Ferdigheter og arbeidsmåter

IV. Literaturhistorie.

Det maa de da ogsaa faa lov til, men likeoverfor disse vil det ret ofte være paakrævet at indskjærpe begrænsningens nødvendighed.

IV. Literaturhistorie.

For den øvrige literaturs vedkommende gives de nødvendige biografiske og literære oplysninger i større korthet.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

I denne skal hovedpunktene fremhæves og belyses, men sproglige enkeltheter saa meget som mulig holdes borte.

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver maa med forsigtighet avpasses efter elevenes forutsætninger og modenhet, i 2den klasse saaledes være mindre fordringsfulde end i øverste klasse.

IV. Literaturhistorie.

Jo mere opgavene svarer til elevenes interesseliv, jo klarere og fastere begrænset de er, desto sikrere kan man være paa, at elevene vil lægge arbeide i sine norske stiler.

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden vil man kunne gaa over til at gi elevene opgaver som stiller større fordringer til deres tankearbeide og sprogdygtighet, opgaver hentet ut fra samfundslivet, fra historien og fra naturen, opgaver som gir plads for et mere personlig ræsonnement, for prøvelse av forskjellige synsmaater, for sammenfatninger av enkelte kjendsgjerninger under mere almindelige synspunkter, og lignende.

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

I. Literaturlæsning.

Ved valget av den poetiske som av den prosaiske læsning maa der paa hvert trin tages hensyn til elevenes modenhet og utvikling.

IV. Literaturhistorie.

I almindelighet har elevene adskillig vanskelighet med at finde et heldig anlæg for sine stiler.

IV. Literaturhistorie.

Av og til bør elevene tilholdes at opstille en skriftlig disposition, som de skal følge i sin besvarelse.

IV. Literaturhistorie.

Fra dette utgangspunkt føres da tanken naturlig ind paa behandlingen av hovedspørsmaalet.

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden vil man kunne gaa over til at gi elevene opgaver som stiller større fordringer til deres tankearbeide og sprogdygtighet, opgaver hentet ut fra samfundslivet, fra historien og fra naturen, opgaver som gir plads for et mere personlig ræsonnement, for prøvelse av forskjellige synsmaater, for sammenfatninger av enkelte kjendsgjerninger under mere almindelige synspunkter, og lignende.

III. Det mundtlige foredrag.

Skriftlige øvelser. 14 norske stiler, hvorav 3 eller 4 er ekstemporale.

IV. Literaturhistorie.

Man maa ganske vist opmuntre dem til at skrive saa frit som mulig ut fra sine personlige meninger og erfaringer, men samtidig maa de tilholdes at finde en enkel, koncis og likefrem form.

IV. Literaturhistorie.

Av hensyn til de skriftlige øvelser i landsmaal vil det dog som regel ikke la sig gjøre at skrive flere end 14 stiler i 1ste og 2den klasse, hvorav 3 eller 4 ekstemporale, og 12 i 3dje klasse, hvorav 3 ekstemporale.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Hyppigere end hver 3dje uke eller høist hver 14de dag bør ikke — ialfald i 2den og 3dje klasse — skriftlige øvelser regelmæssig finde sted naar der skal bli tid til ordentlig gjennemgaaelse.

IV. Literaturhistorie.

De vænnes derigjennem til at tænke og skrive positivt og anskuelig og at sky abstraktioner og almensætninger.

IV. Literaturhistorie.

Med fordel kan stilene knyttes til literaturlæsningen og til historien.

III. Det mundtlige foredrag.

Skriftlige øvelser. 12 norske stiler, hvorav 3 ekstem porale. Gjengivelser og lette stiler paa landsmaal av fortællende og skildrende art.

IV. Literaturhistorie.

Der er naturligvis enkelte elever som har en større forestillingsfylde og et mere bevægelig fantasiliv, og som for at finde uttryk herfor trænger større plads.

IV. Literaturhistorie.

Et saadant vil de gjerne kunne finde i opgaven selv, i den realitet om hvilken de skal fremsætte sine tanker.

IV. Literaturhistorie.

Skal de skrive om »elvenes betydning for vort land«, er det naturlig at begynde med en beskrivelse av Norges elvesystem, o. s. v.

IV. Literaturhistorie.

Et saadant emne vil man kunne forlange at elevene skal besvare tilfredsstillende med hensyn til indhold og sprog, naar opgaven faar en klar form og streng begrænsning.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Herunder maa man i størst mulig utstrækning gjøre elevene aktivt medvirkende, stille krav til deres eftertanke og søke tilknytning til deres erfaring og deres forestillingsliv.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Endelig hører det vel hjemme paa dette trin at elevenes opmerksomhet vækkes ogsaa for literaturverkets kunstform.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet er at elevene med færdighet skal kunne læse og forstaa landsmaalet og ha kjendskap til landsmaalets literatur.

I. Literaturlæsning.

Det er av stor betydning at der læses saa meget som mulig.

III. Det mundtlige foredrag.

Men ikke ethvert foredrag bør underkastes de andre elevers kritik, da denne meget ofte har en tendens til at hefte sig ved uvæsentlige ting.

