Samfunnsengasjement emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1897 | Undervisningsplan for middelskolen (1897) | Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere skal optræde som aktive medlemmer. | Historie | s. 69 NB |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 111. Rettleiing. Der ein meiner det er turvande å ta med forteljingar eller skildringar frå krigssoga, bør ein halda fram at ufreden etter kvart har vorti ei stendig større folkeulykke og hindring for kulturen (endå om ufreden no ikkje kjem så ofte som før), og at det er arbeid og samarbeid i fredstid som gjev varande framgang i åndeleg og materiell kultur. | Historiei planen: Soge | 1964 s. 80 NB |
I. Mål. › n. Minstekrav. På tinget møtte alle frie menn for å jevne ut strid og for å samrå seg om felles opptreden. | Historie | 1965 s. 77 NB | ||
IV. Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse. Arbeiderne danner sitt politiske parti Arbeiderpartiet i nært samarbeid med fagorganisasjonen. | Historie | 1965 s. 92 NB | ||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | IX. Plan for g. skoleår. › Geografi (1 t.). Elevene må få forståelsen av at de kunnskapene de får i dette faget, er av aller største betydning for deres livsorientering, og få følelse av samhørighet med familie, nasjon, menneskehet. | Samfunnsfag | 1966 s. 155 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | LÆRESTOFF Her er det skolens oppgave å legge forholdene til rette for en fordomsfri, positiv og engasjert holdning hos de unge, Når det gjelder andre trosretninger og religioner, må elevene få en objektiv orientering om det viktigste ved de forskjellige læresystemer, lære å respektere mennesker som bekjenner seg til andre religioner, og få en innstilling som er preget av forståelse og … | Samfunnsfag | s. 202 NB |
| Alle 7 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆRESTOFF Samtidig som elevane får øving i felles ansvar, må dei lære å setje pris på dei gode som eit velordna samfunn gjev til vederlag. | Samfunnsfag | s. 181 NB |
LÆRESTOFF Lærestoffet skal være orienterende, det skal fremme positive interesser og være med på å skape en aktiv innstilling hos elevene. | Samfunnsfag | s. 181 NB | ||
| Alle 14 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | MÅL en kritisk og vurderende holdning til samfunnsspørsmål og samtidig respekt for andre samfunns og kulturers særpreg i fortid og samtid, samfølelse med andre mennesker uten hensyn til livsvilkår og livssyn, toleranse overfor annerledes tenkende, og impulser som kan stimulere til aktiv innsats for å hjelpe andre. | Historie | 1974 s. 98 NB |
| Alle 8 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | «Ein bør drøfte med elevane dei utfordringane og sjansane framtida gjev, og korleis dei kan vere med og påverke framtida for seg sjølv og medmenneske.» | Samfunnsfag | 1986 s. 213 NB |
| Alle 22 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › NATUR, MENNESKER OG RESSURSER Emnet må bidra til å skape bevissthet om ressursenes grunnleggende betydning for miljø og livsform, og vekke elevenes ansvar og engasjement for en fornuftig forvaltning og rettferdig fordeling av ressursene. | Samfunnsfag | 1991 s. 233 NB |
KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE Derfor må elevene arbeide med samfunnsfaglige og naturfaglige temaer, slik at de får allsidige opplevelser og erfaringer og blir oppmuntret til aktivitet og medansvar for samfunnsutviklingen, lokalt, nasjonalt og internasjonalt. | Historie | 1991 s. 212 NB | ||
| Alle 12 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | INNLEIING Samfunnsfaget tek sikte på å førebu elevane på ulike oppgåver i samfunnet ved å gi dei kunnskap, tru på sitt eige verd og lyst til å ta på seg oppgåver til beste for fellesskapet. | Samfunnsfag | s. 175 NB |
| Alle 12 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Mål for opplæringa er at eleven skal kunne • gje døme på og drøfte demokrati som styreform, gjere greie for politisk innverknad og maktfordeling i Noreg og bruke digitale kanalar for utøving av demokrati | Samfunnsfag | s. 124 NB |
LÆREPLAN I SAMFUNNSFAG Verdien av medborgarskap og utvikling av demokratiske ferdigheiter er viktige dimensjonar i samfunnskunnskap. | Samfunnsfag | s. 118 NB | ||
| Alle 9 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Om faget › Fagets relevans og sentrale verdier Elevene skal forstå at de kan bidra til en bærekraftig samfunnsutvikling gjennom å være aktive medborgere og påvirke samfunn og arbeidsliv nå og i framtiden. | Samfunnsfag | s. 2 Udir |
Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 7. trinn › Underveisvurdering Elevene viser og utvikler også kompetanse når de reflekterer over seg selv og andre som en del av ulike fellesskap og hvordan de kan være med på å påvirke samfunnet. | Samfunnsfag | 2026 s. 10 Udir | ||
Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • reflektere over hvordan mennesker har kjempet og kjemper for forandringer i samfunnet og samtidig har vært og er påvirket av geografiske forhold og historisk kontekst | Samfunnsfag | 2026 s. 10 Udir | ||
| Alle 26 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 1 sitat
- M87 – samiske planer 6 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 9 sitater
- LK06 – samiske planer 13 sitater
- LK20 – samiske planer 14 sitater
- LK20 – voksne 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Nogle udvalgte Mænd udarbeidede» s. 271
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 1 omtale
Vis omtaler
- «Uden Folkets Samtykke kunde Intet besluttes.» s. 164
Vis omtaler
- «Norge herefter ikke kom til at tage Del i Kongevalget» s. 111
Vis omtaler
Viser 4 av 5 omtaler.
- «Folket afgjorde selv sine Sager paa Tingene; disse vare dels Heredsting, dels Fylkesting; her gaves Love, og Tvistigheder afgjordes.» 1872 s. 8
- «Herved svækkedes Folkets Interesse for det offentlige Liv.» 1872 s. 43 · 1877 s. 43
- «Forresten var Enevoldskongernes Styrelse alt andet end despotisk. De tog sig tvertimod med landsfaderlig Omhu af Undersaatternes Ve og Vel og førgede med Held for» 1872 s. 140
- «det menige Folks Selvstyrelse» 1874 s. 59
- Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 1 omtale
Vis omtaler
- «Perikles Demokratiet som den eneste Statsform, der kunde gjøre Regning paa Varighed.» s. 318
Vis omtaler
- «Andre gik ud paa vikingetog til fremmede lande.» s. 11
Vis omtaler
- «Landet var lukkelegt, men folket, som ingen part hadde i styringi, vart meir og meir like glad i offentlege saker» s. 126
Vis omtaler
- «forskjel mellem folkets klasser, modarbeide embedsvældet, udvide det kommunale selvstyre» s. 49
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
Vis omtaler
- «Aarlige Storting. Helt fra 1815 havde stortinget været samlet kun hvert tredje aar» s. 127
Vis omtaler
- «gav hver by og hvert herred ret til at styre sine egne saker ved en valgt herreds-styrelse» s. 90
Vis omtaler
- «Han viste sig som en egte folkeven, der arbeidet for oplysning blandt vort folk, forat alle kunde bli nyttige borgere og være med i samfundsarbeidet.» s. 213
Vis omtaler
- «Derfra sendte de krav til stortinget om at arbeiderne skulle få være med og velge stortingsmenn, at folkeskolene skulle bli bedre, at det skulle bli» s. 127
- «De utvidde stemmeretten til omtrent alle menn over 25 år («alminnelig stemmerett», 1898), de bestemte at Norges handelsflagg skulle være uten unionsmerke som flagget av» s. 141