Rune emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 5 av 8 omtaler.

   • «Ved ham bleve først Runer og Seidkunster bekjendte i Norden.» 1831 s. 14
   • «Fremtids dunkle Runer» 1831 s. 9
   • «Ved ham bleve først Runer og Seidkunster bekjendte i Norden.» 1831 s. 14
   • «Runer» 1834 s. 79 · 1856 s. 63
   • «ristede Runer» 1834 s. 79
2. Norges Historie i Udtog af C. F. Bratt 1833 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Runer (et Slags Bogstavskrivt) bekjendte i Norden» s. 1
   • «Ved ham bleve forft Runer (et Slags Bogstavskrivt) bekjendte i Norden;» s. 1
3. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Han lod Stangen staae i en Klipperift, og skar de Ord, han havde udtalt, ind med Runer paa Stangen.» s. 46
   • «Runer paa Stangen» s. 46
   • «at Haakon Jarls Navn stod med Runer paa Kistelaaget.» s. 124
4. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 11 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 11 omtaler.

   • «Runer og Jærtegn 131,» side
   • «de mindes Fortids Bedrifter og Fimbultyrs gamle Runer og samtaler om dem.» s. 47
   • «ved Runer (etslags Bogstaver) og Sange, der kaldtes Galder» s. 53
5. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1877 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «De kjendte ogsaa tidlig en Art Bogstaver, Runerne.» 1872 s. 1
   • «Art Bogstaver» 1877 s. 1
6. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 1 omtale
   Vis omtaler

   • «I den eldre Jarnalderen lagde dei fyr det meste Liki ubrende i Haug. Dei hadde ei Skrift, som dei kallad Runer» s. 1
7. Norges historie for almuskolen 1883 1 omtale
   Vis omtaler

   • «De kjendte en bogstavskrift, som de kaldte runer, og med dem hug de indskrifter paa bautastenene.» s. 1
8. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Paa gravhaugene reiste man bautastene, og paa stenene huggede man ofte ind indskrifter med runer, vor ældste bogstavskrift.» 1884 s. 3 · 1888 s. 3
9. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «de saakaldte runer» 1888 s. 4 · 1891 s. 3
   • «runer; men runeskriften brugtes kun til korte indskrifter paa bautastene o. l. derimod ikke til optegnelse af de historiske tildragelser.» 1891 s. 3
10. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 5 omtaler
    Vis omtaler

    • «dei kann me sjaa, at i den aller-eldste tidi budde det folk her, som hadde reidskap og vaapn av bein og stein, og livde av» 1890 s. 1
    • «I den eldre jarnalderen hadde dei ei skrift, som dei kallad runer» 1890 s. 1
    • «runer» 1890 s. 13
    • «I den yngre jarnalderen (fraa det 7de hundradaaret etter Kristus) var runeskrifti mykje umskift» 1906 s. 6
    • «Paa haugen sette dei bautasteinar og hogg innskrifter med runer.» 1906 s. 15
11. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «I den hedenske tid brugte man baade i Norge. Sverige og Danmark skrifttegn, som kaldes runer.» s. 99
    • «1. I den hedenske tid brugte man baade i Norge. Sverige og Danmark skrifttegn, som kaldes runer.» s. 99
12. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 1 omtale
    Vis omtaler

    • «I den hedenske tid brugte man baade i Norge, Sverige og Danmark skrifttegn, som kaldes runer.» s. 134
13. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «de stive, kantede runer. Disse brugtes ogsaa i Danmark og Sverige.» s. 204
    • «de stive, kantede runer.» s. 204
14. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «runer» s. 2
    • «bestod den især i kjendskab til runer,» s. 54
    • «kjendskab til runer, til lovene og til de gamle sagn» s. 54
15. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 1 omtale
    Vis omtaler

    • «runer, som ogsaa brugtes i Sverige og Danmark.» s. 274
16. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Runerne, som er nordboernes ældste skrift» s. 2
    • «Runerne, som er nordboernes ældste skrift, er opstaaet åf det romerske alfa|pfe; t9ø yngre runer ser s]ig ud:» s. 2
17. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Vel kjendte man meget tidlig et slags bogstavskrift, de saakaldte runer:» s. 3
    • «runer» s. 3
18. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «indskrifter med runer, vor ældste bokstavskrift» s. 8
    • «indskrifter med runer, vor ældste bokstavskrift.» s. 8
19. Norges historie for skole og hjem 1910 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Paa den tid kom runeskriften i bruk (400 e. Kr.). Runerne blev laget efter græske og romerske bokstaver.» s. 3
    • «Paa den tid kom runeskriften i bruk (400 e. Kr.).» s. 3
    • «De maatte ogsaa lære at opføre sig sømmelig og tale klokt, riste runer og lære at kjende lovene.» s. 7
20. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 1 omtale
    Vis omtaler

    • «paa dem hugget man indskrifter med runer, vor ældste bokstavskrift.» s. 8
21. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 1 omtale
    Vis omtaler

    • «på stenene hugget man ofte inn innskrifter med runer, vår eldste bokstavskrift.» s. 11
22. Norges historie for folkeskolen 1928 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «På haugen blev det reist en bautasten, ofte med runer på.» s. 16
    • «Odin er også gud for den kunst å riste runer.» s. 18
23. Norges historie 1934 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Folk lærte seg å skrive. Bokstavene kalles runer.» s. 6
    • «Bokstavene kalles runer.» s. 6