Lærebokbruk emne

5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag

Den Regnebog og de Forskrivter, som Departementet for Kirke- og Underviisningsvæsenet har besørget udgivne, skulle benyttes ved Underviisning i Regning og Skrivning.

5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag

Til videre Fremgang i Læsning benyttes en passende Læsebog ester Biskoppens Bestemmelse.

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

De paa offentlig Foranstaltning udgivne Skrivebøger indeholde et ordnet Kursus i Skrivning. Lærerne ville, især naar de paa engang maa beskjæftige flere Partier, i disse finde et hensigtsmæssigt Hjælpemiddel.

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

stilling bør kun belyse de tilsvarende Læsestykker. Hvad Læreren har fortalt, gjengives af Børnene, som faa det tilsvarende Stykke i Læsebogen til Gjennemlæsning hjemme og til Gjengivelse i næste Time. I den frivillige Skoletid tilegnes Fædrelandets Historie nøiagtigere og mere i Sammenhæng, ligesom der ogsaa i Forbindelse med fremmede Landes Jordbeskrivelse meddeles saadanne Begivenheder i disse Lande, der have faaet …

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

Undervisningen i Fædrelandets Historie knyttes til Læsebogens Fortællinger, og Lærerens mundtlige Frem-

Maalet for Undervisningen i Modersmaalet, forsaavidt dette er Gjenstand for mundtlig Prøve, bør forstaaes saaledes, at Disciplene kan tydeligt og forstandigt oplæse et Stykke i den paa Skolen anvendte Krestomati, valgt blandt, hvad der i de to sidste Aar er gjennemgaaet, samt af de som læste opgivne Værker eller Dele af samme, og til det oplæste give de nødvendige sproglige, …

I Kl. I og første Halvaar af Kl. II gjennemgaaes en mindre Lærebog (omtrent 80 Sider) væsentlig af biografisk Indhold, hvori Nordens Historie er forholdsvis fyldig repræsenteret.

Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie.

Under forudsætning af et ugentligt timetal af 3—2—3—3 timer bør bogen ikke være over (helst noget mindre end) 300 sider.

Gaar man ud fra denne, bliver lærestoffet at fordele saaledes paa de forskjellige klasser:

Lærebogens omfang maa ikke være større, end at elever med almindelige evner med lethed kan overkomme den, og

IV. Literaturhistorie.

Det vil være hensigtsmæssig at denne fremstilling støtter sig til en lærebok.

Herved opnaaes at elevene med rimelig arbeide kan tilegne sig sikkert hvad læreboken byder.

III. Det mundtlige foredrag.

c. Oldnorsk. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses av en bok som Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« omtr. 30 sider efter den plan som er angit i denne boks forord.

Det vil være at anbefale at de nødvendige oplysninger herom optages i de norske grammatikker som benyttes i middelskolen.

… bokmål, kan gjøre rede for utvalgte stykker av litteraturen i begge mål, samt med orden og tydelighet i sprogriktig form skriftlig kan behandle en lettere opgave«. Iste klasse: Lesning efter en godkjent lesebok. Det leste — såvel det almindelige bokmål som landsmål — gjennemgås i samtaler og innholdet gjenfortelles. Dikt læres utenat. I grammatikk leses det vesentligste av formlære og …

MÅL.

Undervisningi bør i dei siste skuleåri stydja seg til ei stutt lærebok.

MÅL › 1. Frå 181k til vår tid.

I dei siste skuleåri bør borni få rettleiding til å velja sogebøker til å lesa heime.

I litteraturhistorie benyttes til støtte ved undervisningen et kortere omriss.

… passende at man skriver en stil regelmessig hver annen uke. Ekstemporalstiler bør i klasse III skrives et par ganger i skoleåret. Leseplan. Klasse I (5 timer ukentlig): Lesning efter en godkjent lesebok. Det leste — såvel det almindelige bokmål som landsmål — gjennemgåes i samtaler, og innholdet gjenfortelles. Dikt læres utenat. I grammatikk leses det vesentligste av formlære, og syntaks …

MÅL › 7. klasse.

Blir det ikke brukt noen særskilt lærebok i verdenshistorie,

Med sikte på rett målføring øver ein inn grammatikk gjennom skriftleg og munnleg analyse i tilknyting til ei stutt lærebok, gjerne den som elevane har nytta i folkeskulen.

IV. Historie og geografi.

I lærebøker og undervisning i historie må en legge vekt på at fram- stillinga blir enkel og konkret, men levende.

I. Kristendomskunnskap (med morallere).

Med sikte på rett målføring øver en inn grammatikk gjennom skriftlig og muntlig analyse i tilknytting til ei kort lærebok, gjerne den som elevene har nytta i folkeskolen.

