Litteratur

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog) Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal.

I. Det almindelige bogmaal.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet; nogle digte af den ældre Edda).

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i

III. Litteraturhistorie

Af oldnorsk: a) paa reallinjen og af latinlæsende elever – et udvalg svarende til 30–35 sider i Nygaards ,,Udvalg af den norrøne litteratur»; (3 sider i Nygaards oldnorsk læsebog for begyndere regnes lige med 2 sider i udvalget).

A. Den mundtlige undervisning.

Da den danske litteratur efter 1814 i mange dele staar i den hærmeste berøring med den norske, bør man ikke undlade at medtage stykker af nyere danske forfattere.

A. Den mundtlige undervisning.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet ; nogle digte af den ældre Edda).

III. Litteraturhistorie

b) paa den sproglig-historiske linje et udvalg svarende til 55–60 sider i Nygaards udvalg.

III. Litteraturhistorie

… paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare). 3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt …

III. Litteraturhistorie

Desuden kan landsmaalslitteratur medtages i det under 1) og 2) nævnte udvalg af nyere norske forfattere.

III. Litteraturhistorie

2. Et udvalg af digte og prosastykker, dels af forfattere fra fælleslitteraturen, dels og fornemmelig af nyere forfattere.

III. Lokalforvaltningen.

Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse.

A. Den mundtlige undervisning.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gjennemgaaes i gymnasiets tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold.

I. Det almindelige bogmaal.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog) Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i

A. Den mundtlige undervisning.

Skrifter paa landsmaal medtages i passende forhold under det almindelige udvalg af nyere norske forfattere, som gjennemgaaes i gymnasiet.

I. De skriftlige opgaver.

… 4 gange ekstemporale stile paa skolen. 2den klasse. Litteraturlæsning*). Landsmaal, oldnorsk ete. I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal. Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver. I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog …

I. Det almindelige bogmaal.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun saameget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. Det almindelige bogmaal.

Under gjennemgaaelsen paavises grundtanken nærmere, og hvorledes denne kommer til udfoldelse; desuden meddeles nødvendige oplysninger om sprogform, metrik, retorik m. m.

I. Det almindelige bogmaal.

Men det er ikke af mindre vigtighed at modarbejde tilbøieligheden til flygtig læsning og at bringe eleverne til at forstaa, hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning, som giver sig tid til at dvæle ved form og indhold.

I. Det almindelige bogmaal.

Endel af de værdifuldeste digte, som paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymnasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

I. Det almindelige bogmaal.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet; nogle digte af den ældre Edda).

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.»

A. