.

      En væsentlig Del af Roms ældste Historie indtil Republikens Indførelse bestaar af upaalidelige Sagn, noget som selve Indholdet viser. Det er ikke engang sikkert, at der bag de ældste Kongenavne staar historiske Personer, og end mindre troværdige er de Aarstal og andre Talangivelser, som Livius med stor Nøiagtighed anfører.

      Historie. › 10. Horatius Cocles og Mucius Scævolæa.

      Det er ofte meget iøinefaldende, hvorledes enkelte Familier har søgt at trække sig selv frem ved at udsmykke de Bedrifter, som enkelte af deres Medlemmer har udført, ligesom vi hos Livius og de fleste andre romerske Historieskrivere finder en gjennemgaaende Tilbøielighed til at fremstille Romerne i et fordelagtigt Lys, ofte paa Sandhedens Bekostning.

      Også side 47

      I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Tilgang til leseressurser2 sider

      … tør og kjedelig, maa man efter min Mening nu og da paa en fortællende og mere underholdende Maade end den, Lærebogen benytter, skildre en eller anden fremragende Person eller Begivenhedt Dette gjælder navnlig paa Skolens lavere og midlere Trin, og det kan da ske dels gjennem Lærerens mundtlige Fortælling, dels gjennem Oplæsning paa Skolen og dels ved Læsning i Hjemmet.

      Den er beregnet paa at supplere og støtte Historieundervisningen i vore høiere Skoler, dels som Haandbog for Lærerne, navnlig for dem, hvis historiske Studier ikke er desto mere omfattende, og dels til Brug af Eleverne i Hjemmet.

      I andre bøker og planer
    • Lærebokbruk1 side

      Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Apollon6 sider

    1. Sagnet om Ænæeas.

    Ligesom Odysseus kom Æneas først til Thrakien, men vendte snart efter tilbage derfra, seilede mod Syd og landede paa Delos, Apollons hellige Ø.

    1. Sagnet om Ænæeas.

    … som de dækkede op paa store, flade Brødstykker. Da de nu havde spist Frugten og derefter begyndte at fortære Brødet, raabte Askanios pludselig: »Vi spiser jo $*) Af saadanne Sibyller omtales der flere, af hvilke Sibyllen i Cumæ var den mest bekjendte. De boede navnlig i Nærheden af Apollons Orakler og skal have naaet en fabelagtig høi Alder. . 5

    Også side 37, side 233, side 242, side 322

    I andre bøker og planer
  • Hera3 sider

    1. Sagnet om Ænæeas.

    … af Øen. Her stansede Æneas en Stund for at begrave sin Fader Anchises, hvem Døden bortrev, uden at han havde faaet seet det Land, Guderne havde lovet hans Æt. Troerne var nu ikke langt fra sin Reises Maal; men dette var ikke efter Heras (Junos) Ønske; thi hun hnde fremdeles et uudslukkeligt Had til dem, og dertil kom, at (⁸

    1. Sagnet om Ænæeas.

    Aphrodite ængstedes dog for sin Søns Sikkerhed blandt de troløse Tyriere.

    Også side 8

    I andre bøker og planer
  • Roms Brand (gallernes angrep)3 sider

    … om Fabierne . . . Gneus Marcius Coriolanus Lucius Quinctius Cincinnatus 458 g k Decemvirerne 451—9449 f. Kr. Marcus Furius Camillus. Krigen mod Veji 196— f. Kr. Roms Brand 390 f. Kr. Marcus ø Corvus. Den første Sammiterrig 3" Manlius Tor og g Decis M ¹ Latinekrigen Jo 9338 f. Kr. »2»« Papirius Cursor og Fabins Rulliga Anden Samniterkrig 326—9304 …

    Historie. › 10. Horatius Cocles og Mucius Scævolæa.

