Læreplanatlas

Elevgjenfortelling emne

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Men selvfølgelig vil der kræves fortsat øvelse, baade i læsning, hvor fremdeles for det første vegten maa lægges paa tydelig, det er høi og ren læsning med passende stans paa rette steder, og i at gjengive indholdet af det læste.

Norsks. 36 NB

Ved eksaminationen paasees, at spørgsmaalene stilles saa, at eleverne faar anledning til at fortælle et stykke i sammenhæng eller (hvor stoffet er vanskeligere eller indholdet ræsonnerende) til at give et

Histories. 70 NB
Alle 8 sitater
1921Treårig middelskole (1921)
«I skoleårets siste kvartal skrives hver uke en lett gjenfortelling.»
Histories. 4 NB

Det leste — såvel det almindelige bokmål som landsmål — gjennemgås i samtaler og innholdet gjenfortelles.

Norsks. 2 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

I. Mål.

2. å lesa både bokmål og nynorsk, med tydeleg uttale og nokolunde rett tonelag, å skjøna og fortelja att 1 det dei les, og å kunna skaffa seg kunnskapar ved lesing, 3.

Norsk1964 s. 46 NB
«Referatstil (t. d. frå eit møte, ei filmframsyning, av eit eller anna ein har lesi). »
Norsk1954 s. 62 NB

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Utfyllande lesing: Kvart barn les bøker på eiga hand — øving i å lesa høgt ein bolk av ei bok som interesserer, og i å fortel ja resten av innhaldet.

Norsk1940 s. 63 NB
Alle 97 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

ARBEIDSMÅTER

Det er således viktig å trene elevene i å bruke morsmålet muntlig og skriftlig, slik at de kan lese og oppfatte innholdet i en tekst, finne fram til fakta og opplysninger i tilgjengelige kilder, bruke register og innholdsfortegnelse, formulere spørsmål og lage oppgaver, lage korte skriftlige sammendrag, redegjøre muntlig for en lest tekst ved hjelp av nøkkelord og liknende.

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 212 NB
Alle 2 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.2. Emneliste › 3.2.2. Skriftlege øvingar

Sakleg skildring, enkle utgreiingar og skildringar 3.2.2.1. Referat og rapportar bygde på lesen tekst eller med emne frå opplevingar eller røynsler hos elevane 3.2.2.2.

Norsks. 54 NB
Alle 11 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nødes de herved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning» 1831 side
    • «begyndte jeg at dictere de celdre Disciple et Udkast;, men Erfaringen overbeviste mig snart om, at Dictat er det, hvortil en Loerer kun i storste» 1834 s. V
  2. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Sagaerne, Sangene og den hele Lærdom gik i hine Dage «fra Mund til Mund»» s. 255
  3. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1891 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Det, som gik for sig, maatte gjemmes i mindet paa den maade, at det fortaltes fra mand til mand, fra» s. 3
  4. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Elevens frie gjengivelse af hovedindholdet, efterat et saadant afsnit er læst og gjennemgaaet. bør ikke være udelukket» s. III
    • «Elevens frie gjengivelse af hovedindholdet, efterat et saadant afsnit er læst og gjennemgaaet. bør ikke være udelukket, og om tiden strækker til. kan læreren ogsaa» s. III
  5. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 4 omtaler
    Vis omtaler
    • «Eg vonar borni lett vil kunna fortelja det meste av dette, naar dei fyrst fær høyra det av læraren og sidan lesa det nokre gonger;» 1896 s. 2
    • «borni lett vil kunna fortelja det meste av dette, naar dei fyrst fær høyra det af læraren og sidan lesa det nokre gonger» 1900 s. 2
    • «Eg vonar borni lett vil kunna fortelja det meste av dette, naar dei fyrst fær høyra det af læraren og sidan lesa det nokre gonger;» 1900 s. 2
    • «men det som ikkje endefram er sogor, men t. d. vedkjem hus og skikkar, tarv dei ikkje plent fortelja.» 1900 s. 2
  6. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Fortæl «un bondekonen og prinsen.» s. 113
  7. Norigs soga aat folkeskulen 1900 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «borni lett vil kunna fortelja det meste av dette, naar dei fyrst fær høyra det af læraren og sidan lesa det nokre gonger» s. 2
    • «det som ikkje endefram er sogor, men t. d. vedkjem hus og skikkar, tarv dei ikkje plent fortelja» s. 2
  8. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «borni lett vil kunna fortelja det meste av dette, naar dei fyrst fær høyra det av læraren og sidan lesa det nokre gonger» 1904 s. 2
    • «det som ikkje endefram er sogor, men t. d, vedkjem hus og skikkar, tarv dei ikkje plent fortelja.» 1904 s. 2
    • «fortel ja det meste av dette, naar dei fyrst fær høyra det av læraren og sidan lesa det nokre gonger» 1910 s. 2
  9. Norges historie for skole og hjem 1910 1 omtale
    Vis omtaler
    • «likesom ordstilling og vendinger er mere norske, saa boken blir lettere for barn at fortælle efter.» s. 2

Beslektet

Hendelser og emner