Læreplanatlas

Økonomiske systemer og makt emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

11. Minstekrav.

De som hadde ledelsen på tinget, var enkelte stormenn, høvdinger, som eide mye gods, rådde over mange tjenere som de kunne væpne og føre i krig.

Histories. 77 NB
«Hanseatene har fått tak i utførselen over byene. Dansker får stillingene som kongens tjenere — embetsmenn. »
Historie1965 s. 87 NB
«Betre vegar, dampskip langsmed kysten, etter kvart jarnvegar som opnar bygdene — Fr. Stang — overgang frå sjølvberging til pengehushald og handelsjordbruk i bygdene. »
Historiei planen: Soge1964 s. 93 NB
Alle 136 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

I. Indianerne i Nord-Amerika og i Sør-Amerika.

Lag en grafisk framstilling av medlemstall og økonomi i et lag eller en klubb du er med i.

Samfunnsfags. 177 NB

VIII. Plan for 8. skoleår. › Historie (1 t.).

4. Marcus Thrane og arbeiderne. Overgangen til pengehusholdning.

Samfunnsfags. 171 NB
Alle 7 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

I. Nordens historie

Man kan f.eks. velge å studere overgangen fra antikken til middelalderen i sin fulle bredde, eller utviklingen fra føydalisme til kapitalisme.

Historiei planen: Samfunnsfag1992 s. 410 NB
Alle 35 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

Endringar i næringsgrunnlag og arbeid og yrke for kvinner og menn.

Historie1986 s. 201 NB
Alle 3 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › NATURGRUNNLAG, NÆRINGS- OG ARBEIDSLIV OG ØKONOMI

Norge i internasjonal økonomi og handel. Økonomisk samarbeid.

Samfunnsfag1991 s. 235 NB
Alle 4 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 4 av 7 omtaler.

    • «Salget af Sudurøerne gav det første Stød til den norske Søemagts Undergang, der fuldendtes ved Hansestædernes Forrettigheder, som tilintetgjorde den norske Activhandel» 1831 s. 138
    • «Handelen bestod i Varers Ombytning mod Varer eller Metal efter Vegt. Dog brugte man ogsaa myntede Penge.» 1856 s. 107
    • «den norske Sømagts og Aktivhandels Forfald» 1856 s. 131
    • «Hansestædernes Forrettigheder» 1856 s. 131
  2. Vis omtaler
    • «Skrælingerne vilde ogsaa kjøbe Vaaben, men det forbød Karlsefne.» s. 80
  3. Vis omtaler
    • «Hovedsagen laa derimod deri, at Folkeaanden efterhaanden sygnede hen og at de ligesaa sluge som mægtige tydske Kjøbmænd, der dannede Hanseforbundet, tilreve sig Norges Handel.» s. 28
  4. Vis omtaler

    Viser 7 av 13 omtaler.