    … der vel ikke mange saadanne Dokumenter fra den ældste Tid, og desuden maa merkes, at en stor Del af disse efter al Sandsynlighed gik tilgrunde i Aaret 390 under Roms Brand (Stykke 16). Aarstallene kan neppe ansees for paalidelige før efter Aaret 400 og ikke altid efter den Tid heller. Det er ofte meget iøinefaldende, hvorledes enkelte Familier har søgt …

    Også side 184

    I andre bøker og planer
  • Amulius2 sider

    2. Romulus.

    … tre hundrede og seksti Aar havde der hersket Konger af neas' Æt i Alba longa; den trettende i Rækken var Procas, som ved sin Død overlod Silviernes gamle Kongestol til sin ældste Søn, Numitor, der var en mild og godmodig Fyrste; den yngre Broder, Amulius, der var ærgjerrig og voldsom, stødte sin Broder fra Thronen og tog Magten i Besiddelse.

    2. Romulus.

    Straks derpaa drog Romulus og Remus med sine Kamæerater mod Kongeborgen, fældede den onde Kong Amulius og satte igjen den vennesæle Numitor paa Thronen.

    I andre bøker og planer
  • Crassus' Nederlag2 sider

    Historie.

    Den Plet paa den romerske Krigerære, som man altid havde anseet dette Nederlag for at være, blev saaledes for en Del igjen afvasket.

    Historie.

    Dette var det frygteligste Nederlag, Romerne havde lidt siden Crassus' Fald (Side 256).

    I andre bøker og planer
  • Aphrodite1 side

    1. Sagnet om Ænæeas.

    Hun forsikrede dem om, at *) Gudinden Aphrodite (Venus) nævnes i de græske Sagn som Æneas' Moder, **) Detrer et fuldstændigt Brud paa Tidsfølgen, naar Virgil lader Æneas i Karthago træffe Dido.

    I andre bøker og planer
  • Dionysos (Bakchos)1 side

    Historie.

    … Mængde af de herligste Kunstverker i Seierherrernes Hænder; men disse blev for en stor Del ødelagte af de uvidende Soldater. Et Maleri af den berømte Maler Aristeides, der forestillede Guden Dionysos og nævnes som et af den græske Malerkunsts Mesterverker, brugte de til at spille Terninger paa, og hvor lidet Feltherren Lucius Mummius forstod sig paa Kunsten, fremgaar af den …

    I andre bøker og planer
  • Herakles1 side

    Historie. › 26. Tiberius Sempronius Gracchus

    t 188 f. Kr. Romerne havde udstrakt sit Herredømme til tre Verdensdele, og lige fra Euphrat og til Herakles' Søiler formaaede intet Folk og ingen Konge længere at modsætte sig deres Magt; men Statens indre led af en snigende Sygdom, der fyldte fædrelandskjærlige Mænd med Angst for Fremtiden. Den samme bange Anelse, der afpressede Scipio Africanus Taarer, da han lod …

    I andre bøker og planer
  • Hermes1 side

    1. Sagnet om Ænæeas.

    Men Zeus, der styrer alle Begivenheder, kunde ikke tillade, at Skjebnens Bestemmelse skulde blive ufuldbyrdet; han sender derfor Herm es (Mercurius) til Æneas med den Befaling, at han hurtigst muligt skal forlade Karthago og sætte Kursen mod ltalien.

    I andre bøker og planer
  • Julius Cæsars Optagelse blandt Guderne1 side

    Historie.

    … Fortællinger og begynder med Skabelsen, Giganterne, og Deukalion. De sidste Fortællinger omhandler Æneas, Romulus og Numa og nogle faa andre fra den romerske Sagntid og ender med Julius Cæsars Optagelse blandt Guderne. Af større Forfattere i Tidsrummet nærmest foran Augustus kan foruden Cæsar og Cicero nævnes Historieskriveren Gajus Sallustius Crispus (86—935 f. Kr.). Han har efterladt os to historiske Verker, …

    I andre bøker og planer
  • Numantias Beleiring1 side

    Historie.

    Det var dog Byen Numantia, der gjorde Romerne den farligste Modstand.

