Læreplanatlas

Historisk årsak og virkning emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Samstundes med at striden om koloniane skaper sterkare motsetnader, vert verda gjennom aukande varebyte og arbeidsdeling meir og meir bunden i hop til ein heilskap økonomisk.

Historiei planen: Soges. 93 NB

I. Mål.

Aukande etterspurnad frå midten av det 18. hundreåret krev auka produksjon.

Historiei planen: Soge1940 s. 81 NB

11. Minstekrav. › (6. klasse).

På den måten ble en norsk handelsflåte bygd opp.

Historie1948 s. 81 NB
Alle 206 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE

2. Å vekkje sans for dei viktigaste drivkreftene i samfunnsvoksteren i fortid og notid med tanke på å fremje samkjensle hos elevane med det samfunn og den verda dei lever i.

Historie og Samfunnsfag1959 s. 76 NB

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Arbeidsplan

I større mon enn på dei andre linene vil ein her kunne få tid til å klårgjere det nasjonale grunnlaget for utviklinga i landet, og samstundes påvise korleis innverknaden utanfrå har gjort seg gjeldande i kulturframvoksteren her heime.

Samfunnsfag1959 s. 84 NB
Alle 5 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

I. Indianerne i Nord-Amerika og i Sør-Amerika.

Hvordan har utviklingen i samferdselsmidlene virket på det internasjonale samarbeidet?

Samfunnsfags. 179 NB

IX. Plan for g. skoleår.

(Bruk guttebøker og reiseskildringer, og nytt ut materiale fra Wild-West-filmer og tegneserier.) 2. Hvorfor er ikke de nordiske land blitt forent til én stat?

Historiei planen: Samfunnsfag1966 s. 158 NB
Alle 15 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

C. Norsk utenrikspolitikk › 14. Fra analfabetisme til utdanningssamfunn.

- å hjelpe elevene til å forstå vår egen tid ved å vise hvor dan tidligere generasjoners tanker og virke har vært med å forme den verden og det samfunn vi selv lever i

Historie1974 s. 112 NB

D. Hydrologi

En må påpeke at disse problemene også er historisk betinget, selv om det ikke er mulig å ta opp hele den historiske bakgrunn.

Historie1974 s. 104 NB
Alle 17 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- diskutere idear og krefter som førte til framvoksteren av nye nasjonalstatar i Europa, og til oppløysinga av unionen mellom Noreg og Sverige i 1905.

Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse)s. 184 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

Lære om samanhengar mellom idear og krav bak den amerikanske fridomskampen, den franske revolusjonen og den norske grunnlova -vinne innsikt i korleis kampen om makt mellom Storting og regjering førte til parlamentarisme og la grunnen for dei politiske partia.

Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse)s. 184 NB
Alle 18 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål › Historieforståelse og metoder

- gi eksempler på kontroversielle historiske emner og drøfte motstridende årsaksforklaringer til en historisk hendelse

HistorieEtter Vg3 studieforberedende utdanningsprogram2009 Kompetansemål · Etter Vg3 studieforberedende utdanningsprogram Udir

UTDANNINGSPROGRAM - PROGRAMOMRÅDE FOR FORMGIVINGSFAG › Mål for opplæringa er at eleven skal kunne

• beskrive korleis steinalderfolk levde som jegerar og samlarar, ved å fantasere rundt dei første menneska som kom til landet vårt etter istida fortelje om samane, urfolket i Noreg, og om sentrale trekk ved kulturen og levekåra til samane fram til vikingtida fortelje om korleis jordbruket forandra levemåten i Noreg og Norden og beskrive hovudtrekk ved bronsealderen og jernalderen

Histories. 121 NB

UTDANNINGSPROGRAM

Historiefaget skal bidra til å øke forståelsen for at alle samfunn representerer verdier og holdninger som er resultater av historiske prosessen Det skal fremme toleranse, gjensidig respekt og forståelse for menneskerettighetene.

Histories. 159 NB
Alle 36 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• reflektere over hvordan teknologiske omveltninger fra den industrielle revolusjonen til i dag har endret menneskers liv og formet forventninger til framtiden

Histories. 11 Udir

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• beskrive samfunnsendringer fra antikken til tidlig nytid og vurdere betydningen for fordeling og legitimering av makt og menneskers muligheter til demokratisk deltakelse

Histories. 10 Udir
Alle 52 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt» 1834 s. 171
    • «Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige» 1856 s. 65
    • «Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand» 1856 s. 153
  2. Vis omtaler
    • «Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne» s. 48
  3. Vis omtaler

    Viser 8 av 9 omtaler.

    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i dette Tidsrum» 1872 s. 74
    • «De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser» 1872 s. 74
    • «Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.» 1872 s. 147
    • «Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.» 1874 s. 59
    • «Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang» 1874 s. 74
    • «Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første» 1874 s. 74
    • «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
    • «Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen» 1877 s. 121
  4. Vis omtaler
    • «mellem de mange Kongssønner, som krævede Kongedømmet.» s. 10
    • «Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben.» s. 22
  5. Vis omtaler
    • «Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet.» s. 357
  6. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene.» s. 9
    • «Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide» s. 9
    • «De bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.» s. 9
  7. Vis omtaler
    • «Naar den gamle trui løyste seg upp, kunne inkje det gamle stormanns-veldet og fylkes-sjølvstyret halda seg ved lag helder, av " di det nettupp hekk» s. 41
  8. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riger sammen igjen under den danske konge.» s. 25
  9. Vis omtaler
    • «Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.» s. 101
  10. Vis omtaler
    • «denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig» s. 295
    • «men denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig.» s. 295
  11. Vis omtaler
    • «Daa dei ogso tok svære skattar av folk, vart dei alle mislikte og tvo drepne.» s. 19
    • «arvekongedøme gjekk av med sigeren» s. 44
  12. Vis omtaler
    • «Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.» s. 114
  13. Vis omtaler
    • «Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og» s. 17
  14. Vis omtaler
    • «Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren» s. 91
  15. Vis omtaler
    • «Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.» s. 28
  16. Vis omtaler
    • «Der blev ingen norrøn bygd i Nordamerika; vinlandsfærdene hørte derfor snart op,» s. 47
    • «Mellem de to digtere og deres venner blev der en sterk strid, men denne vakte vort folks kræfter til nyt liv.» s. 213
  17. Vis omtaler
    • «Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor» s. 104
  18. Vis omtaler
    • «Magnus omordnet krigsvesenet, fordi det gamle ledingsvesen var mest beregnet på sjøkrig og derfor ikke lenger passet.» s. 59
  19. Vis omtaler
    • «Han ser grunnen til de enkelte hendelser i de optredende menns og folks karakter («pragmatisk» historieskriv- ning).» s. 56
    • «Stammeforskjell og politisk motsetning bidrog enn mere til å øke uenigheten.» s. 57
    • «Aten var blitt knekket ved Spartas våben, ved Persias penger og sin egen forfatnings utartning.» s. 61

Beslektet

Hendelser og emner