Historisk årsak og virkning emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 111. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse. … (kort). 6. Trettiårskrigen (slutt 1648) (kort): Både en strid mellom katolikker og protestanter, og mellom keiseren av det tysk-romerske rike og enkeltfyrstene, mellom keiseren og kongen av Frankrike. Tyskland sterkere splittet, utarmet. 7. Norge omkr. 1500—1660. a. Nye innslag i næringslivet: De store oppdaginger, økende folkemengde og varebytte i Vest-Europa, økende skipsfart skaper større etterspørsel etter varer Norge kan skaffe: … | Historie | 1962 s. 88 NB |
IV. Arbeidsplan tor klassene. › 7. klasse. … etter hvert jernbaner som åpner bygdene — Fr. Stang — , overgang fra selvforsyning til pengehusholdning og markedsjordbruk i bygdene. Industri begynner. Skipsfarten øker voldsomt. Arbeiderklasse. Marcus Thrane. Påvirkning fra Februarrevolusjonen — men ennå er industriarbeiderne i Norge få. Veksten i industrien kommer først for alvor etter Thranes tid. De første fagforeningene i begynnelsen av 1870-årene. Utvandring fra Norge til … | Historie | 1948 s. 96 NB | ||
| Alle 206 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 1 sitat
- M87 – samiske planer 10 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 23 sitater
- LK06 – samiske planer 27 sitater
- LK20 – samiske planer 34 sitater
- LK20 – voksne 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
- «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
- «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
Vis omtaler
- «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
Vis omtaler
Viser 8 av 9 omtaler.
- «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
- «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
- «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
- «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
- «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
- «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
- «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
- «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
- Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 1 omtale
Vis omtaler
- «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
Vis omtaler
Viser 3 av 7 omtaler.
- «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
- «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
- «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
Vis omtaler
- «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
Vis omtaler
- «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
Vis omtaler
- «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
Vis omtaler
- «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
Vis omtaler
- «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
Vis omtaler
- «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
Vis omtaler
- «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
Vis omtaler
- «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
Vis omtaler
- «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
- «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
- «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61