Læreplanatlas

Lærebokbruk emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie.

Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse.

Historie1903 s. 55 NB
«a) paa reallinjen og af latinlæsende elever – et udvalg svarende til 30–35 sider i Nygaards ,,Udvalg af den norrøne litteratur“; (3 sider i Nygaards»
Norsk1903 s. 12 NB
Alle 16 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL.

Lesebøkene bør inneholde lesestykker som knytter sig til heimbygdskunnskapen.

Samfunnsfags. 31 NB

rettledning.

2. Undervisningen bør i de siste skoleårene støtte sig til en kort lærebok.

Norsks. 21 NB
Alle 10 sitater
1925Middelskolen (1925)

… passende at man skriver en stil regelmessig hver annen uke. Ekstemporalstiler bør i klasse III skrives et par ganger i skoleåret. Leseplan. Klasse I (5 timer ukentlig): Lesning efter en godkjent lesebok. Det leste — såvel det almindelige bokmål som landsmål — gjennemgåes i samtaler, og innholdet gjenfortelles. Dikt læres utenat. I grammatikk leses det vesentligste av formlære, og syntaks …

Norsks. 12 NB
Alle 12 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

11. Minstekrav.

I disse bøker må det så tydelig råd er, skjelnes mellom det stoff som hører til minstekravene, og annet stoff.

Historie1948 s. 79 NB
«Den historiske leseboka skal en bare bruke som støtte for arbeidet i skolen — som lesebok og som handbok.¹ I 4. klasse bruker elevene boka»
Historie

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Sers viktig er det at dei flinkare borna straks får ei bok til utfyllande lesing når dei greier å lesa på eiga hand.

Norsk
Alle 222 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

IV. Gamalnorsk. › Klasse I

Som tekster kan ein nytta ei høveleg lesebok med lette stykke av bokmenn frå nyare tid.

Norsk1959 s. 31 NB

IV. Gamalnorsk. › Litteraturhistorie

I 3. klassen vil denne læreboka mest verta brukt som hjelpe- og oppslagsbok.

Norsk1959 s. 30 NB
Alle 73 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

IV. Plan 1. › 3. Pensum — Muntlig prøve

… forfatterne og dikterne er representert: Snorre, Holberg, Wergeland, Vinje, Asbjørnsen eller Moe, Ibsen, Bjørnson, Lic, Kielland, Garborg, Hamsun, Duun, Undset og noen få av de yngre. Omkring 1/ 3 bør være på sidemålet. Pensum 50 sider. 3. å lese stille gjennom og svare på spørsmål fra en enkel, ukjent faglig tekst. 4. å samtale om yrkesstoff fra viktige yrker. Pensum …

Norsks. 74 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

En del spørsmål må være av den art at de ikke kan besvares bare ut fra det som står i lesestykket, men forutsetter at elevene skal slå opp i leksika, oppslagsbøker og faglitterære bøker.

Samfunnsfag1966 s. 163 NB

VI. Plan 3. › 8. SKOLEÅR

En leser i alt ca. 225 sider i lesebøker og lesehefter dette året.

NorskPlan 3 · 8. skoleår · lesnings. 88 NB
Alle 88 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)

ARBEIDSMÅTER › 4.2.1. Studieteknikk

Elevene må oppmuntres til å bruke lærebøkene aktivt, streke under, nummerere momenter og notere i margen.

Samfunnsfag1974 s. 93 NB
«Den store valgfriheten gjør det mest praktisk å stykke den fyldige fremstillingen opp i mindre epoke- eller temahefter. »
Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
Alle 34 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Arbeidet må ikkje berre byggje på den utdelte boka, men ein må dra inn alle emne som høver til det, både i norskfaget og i andre fag.

Norski planen: Norsk m/skriftformings. 100 NB

LÆREMIDDEL

2 . Komplett læremiddelsystem for opplæring i norsk, eller lærebøker og lærarhandbøker med tilpassa materiell for munnlege og skriftlege øvingar.

Norsk1980 s. 130 NB
Alle 25 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

Del 111 ca. 1/2 › 2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.1. Målets konsekvenser for utvalg av arbeidsstoff

For innføringen i elementær språkvitenskap vil det være behov for en spesiell lærebok eller arbeidsbok.

Norsk1978 s. 176 NB

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

Tida etter 1918 kan med fordel framstilles i egne hefter av praktiske grunner: De skal brukes separat 2. år, og de bør revideres oftere enn resten av historieverket.

Historiei planen: Samfunnsfags. 111 NB

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

De bør videre være forsynt med utdrag av kilder, kart, et fyldig bildemateriale og register.

Samfunnsfag1985 s. 170 NB
Alle 97 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › Læremidler

atlas, globus, plansjer, oversikter, bildemateriell, klipparkiv osv. Skolen trenger også et allsidig utvalg av faktabøker, tilpasset elevenes nivå. Lærebøkene må være mest mulig ajourført. I en konkret og aktuell undervisning må en også trekke inn varierte kilder fra lokalmiljøet: lokalavis, samlinger og museer og folk med spesielle erfaringer. Nærområdet må brukes som læringsressurs.

Samfunnsfag1991 s. 216 NB
Alle 3 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse» 1834 s. IX
    • «findes desuden i Udtoget» 1834 s. X
    • «hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte.» 1856 s. 214
  2. Vis omtaler
    • «Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne» side
  3. Vis omtaler
    • «De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg» s. IV
  4. Vis omtaler
    • «Paa at være Lærebog er den selvfølgelig ikke beregnet.» side
    • «Sagnene og de sagnagtige Fortællinger er og det med Rette mere og mere forsvundne fra de egentlige Lærebøger.» side
  5. Vis omtaler
    • «de historiske lærebøger for de lavere skoletrin er opløste i en samling biografier» side
    • «biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog» side
  6. Vis omtaler
    • «hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.» side
    • «Alt hvad der er sat med petit, hvad enten det staar i selve teksten eller er anbragt i noter nedenunder, kan forbigaaes i middelskolen.» side
  7. Vis omtaler
    • «en mindre og letlæst lærebog» s. 2
  8. Vis omtaler
    • «Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han» s. IV
  9. Vis omtaler
    • «Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.» side
  10. Vis omtaler
    • «de to udgaver bruges ved siden af hverandre» s. 3
  11. Vis omtaler
    • «Daa denne boki kom ut fyrste gongen i 1879, var ho <Btla «til heimelesning og bruk for lærarar». No vert ho brukt til lærebok ved» s. 3
  12. Vis omtaler
    • «bestemmer undervisningsfag og skolebøker» s. 162
    • «Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.» s. 162

Beslektet

Hendelser og emner