Fagstoff

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet er at elevene med færdighet skal kunne læse og forstaa landsmaalet og ha kjendskap til landsmaalets literatur.

III. Det mundtlige foredrag.

Sammenfattende oversigt over hovedlinjene i literaturens utvikling fra de ældste tider av, mere utførlig for den norske literatur efter 1814.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

IV. Literaturhistorie.

Av landsmaal og bygdemaal: Et utvalg av poesi og prosa av fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

… 3dje klasse. Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav. Man kan i pensum opta et større arbeide (i utdrag) som f. eks. Vinjes »Storegut«, »Ferdaminni«, Garborgs »Haugtussa«, »Kolbotnbrev«, eller samle …

I. Literaturlæsning.

Endvidere kan der paa alle linjer læses noget dansk eller svensk literatur og prøver av latinske og græske

III. Det mundtlige foredrag.

I forbindelse med læsning av landsmaalets grammatik og med literaturlæsningen paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bygdemaalenes hovedgrener.

III. Det mundtlige foredrag.

b. Landsmaal: Der læses et utvalg av landsmaalsliteratur (poesi og prosa av forfattere som væsentlig benytter Aasens normalform).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I landsmaal vil naturlig opmerksomheten skarpere maatte rettes paa det rent sproglige, men dette bør ikke være til hinder for at ogsaa indholdet faar sin omhyggelige behandling.

IV. Literaturhistorie.

1. To større verker av skjønliteraturen, som vælges inden to av de i I. 1 opstillede literaturperioder.

IV. Literaturhistorie.

kan ombytte et av de i a. 1 nævnte større verker eller utvalg med et tilsvarende verk eller utvalg hentet fra landsmaalets literatur.

IV. Literaturhistorie.

Maalet er at elevene paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate kan skriftlig behandle opgaver passende for deres alder og utvikling.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne

Det parlamentariske styre i det 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament).

I. Literaturlæsning.

I tilknytning hertil vil det være ønskelig at læreren meddeler træk av den græsk-romerske mytologi (man kan for det øiemed vælge at læse f. eks. 1ste bok av Iliaden).

III. Oldnorsk.

Hvor det viser sig ønskelig eller nødvendig at dele undervisningen paa to lærere, bør dog disse altid paa bedste maate søke at samvirke baade med hensyn til valg av literatur og av arbeidsform.

I. Literaturlæsning.

Gjennemgaaelsen av det utvalg som lægges op til artium, bør fornemmelig foregaa i gymnasiets 2 øverste klasser.

III. Lokalforvaltningen.

Der kan læses aktstykker, kulturhistoriske skildringer og monografier, biografier av fremtrædende personligheter, enten paa norsk eller paa fremmede sprog; i sidste tilfælde maa vegten lægges paa det historiske og almendannende, ikke paa det sproglige.

I. Literaturlæsning.

Det bør ogsaa hentes fra literaturens forskjellige arter, saa elevene praktisk føres til en mere indgaaende forstaaelse end før

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Skolen kan ikke la den opgave være sig uvedkommende at utvikle ungdommens sans for det skjønne i kunst som i natur, og literaturen kan yde sit store bidrag til dette.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

De skal ha nogen rede paa forholdet mellem bygdemaalene og ha læst nogen av de i dem bevarte folkeviser.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne literatur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskap til vort sprogs historiske utvikling og kjender literaturens historie i dens hovedtræk, samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate skriftlig kan behandle opgaver passende …

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

III. Det mundtlige foredrag.

Til grammatik og skriftlige øvelser paa landsmaal anvendes regelmæssig 1 time ukentlig.

III. Det mundtlige foredrag.

I forbindelse med læsning av landsmaalets grammatik og med literaturlæsningen paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bygdemaalenes hovedgrener.

I. Literaturlæsning.

Læses der svensk, lægges vegt paa forstaaelsen av indholdet; av sprogets lydlære og grammatik medtages kun saa meget som dette hensyn nødvendig kræver.

IV. Literaturhistorie.

Denne sættes i nær forbindelse med literaturlæsningen saavel i oldnorsk som i bokmaal og landsmaal.

