Elevgjenfortelling emne

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

stilling bør kun belyse de tilsvarende Læsestykker. Hvad Læreren har fortalt, gjengives af Børnene, som faa det tilsvarende Stykke i Læsebogen til Gjennemlæsning hjemme og til Gjengivelse i næste Time. I den frivillige Skoletid tilegnes Fædrelandets Historie nøiagtigere og mere i Sammenhæng, ligesom der ogsaa i Forbindelse med fremmede Landes Jordbeskrivelse meddeles saadanne Begivenheder i disse Lande, der have faaet …

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

Børn, som have opnaaet nogenlunde Færdighed i Sammenskrift, bør først skrive af efter trykt Bog, saa skrive efter Diktat, og derefter skriftlig gjengive udenadlærte Stykker og Fortællinger, som ere oplæste eller fortalte af Læreren; endelig bør de øves i at skrive Breve om Gjenstande og Anliggender, som er dem vel bekjendte.

… kræves læst med passende langsomhed, høit og rent, med rigtigt tonefald og rigtig betoning og med stans paa rette sted. Indholdet gjøres til gjenstand for samtale, og eleven fortæller indholdet af det læste. Det overholdes nøie, at der ikke læses for hurtig, og at der ikke paa nogen maade slurves med læsningen, og at der gjenfortælles i ordentligt sprog og …

at han ved en skriftlig prøve (diktat og gjenfortælling) viser, at han kan skrive de almindeligst forekommende ord rigtig i lette forbindelser (uden direkte tale), og at han kortelig kan gjengive et oplæst stykke af ganske let fortællende indhold, alt udført med orden og tydelighed.

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 4. klasse.

1 Helt i strid med denne planen ville det være å gi stykker i leseboka som heimelekser som barna skal lære, og som en «hører» på skolen ved å Ia fiere eller færre elever gjengi den samme leksa.

I. Mål.

å greia ut einfelte problem eller situasjonar, 4. å fortelja atti forteljingar og hendingar dei har opplevd, å bruka røynslene og kunnskapane sine i munnleg eller skriftleg utgreiing, 5.

I. Mål.

Ved høgtlesingen må en passe 1 Dvs. ac de skal kunne gjengi hovedinnholdet like etter lesingen.

2. MÅL › 4. ARBEIDSMÅTAR › 4.2. Arbeidsformer

i emnelista, referat i konsentrert form av lesen tekst Denne oppgåvetypen må ein bruke for å ove opp både referatteknikk, leseforståing og skrivedugleik.

2. MÅL › 4. ARBEIDSMÅTAR › 4.2. Arbeidsformer

… rapportar Her kan elevane få praktiske øvingsoppgåver som set dei i ein bestemt skrivesituasjon. (Skrivesituasjon: Ein tilpassar det ein skriv etter det ein veit om informasjonsbehovet hos mottakaren.) Referat frå klassediskusjon. Referat frå mote i elevrådet/ungdomslaget. Rapport om studiebesøk. Rapport om ei tenkt forretningsreise. Rapport om ei trafikkulykke. Til punkt 3.2.2.2. i emnelista, referat i konsentrert form av lesen tekst …

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 1. klasse/førskulen › Lytte og tale

Få trening i å gi att i samanheng, greie ut, forklare og skildre -venje seg til å vente på tur, ta ordet og gi det frå seg i større grupper, delta i møte, handle i samsvar med melding

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 3. klasse

… og andre forteljingar lytte til utdrag av barnelitteratur frå tidlegare tider, samtale om tekstane dei høyrer lytte konsentrert til kvarandre og følgje opp med spørsmål, gi att hovudinnhaldet i noko dei har lese eller høyrt fortelje og framføre tekstar dei har laga sjølv, vere med i skodespel, lage replikkar og ta del i framføringar med seg sjølv eller med dokker …

Kompetansemål etter 7. årstrinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• referere og oppsummere tekster