    I andre bøker og planer
  • Polyphemos (Poseidons sønn)1 side

    1. Sagnet om Ænæeas.

    … holdt til inde i Skovene (I, 143—146). Troerne glemte det gamle Fiendskab og tog ham ombord med sig. Medens den fremmede endnu fortalte om sine Lidelser, fik de Øie paa Kjæmpen Polyphemos, der med et Grantræ som Stav kom stavrende ned til Søen for at vaske sit blinde Øie. I al Stilhed kappede Troerne saa hurtig som muligt sine Ankertaug …

    I andre bøker og planer
  • Poseidon1 side

    1. Sagnet om Ænæeas.

    Havets Gud, Poseidon, blev endelig opmerksom paa det usedvanlige Oprør, hvori hans Rige var kommet.

    I andre bøker og planer
  • Remus1 side

    2. Romulus.

    Rhea Sylvia fødte dog Tvillingsønnerne Rom ulus og Remus, hvis Fader Krigens Gud Mars angaves at være.

    I andre bøker og planer
  • Roms Anlæg1 side

    1. Sagnet om Ænæeas.

    Sagn og Digtning har forherliget og udsmykket Verdensstadens Grundlæggelse og de Mænds Bedrifter, som byggede den.

    I andre bøker og planer
  • Sullas marsj mot Rom1 side

    Historie.

    Det var første Gang, at en romersk Hær stormede Roms Mure, og hermed var Begyndelsen gjort til de ødelæggende Borgerkrige, i hvilke Soldaterne blev vante til at betragte sig som staaende i en enkelt Feltherres, ikke i Fædrelandets Tjeneste.

    I andre bøker og planer

Personer

• Pompeius13 sider

  Gneus Pompeius var født i Aaret 106 og var en Søn af Pompeius Strabo

  Også side 237, side 239, side 240, side 249, side 250, side 257, side 286, side 288, side 292, side 296, side 318, side 324

  I andre bøker og planer
• Augustus11 sider

  Cæsar Augustus 14 e. Kr.

  Også side 19, side 111, side 153, side 309, side 326, side 327, side 329, side 331, side 336, side 340

  I andre bøker og planer
• Hannibal10 sider

  Hannibal og Scipio Aien den ld Arden pniske Krig 218—201 f.

  Også side 96, side 114, side 115, side 122, side 128, side 143, side 144, side 202, side 251

  I andre bøker og planer
• Romulus9 sider

  Romulus

  Også side 11, side 12, side 18, side 19, side 21, side 188, side 244, side 333

  I andre bøker og planer
• Sulla9 sider

  Laurius Cornelius Sulla g8f1. Kr.

  Også side 183, side 188, side 198, side 199, side 200, side 204, side 240, side 293

  I andre bøker og planer
• Titus8 sider

  Titus Livius,

  Også side 15, side 16, side 19, side 37, side 144, side 205, side 293

  I andre bøker og planer
• Marcus Tullius Cicero7 sider

  Marcus Tullius Cicero 43 f. Kr.:...

  Også side 233, side 292, side 300, side 301, side 304, side 312

  I andre bøker og planer
• Marcus Antonius6 sider

  Den berømte Taler Marcus Antonius, Bedstefader til den senere Triumvir af samme Navn

  Også side 243, side 257, side 286, side 289, side 308

  I andre bøker og planer
• Tiberius6 sider

  Tiberius Sempronius Longus,

  Også side 328, side 329, side 336, side 338, side 340

  I andre bøker og planer
• Marcus Vipsanius Agrippa5 sider

  Menenius Agrippa. Almnetribunatets fe 1947 E

  Også side 319, side 321, side 326, side 335

  I andre bøker og planer
• Julius Cæsar4 sider

  Gajus Julius Cæsar f 44 f. Kr, A

  Også side 259, side 265, side 273

  I andre bøker og planer
• Marcus Licinius Crassus4 sider

  Marcus Licinius Crassus, der førte Betalingen paa den høire Fløi, havde derimod seiret

  Også side 238, side 240, side 241

  I andre bøker og planer

Steder

• Italia11 sider

  Apollon forklarede dem da, at Italien var det Land, hvor de skulde finde sit nye Hjem og grundlægge et nyt Rige

  Også side 7, side 8, side 80, side 113, side 122, side 189, side 204, side 243, side 258, side 327

  I andre bøker og planer
• Gallia10 sider

  Indbyggerne i det sydlige Gallien underkastede sig uden Modstand.