    • «Den sikreste Indtegtskilde blev Øresundstolden, «Danmarks Guldmine,»» 1872 s. 109
    • «Tydskerne vedblev at tilrive sig Handelen, selv den indenrigske» 1874 s. 49
    • «Det var «det merkantile Systems» Tidsalder; Næringsveiene skulde paa en kun. stig Maade ophjelpes med en Mangfoldighed af Forordninger, Regjeringen blandede sig op i alt» 1874 s. 140
    • «En Mængde Kompagnier oprettedes og begunstigedes ved Særrettigheder og Friheder til Skade for den frie Rørelse.» 1874 s. 140
    • «de hjalp Tyskerne til efterhaanden at tilrive sig al Handel paa Norge.» 1877 s. 45
    • «begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne» 1877 s. 133
    • «For at skaffe Penge tilveie begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne, da de havde havt det bedre under Kongen.» 1877 s. 133
  5. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Han drog inn Krun-Godset (Kongens Jordegods),» s. 183
    • «Ho gav Kaupmenner Einerett til ymse Slags Handel» s. 198
    • «Fraa 17351788 hadde Danmark Einerett til aa selja Korn til det sunnanfjellske Norig» s. 199
  6. Vis omtaler
    • «Oldtidens Stater opkrævede ikke gjennem egne Embedsmænd Told og andre Afgifter, men bortforpagtede disse Indtægter for en vis Sum til Enkel d eller Kompagnier, som» s. 207
    • «Perikles tog imidlertid ikke i Betænkning dertil at anvende de bundsforvandtes Tribut» s. 322
  7. Vis omtaler
    • «Agerlov» s. 170
    • «Udskiftningen af Statens Jorder» s. 174
  8. Vis omtaler
    • «Dette rev til sig al handel i Norge og Sverige og Danmark.» s. 62
    • «de gav kjøbmænd eneret til forskjellig slags handel og hjalp folk i landet til at fabrikere ting, som man lettere og billigere kunde kjøbe i» s. 99
  9. Vis omtaler
    • «hans grundsætning var: »Jeg er staten, og alt; hvad der findes i mine lande, er mit;«» s. 78
  10. Vis omtaler
    • «hollænderne til at kappes med tyskerne om handelen» s. 80
  11. Vis omtaler
    • «Haakon strævad liksom dei fyrre norske kongarne med aa gjera ende paa den yvermagti, dei tyske kaupmennerne hadde rivet til seg.» 1890 s. 134
    • «Ved bankerotten i 1813 hadde dei, som aatte kontante pengar, mist mest alt ihop» 1906 s. 193
    • «Daa vestmagterne hadde stagga Russland, vart det eit friare drag paa alle umk verve, frihandels-systemet vann seg fram i mange land, og rikdom og handel» 1906 s. 203
  12. Vis omtaler
    • «især var korntolden en stor byrde for de fattige arbeidsre.» s. 182
  13. Vis omtaler
    • «ophjalp handel og industri, grundede kolonier og drev statsindtægterne op.» s. 169
  14. Vis omtaler
    • «Hanseaternes handelsYælde begynder; den tyske ind- Tandring til Norden.» 1900 s. 55
    • «Norges og hele Nordens nedgang efter sortedøden viste sig bedst i handelslivet» 1900 s. 55
    • «Mellem Bergens borgere og de overmodige tyske handelsmsend og haandverkere blev ofte fiørt blodige feider» 1900 s. 55
    • «Da Bergen tillige var oplagssted for hele det nordlige og vestlige Norge, kom en stor del af landets udførsel og indf ørsel i tyskernes hænder.» 1902 s. 56
    • «Der lød snart sterke klager over, at disse fremmede handelsmænd førte ud af landet de bedste og nyttigste varer, medens de til gjengjæld paatvang Nordmændene» 1902 s. 56
  15. Vis omtaler
    • «Daa dei ogso tok svære skattar av folk, vart dei alle mislikte og tvo drepne.» s. 19
    • «Kristian fekk hollandske kjøpmenner til aa kappast med hanseatarne um handelen» s. 54
  16. Vis omtaler
    • «Norge indførte dengang store mængder korn fra Danmark» s. 133
  17. Vis omtaler
    • «hadde imidlertid faat krig med hansestæderne;» s. 46
  18. Vis omtaler
    • «Tyske kjøbmænd drog til Skaane og tilrev sig det rike sildefiske der» s. 91
  19. Vis omtaler
    • «Ufreden tok snart til att; for stormennerne kunde ikkje tola at arbeidsfolk og husmenner steig so høgt upp» s. 66
    • «Hanseatarne reiv til seg inntekti av handel og skipsferd.» s. 79
  20. Vis omtaler
    • «Kristian skjønte at det var til landets skade at hansestæderne var alene om handelen i Norge, og han vilde hjælpe de norske byer frem; han» s. 52
  21. Vis omtaler
    • «Der innførtes især alle slags fødemidler, kveg og korn, samt råstoffer — trevarer, metaller, ull etc, som forarbeidedes i Atens fabrikker og så atter utførtes.» s. 52
    • «Slavene utførte alt tungt arbeide; borgerne var for en stor del bare herrer som levde av sine slavers arbeide» s. 51

Beslektet

Hendelser og emner