III. Oldnorsk.

Elevene skal lære saa meget av oldnorsk, ogsaa paa reallinjen og paa den sproglig-historiske linje med latin, at de kjender sprogets regelmæssige former og faar nogen anledning til at se vor gamle literatur i dens originale skikkelse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Utenfor det obligatoriske pensum læses der ogsaa i 2den og 3dje klasse mere kursorisk et utvalg av landsmaalsstykker, prøver av bygdemaal, folkeviser og folkeeventyr og oversættelser av sagaer.

III. Det mundtlige foredrag.

Desuten læses mere kursorisk et utvalg av skjønliteratur, av ræsonnerende prosa, og i tilfælde av fremmed literatur i oversættelse.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa fremmed literatur, saaledes det 19de aarhundredes danske og svenske forfattere, græsk og latinsk literatur i oversættelse, bør læses i den utstrækning tiden tillater, men tages ikke med i det statariske pensum.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne literatur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskap til vort sprogs historiske utvikling og kjender literaturens historie i dens hovedtræk, samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate skriftlig kan behandle opgaver passende …

5. De nordiske riker 1523—1800.

a. Danmark—Norge.

Oplysningsliteraturen og reformbestræbelsene i det 18de aarhundrede (»de oplyste despoter«og deres virksomhet i Preussen, Rusland, Østerrike, Danmark-Norge, Sverige).

III. Lokalforvaltningen.

Undervisningen koncentreres om det sidste aarhundredes kulturhistorie (fra og med den franske revolution).

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

Disse foredrag, hvis nærmeste øiemed er at vække og nære en dyperegaaende historisk interesse, kan læreren lægge efter eget skjøn indenfor de omraader som han har gjort til gjenstand for et specielt eller studium og hvor han derfor føler sig mest hjemme.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Dennes opgave er da først og fremst at klarlægge den grundtanke eller grundstemning som er den bærende i verket, og at forfølge denne i dens utfoldelse i det enkelte.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Gjennem en saadan vil man ikke alene kunne avvinde dette selv en øket interesse, men man vil ogsaa sætte literaturlæsningen i naturlig forbindelse med historien.

I. 1523—1660.

Grevefeiden og dens følger. Reformationen. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV’s indre styre og hans utenrikspolitik. Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660.

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

Oplysningsliteraturen og reformbestræbelsene i det 18de aarhundrede (»de oplyste despoter«og deres virksomhet i Preussen, Rusland, Østerrike, Danmark-Norge, Sverige).

Humanismen (det græske rike, Konstantinopels erobring av tyrkerne) og renæssansen.

4. De nordiske riker 1319—1523.

a) Norges og Sveriges forening. Norges tilbakegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark og Sverige. b) Danmarks gjenopreising under Valdemar Atterdag. c) Margrete. Kalmarunionen; dens opløsning. Kristian II. Materiel og aandelig kultur i unionstiden.

III. Oldnorsk.

Det vil være ønskelig at læreren under læsningen av den oldnorske literatur meddeler træk av den norrøne mytologi.

III. Lokalforvaltningen.

Foruten en mere indgaaende behandling av enkelte sociale spørsmaal staar det ogsaa læreren frit at gi et kursus i nationaløkonomi.

III. Det mundtlige foredrag.

Sammenfattende oversigt over hovedlinjene i literaturens utvikling fra de ældste tider av, mere utførlig for den norske literatur efter 1814.

2. Hellas.

… sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes avslutning. Den perikleiske tid. Perikles. Det rene demokratis gjennemførelse. Aten den græske verdens midtpunkt. Byggeforetagender og kunst. Literatur. Peloponneserkrigen. Tiaarskrigen. Toget til Sicilien. Alkibiades. Den dekeleiske krig. Atens fald. Spartas hegemoni. De 30 tyranner. De ti tusens tog. Anden perserkrig og den korintiske krig. Tebens opkomst. Epaminondas. Filip av Makedonien. Demostenes. Chæronea. …

7. Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid).

Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitik. Trekeisermøtet. Tripelalliansen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Det irske homerule. Utenrikspolitikken (i Afrika og Asien). Koloniene. Rusland: Reformer efter Krim-krigen. Nihilismen Utvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika. Kulturforhold i 2den halvdel av det 19de …