  Også side 121, side 185, side 254, side 258, side 286, side 300, side 328, side 331, side 332

  I andre bøker og planer
• Afrika9 sider

  Karthago var en phønikisk Koloni, der i det niende Aarhundrede var bleven anlagt paa Afrikas Nordkyst

  Også side 118, side 122, side 137, side 162, side 184, side 212, side 253, side 296

  I andre bøker og planer
• Spania7 sider

  Spanien var det Land, hvortil Hamilkar satte sit Haab; det var rigt paa Korn, Skibstømmer, Guld og Sølv og var beboet af krigerske Stammer

  Også side 119, side 168, side 185, side 212, side 259, side 338

  I andre bøker og planer
• Syria4 sider

  Om Sommeren 64 vendte Pompeius sig mod Syrien, som han med stor Lethed gjorde til romersk Provins

  Også side 252, side 320, side 329

  I andre bøker og planer
• Anatolia3 sider

  Asiaterne og Hellenerne i hele Lilleasien

  Også side 242, side 293

  I andre bøker og planer
• Kreta3 sider

  Anchises tydede dette Svar om Kreta, hvorfra Teukros engang var indvandret til det troiske Land

  Også side 242, side 252

  I andre bøker og planer
• Middelhavet3 sider

  vestlige Middelhav

  Også side 242, side 327

  I andre bøker og planer
• Athen2 sider

  I Bøotien slog han den kongelige Hær og underlagde sig derpaa hele det græske Fastland med Undtagelse af Athen og Peiræeus.

  Også side 293

  I andre bøker og planer
• Europa2 sider

  over Afrika og over Spanien eller som han selv helst ønskede det benævnt — over Europa.

  Også side 259

  I andre bøker og planer
• Germania2 sider

  Teutonerne, der ligeledes var udvandrede fra sine Hjemsteder i det nordøstlige Germanien

  Også side 286

  I andre bøker og planer
• Kartago2 sider

  Scipio Africanus den yngre. Fropge at Kartago (146 f. Kr.) og Numantia (133 f. Kr.)

  Også side 7

  I andre bøker og planer

Verk

• Brand3 sider

  Roms Brand 390 f. Kr.

  Også side 73, side 103

  I andre bøker og planer
• Gift3 sider

  bringe et Giftbæger til Sophonisbe

  Også side 177, side 251

  I andre bøker og planer
• Iliaden3 sider

  Forfatteren har i første Del af Digtet efterlignet Odysseen og i sidste Del Iliaden.

  Også side 11, side 161

  I andre bøker og planer
• Odysseen2 sider

  Forfatteren har i første Del af Digtet efterlignet Odysseen og i sidste Del Iliaden.

  Også side 3

  I andre bøker og planer
• Arne1 side

  ved hans Arne

  I andre bøker og planer
• Bucolica og Georgica1 side

  Bucolica og Georgica

  I andre bøker og planer
• Held og Corvins Verdenshistorier1 side

  Af større Verker i vort Sprog synes jeg Oversættelserne af Beckers samt af Held og Corvins Verdenshistorier ikke er saa ilde.

  I andre bøker og planer
• Metamorphoses (Forvandlinger)1 side

  et stort episk Verk i femten Bøger, Metamorphoses (Forvandlinger).

  I andre bøker og planer
• Oder (Horatius)1 side

  fire Bøger Oder

  I andre bøker og planer
• Roms Historie (Titus Livius)1 side

  Han behandlede Roms Historie fra de ældste Tider og ligetil Aaret 9 f. Kr. i et vidtleftigt Verk paa 142 Bøger

  I andre bøker og planer
• Satirer og Breve (Horatius)1 side

  i hans Satirer og i hans Breve, to Bøger af hver.

  I andre bøker og planer
• Tiberius Gracchus' Agerlov1 side

  Tiberius' Agerlov

  I andre bøker og planer
• Æneis1 side

  Virgils fornemste Arbeide er dog hans store Heltedigt Æneis (Side 1)

  I andre bøker og planer