IV. Gamalnorsk. › Klasse I

I grammatikk nyttar ein lærebok både i hovud- og sidemålet.

I det pensum som er fastsatt under pkt. 1 og 2, kan inngå en bok eller deler av en bok med inntil 70 s.

… og sang. Eksamenskrav Ved den muntlige avgangsprøven i klasse III i realskolen blir lagt opp: 1. Et litteraturutvalg på 150 sider vanlig oktav av et godkjent leseverk. En tredjedel skal være på sidemålet. I litteraturutvalget må alle viktige litteraturperioder være representert: norrøn litteratur, folkediktning, felleslitteraturen (ca. 50 s.), tiden etter 1830: Wergelandstiden, nasjonalromantikken, diktningen i vår egen tid. 2. Ved …

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

En tredje type oppgaver er vurderingsspørsmålene (lysog skyggesider, fordeler — ulemper, årsak — virkning, osv.).

IV. Plan 1. › 2. Arbeidsplan › 9. skoleår › Lesning.

En leser også et utvalg faglige stykker med emner fra yrkesliv og ungdomspsykologi.

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 3. klassetrinn › Lesning:

I forbindelse med emneoppgaver i orienteringsfaget/heimstadlære hentes lesestoffet fra emnehefter, oppslagsbøker og fagbøker.

ARBEIDS- OG LÆRESTOFF

Leseverket bør avgjøre om det skal være de små eller de store bokstavene.

EMNEPLAN

Kommentarar til emnelista Læreboka i islandsk må gi ei nokolunde fyldig innføring i lydlæra, eit oversyn over bøygningsverket og dei viktigaste særdraga ved syntaksen.

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Elevane bør få ei bok i studieteknikk, som kan dekkje dei tre siste skoleåra.

LÆRESTOFF › 6. Sidemålet

Norsk spelar ei særs viktig rolle for å fremme jamstelling mellom kjønna, A B C og lesebøker for småklassane må gje eit variert bilete av interesser, aktivitetar og miljøbakgrunn hos kvinner og menn, jenter og gutar.

ARBEIDS- OG LÆRESTOFF

Leseverket bør avgjere om det skal vere dei små eller dei store bokstavane.

B. LITTERÆRE HOVUDPUNKT › 2. Samisk litteratur og litteratur frå andre land

10 s.) (Om ein ønskjer det, kan ein ta dei 20 sidene frå heile verk.) Eitt verk i omsetjing (eller ca.

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

Lærebokforfatterne må stå fritt om de vil behandle verdens og Nordens historie i samme bok eller separate framstillinger.

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

Framstillingene bør imidlertid være planlagt som et hele og ligge godt til rette for koordineringen av undervisningen.

Mål

… slags læremiddel. Skolen må ha nok materiell til aktiv og konkret undervisning i alle delar av orienteringsfaget. Det er naudsynleg å ha godt utbygde skolebibliotek og læremiddelsamlingar. Skolen treng utstyr til naturfagundervisninga, medieundervisninga, kart, atlas, globus, plansjar, oversikter, biletmateriell, klipparkiv o.a. Skolen treng og eit allsidig utval av faktabøker, tilpassa elevane sitt nivå. Lærebøkene må vere mest mogleg ajourførte. Læremiddel

ULIKE TEKSTER › Læremidler

… på mange slags læremidler. Skolen må ha nok materiell til aktiv og konkret undervisning i alle deler av orienteringsfaget. Det er nødvendig å ha godt utbygde skolebibliotek og læremiddelsamlinger. Skolen trenger utstyr til naturfagundervisningen, metodeundervisningen, kart, atlas, globus, plansjer, oversikter, bildemateriell, filmprojektor osv. Skolen trenger også et utvalg aviser og fagtidsskrifter, tilpasset elevenes nivå. Lærebøkene må være mest mulig ajourført.

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › Læremidler

atlas, globus, plansjer, oversikter, bildemateriell, klipparkiv osv. Skolen trenger også et allsidig utvalg av faktabøker, tilpasset elevenes nivå. Lærebøkene må være mest mulig ajourført. I en konkret og aktuell undervisning må en også trekke inn varierte kilder fra lokalmiljøet: lokalavis, samlinger og museer og folk med spesielle erfaringer. Nærområdet må brukes som læringsressurs.

KAPITTEL 20 NORSK › Læremidler

Læremidler omfatter lærebøker og et variert utvalg av andre bøker, også tekstsamlinger som elevene selv lager, forskjellig øvingsmateriell og teknisk utstyr.

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › Mål › Arbeidsmåter og læremidler

Elevene må få arbeide med stoffet på ulike måter, for eksempel ved at de bruker arbeidsbøker og medier, og gjennom foredrag og dramatisering.