Historisk sammenheng emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1897 | Undervisningsplan for middelskolen (1897) | I forbindelse dermed søger han at lette en sikker tilegnelse derved, at ukjendte ord og udtryk tydes og rigtig udtale af navne meddeles; — tankegang og sammenhæng forklares, hvor det findes fornødent — de hovedpunkter, som opmerksomheden især skal fæste sig ved, fremhæves; — tidligere omtalte forbigangne eller samtidige forhold, som det for emnet er nødvendigt at erindre, gjenkaldes. | Historie | s. 70 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1921 | Treårig middelskole (1921) | Ved repetisjonen av det samlede pensum som skal legges op til middelskoleeksamen må mest tid ofres på de kulturhistoriske og i sine følger viktigste begivenheter. | Historie | s. 5 NB |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | «Med 6. skoleår skulle de ha noe større muligheter for å oppfatte tidsavstander når framstillinga blir gjort så anskuelig som mulig, f. eks. ved at» | Historie | 1965 s. 87 NB |
111. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 4. klasse. å førebu barna til den senere (kronologiske) historieundervisning ved å hjelpe dem til å forstå de forandringer som avstand i tid fører med seg. | Historie | 1962 s. 83 NB | ||
IV. Arbeidsplan for klassene. › 4. klasse. Læreren må stadig la barna sammenlikne med de tilsvarende tilhøvene i dag, og en lar barna tegne noen av de gamle tingene ved siden av dem vi bruker. | Historie4. klasse. | 1948 s. 87 NB | ||
| Alle 78 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | I den sammenhengen kommer ekskursjoner på tale, til f. eks. faste forhistoriske og historiske minnesmerker i omlandet, muséer, bedrifter, institusjoner for næringsliv, sosialt og kulturelt liv, og intervju med mennesker om spørsmål og hendinger som kan sees i historisk sammenheng. | Historie og Samfunnsfag | s. 67 NB |
Arbeidsplan. Hovudsaka på dette steget må vere at eleven får øving i å samanlikne ulikt kjeldemateriale, i å sjå i historisk perspektiv og i å dra slutningar. | Historie | s. 72 NB | ||
HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Arbeidsplan Av den kunstreproduksjons-samlinga som skolen har eller rår over i samarbeid med t. d. folkebiblioteket, kan ein hengje opp i arbeidsromet reproduksjonar som viser ei voksterline gjennom antikk, mellomalder, renessanse, barokk og rokokko, klassisme og romantikk, og få små elevoppgåver om kunstverk og kunstnarar, kunst og samfunn, sambandet mellom biletkunst og annan kunst, stil. | Samfunnsfag | 1959 s. 80 NB | ||
| Alle 15 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | Samfunnskunnskap (1 t.). 4. Det demokratiske styresettet i forskjellige representative land, på historisk bakgrunn. | Historie | 1963 s. 24 NB |
| Alle 10 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Norsk utenrikspolitikk Her skulle det være mulig å gi en relativt fyldig sammenhengende fremstilling, men også for dette tidsrommet må den enkelte klasse eller elev ha mulighet til å velge enkelte emner til fordypning og gå lettere hen over andre. | Historie | 1974 s. 110 NB |
| Alle 61 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | Mål På same vis må elevane lære å sjå samtida i historisk perspektiv når dei møter stoff frå norsk historie og verdshistoria. | Historie | 1986 s. 195 NB |
| Alle 24 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gi eksempler på hvordan forskjellige uttrykk innenfor musikk, arkitektur eller bildekunst i en tidsperiode kan ses i sammenheng med utviklingen på andre samfunnsområder | Historie | s. 163 NB |
| Alle 18 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 1 sitat
- M87 – samiske planer 17 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 8 sitater
- LK06 – samiske planer 18 sitater
- LK20 – samiske planer 9 sitater
