Økonomiske systemer og makt emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 11. Minstekrav. De som hadde ledelsen på tinget, var enkelte stormenn, høvdinger, som eide mye gods, rådde over mange tjenere som de kunne væpne og føre i krig. | Historie | s. 77 NB |
«Hanseatene har fått tak i utførselen over byene. Dansker får stillingene som kongens tjenere — embetsmenn. » | Historie | 1965 s. 87 NB | ||
«Betre vegar, dampskip langsmed kysten, etter kvart jarnvegar som opnar bygdene — Fr. Stang — overgang frå sjølvberging til pengehushald og handelsjordbruk i bygdene. » | Historiei planen: Soge | 1964 s. 93 NB | ||
| Alle 136 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | I. Indianerne i Nord-Amerika og i Sør-Amerika. Lag en grafisk framstilling av medlemstall og økonomi i et lag eller en klubb du er med i. | Samfunnsfag | s. 177 NB |
VIII. Plan for 8. skoleår. › Historie (1 t.). 4. Marcus Thrane og arbeiderne. Overgangen til pengehusholdning. | Samfunnsfag | s. 171 NB | ||
| Alle 7 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | I. Nordens historie Man kan f.eks. velge å studere overgangen fra antikken til middelalderen i sin fulle bredde, eller utviklingen fra føydalisme til kapitalisme. | Historiei planen: Samfunnsfag | 1992 s. 410 NB |
| Alle 35 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse Endringar i næringsgrunnlag og arbeid og yrke for kvinner og menn. | Historie | 1986 s. 201 NB |
| Alle 3 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › NATURGRUNNLAG, NÆRINGS- OG ARBEIDSLIV OG ØKONOMI Norge i internasjonal økonomi og handel. Økonomisk samarbeid. | Samfunnsfag | 1991 s. 235 NB |
| Alle 4 sitater |
Særskilte planer
- M87 – samiske planer 2 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 5 sitater
- LK06 – samiske planer 6 sitater
- LK20 – samiske planer 5 sitater
- LK20 – voksne 2 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 4 av 7 omtaler.
- «Salget af Sudurøerne gav det første Stød til den norske Søemagts Undergang, der fuldendtes ved Hansestædernes Forrettigheder, som tilintetgjorde den norske Activhandel» 1831 s. 138
- «Handelen bestod i Varers Ombytning mod Varer eller Metal efter Vegt. Dog brugte man ogsaa myntede Penge.» 1856 s. 107
- «den norske Sømagts og Aktivhandels Forfald» 1856 s. 131
- «Hansestædernes Forrettigheder» 1856 s. 131
Vis omtaler
- «Skrælingerne vilde ogsaa kjøbe Vaaben, men det forbød Karlsefne.» s. 80
Vis omtaler
- «Hovedsagen laa derimod deri, at Folkeaanden efterhaanden sygnede hen og at de ligesaa sluge som mægtige tydske Kjøbmænd, der dannede Hanseforbundet, tilreve sig Norges Handel.» s. 28
Vis omtaler
Viser 7 av 13 omtaler.
- «Den sikreste Indtegtskilde blev Øresundstolden, «Danmarks Guldmine,»» 1872 s. 109
- «Tydskerne vedblev at tilrive sig Handelen, selv den indenrigske» 1874 s. 49
- «Det var «det merkantile Systems» Tidsalder; Næringsveiene skulde paa en kun. stig Maade ophjelpes med en Mangfoldighed af Forordninger, Regjeringen blandede sig op i alt» 1874 s. 140
- «En Mængde Kompagnier oprettedes og begunstigedes ved Særrettigheder og Friheder til Skade for den frie Rørelse.» 1874 s. 140
- «de hjalp Tyskerne til efterhaanden at tilrive sig al Handel paa Norge.» 1877 s. 45
- «begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne» 1877 s. 133
- «For at skaffe Penge tilveie begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne, da de havde havt det bedre under Kongen.» 1877 s. 133
Vis omtaler
- «hans grundsætning var: »Jeg er staten, og alt; hvad der findes i mine lande, er mit;«» s. 78
Vis omtaler
- «hollænderne til at kappes med tyskerne om handelen» s. 80
Vis omtaler
- «Haakon strævad liksom dei fyrre norske kongarne med aa gjera ende paa den yvermagti, dei tyske kaupmennerne hadde rivet til seg.» 1890 s. 134
- «Ved bankerotten i 1813 hadde dei, som aatte kontante pengar, mist mest alt ihop» 1906 s. 193
- «Daa vestmagterne hadde stagga Russland, vart det eit friare drag paa alle umk verve, frihandels-systemet vann seg fram i mange land, og rikdom og handel» 1906 s. 203
- Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «især var korntolden en stor byrde for de fattige arbeidsre.» s. 182
Vis omtaler
- «ophjalp handel og industri, grundede kolonier og drev statsindtægterne op.» s. 169
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 5 omtaler
Vis omtaler
- «Hanseaternes handelsYælde begynder; den tyske ind- Tandring til Norden.» 1900 s. 55
- «Norges og hele Nordens nedgang efter sortedøden viste sig bedst i handelslivet» 1900 s. 55
- «Mellem Bergens borgere og de overmodige tyske handelsmsend og haandverkere blev ofte fiørt blodige feider» 1900 s. 55
- «Da Bergen tillige var oplagssted for hele det nordlige og vestlige Norge, kom en stor del af landets udførsel og indf ørsel i tyskernes hænder.» 1902 s. 56
- «Der lød snart sterke klager over, at disse fremmede handelsmænd førte ud af landet de bedste og nyttigste varer, medens de til gjengjæld paatvang Nordmændene» 1902 s. 56
Vis omtaler
- «Norge indførte dengang store mængder korn fra Danmark» s. 133
Vis omtaler
- «hadde imidlertid faat krig med hansestæderne;» s. 46
Vis omtaler
- «Tyske kjøbmænd drog til Skaane og tilrev sig det rike sildefiske der» s. 91
Vis omtaler
- «Kristian skjønte at det var til landets skade at hansestæderne var alene om handelen i Norge, og han vilde hjælpe de norske byer frem; han» s. 52