III. Det mundtlige foredrag.

I store klasser er det selvfølgelig ikke gjørlig at la alle elever holde foredrag.

III. Det mundtlige foredrag.

Ved siden av dette vil det være nyttig nu og da at gi elevene anledning til mundtlig at redegjøre for emner som de selv faar vælge med stor frihet og inden sin personlige interessekreds.

III. Det mundtlige foredrag.

De bør vænnes til at tale frit, eller med støtte av nedskrevne momenter, og i begrænset tid.

III. Det mundtlige foredrag.

Dette bør alle lærere ha for øie, ikke bare naar elevene redegjør for sin kundskap under den almindelige eksamination; man bør ogsaa gi dem anledning til, hvor det passer, at levere en sammenhængende fremstilling eller en længere tankeutvikling.

IV. Literaturhistorie.

Hvor vigtig den gjennem individuel eller generel rettelse givne veiledning er, saa vil den dog først da føre til maalet naar elevene gjennem tilstrækkelig øvelse faar anledning til at føre sig lærerens veiledning til nytte.

IV. Literaturhistorie.

Ved rettelsen og gjennemgaaelsen av stiler vil det derfor være nødvendig at læreren noterer ned væsentligere feil i plan, tanke eller uttryk og behandler disse under ett for hele klassen og med stadig appel til elevenes selvtænkning.

IV. Literaturhistorie.

Mindre feil i det enkelte eller av mere formel art kan merkes i margen og overlates til elevens egen rettelse.

III. Det mundtlige foredrag.

Alle hertil sigtende øvelser bør dog helst sættes i forbindelse med den øvrige norskundervisning, og saavel den mundtlige som den skriftlige del av denne vil kunne gi anledning dertil.

III. Det mundtlige foredrag.

Kan et saadant foredrag gi anledning til en meningsutveksling, er dette saa meget bedre.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Naar en elev gaar ut av skolen, bør han kunne læse saaledes at man ikke støtes av daarlig artikulation, lav og utydelig stemme og karakterløst foredrag.

Ved de fem første eksamener efter denne ordning kan Overstyret tillate en skriftlig gjengivelse av et oplæst stykke anvendt som tillægsprøve.«

… behandle opgaver passende for deres alder og utvikling. Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaat et mindst dobbelt saa stort utvalg av den oldnorske literatur som reallinjens. Ved artium gives to skriftlige opgaver. Disse kan besvares saavel paa landsmaalet som paa almindelig bokmaal. De eksaminander som besvarer begge opgaver i samme sprogform, skal underkaste sig en tillægsprøve, bestaaende i en …

IV. Literaturhistorie.

Som gjenstand for prøve ved artium oplægges: a. Av det almindelige bokmaal. 1. To større verker av skjønliteraturen, som vælges inden to av de i I. 1 opstillede literaturperioder. Istedenfor et større verk kan der ogsaa lægges op et utvalg av tilsvarende omfang av en enkelt forfatter eller av flere forfattere i en av de nævnte perioder. 2. Et utvalg …

… behandle opgaver passende for deres alder og utvikling. Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaat et mindst dobbelt saa stort utvalg av den oldnorske literatur som reallinjens. Ved artium gives to skriftlige opgaver. Disse kan besvares saavel paa landsmaalet som paa almindelig bokmaal. De eksaminander som besvarer begge opgaver i samme sprogform, skal underkaste sig en tillægsprøve, bestaaende i en …

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

I. Literaturlæsning.

Ved siden derav bør, i den utstrækning som tiden tillater, gaa oplæsning med kortere utredning av verker eller dele av verker som er karakteristiske for en tid eller en forfatter og som tiltaler elevene og vækker deres interesse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Ved en saadan fordypelse i et digterverk vil elevene lære at forstaa at det er et uttryk for en betydelig aands eiendommelige og personlige forhold til menneskeliv og natur, og forstaa hvorledes den poetiske tanke utarbeider og former verket.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Læsningen av det obligatoriske artiumspensum henlegges til 2den og 3dje klasse.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa lignende maate kan man under forberedelsen av de norske stiler gi elevene anledning til mundtlig at utvikle de forskjellige sider av en opgave, eller i en ordnet diskussion at hævde de motsatte standpunkter hvorfra en saadan kan sees.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa lignende maate kan man under forberedelsen av de norske stiler gi elevene anledning til mundtlig at utvikle de forskjellige sider av en opgave, eller i en ordnet diskussion at hævde de motsatte standpunkter hvorfra en saadan kan sees.

IV. Literaturhistorie.

Det vil være hensigtsmæssig at denne fremstilling støtter sig til en lærebok.

I alle klasser bør læreren benytte endel timer til friere foredrag over enkelte punkter eller over et sammenhængende avsnit. Disse foredrag, hvis nærmeste øiemed er at vække og nære en dyperegaaende historisk interesse, kan læreren lægge efter eget skjøn indenfor de omraader som han har gjort til gjenstand for et specielt eller studium og hvor han derfor føler sig mest …