- LK20 – voksne 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «kort lære os hvorledes vi ere blevne hvad vi nu ere» 1831 side
- «Den øvrige Historie har jeg deelt i 5 Tidsrum» 1831 side
- «Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen» 1831 side
- «benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag» 1834 s. VI
- «Udsigt over første Tidsrum fra . 66—80^» 1834 s. XII
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 4 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «Endnu den Dag idag findes der Gravhauge med Navnet «HaldansHauge» (f. Eks. paa Stejn og paa Tengilstad); men ellers ved man ikke nøje Besked om,» s. 146
- «Og dog er der udentvil, uagtet al denne Ulighed, en vis indre Sammenhæng i den hele Sagnrække, en Traad, som gaar igjennem den fra Først» s. 147
- «Sagnhistorien vidner, ligesom al menneskelig Historie, om en fortløbende Udvikling; og at denne svarer til den, som foregaar i hvert enkelt Menneskes Liv, det lader» s. 147
Vis omtaler
- «Tilbageblik over hver Tidsalders Udvikling og Kultur» 1872 s. III
- «Indblik i disses indbyrdes Sammenhæng.» 1872 s. IV
- «Endelig er der ved Tilbageblik over hver Tidsalders Udvikling og Kultur lagt an paa at meddele Discipelen en samlet Over.» 1872 s. III
- «opdagelsen var en 100 Aar efter glemt» 1874 s. 21
- Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 1 omtale
Vis omtaler
- «Dette Liv paa Krigervis blev fortsat udigjennem Tiderne, selv da, naar dette ikke længere var fornødent.» s. 177
Vis omtaler
- «En væsentlig Del af Roms ældste Historie indtil Republikens Indførelse bestaar af upaalidelige Sagn» s. 45
Vis omtaler
- «Jeg har foretaget en omordning af stoffet, idet jeg ansaa det rigtigt at lade det komme tilsyne i ordningen, naar det ene rige gjennem længere» side
- «knyttet alle forandringer i folkenes indre udvikling til fremstillingen af begivenhederne» side
- «oversigter over den indre udvikling med størst fordel bør henlægges til gymnasierne» side
Vis omtaler
- «Hovedtanken med dette lille arbeide, der er bleven til i almuskolen under mange aars isning i f historie, er at skaffe børnene en mindre og» s. 2
- «Hovedtanken med dette lille arbeide, der er bleven til i almuskolen under mange aars isning i f historie, er at skaffe børnene en mindre og» s. 2
- «Derfor fremtræder lærestoffet hovedsagelig i historier, trukne paa historiens snor og saavidt mulig tegnede paa tidens baggrund.» s. 2
Vis omtaler
- «Tilbageblik. Vort fædreland viser sig i dette tidsrum i sterk tilbagegang.» s. 52
Vis omtaler
Viser 4 av 5 omtaler.
- «paa samme tid, som overskrifterne da peger paa den historiske gang.» 1888 s. 2
- «Flere stykker er sat med petit, og da først og fremst sagnene for at merke disses mindre værd, og hvad der, uden skade for sammenhængen,» 1888 s. 2
- «historiske traad» 1888 s. 2 · 1891 s. 2
- «Tronhjems domkirkes historie falder nøie sammen med landets historise.» 1891 s. 95
Vis omtaler
- «Desse storverk, som nordmennerne hadde gjort mot utlendingar, knytte nordlendingar og vestlendingar og vikverjar ihop med ein sams eigedom av store minne.» s. 41
- Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «3. Islændingerne havde megen sans for historie. Der blev skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer) paa øen.» s. 134
- Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «Siden blev der skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer).» s. 217
Vis omtaler
- «For dem, som vil knytte Norges historien sammen med den almindelige historie, er der mellem stykkerne nævnt, naar de forskjellige afsnit af fædrelandshistorien skal læses.» s. 93
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «Den historiske sammenhæng under foreningen med Danmark er derved ogsaa blevet sterkere.» s. 2
Vis omtaler
- «Hele Roms eldste historie må sies å ligge i mørke» s. 89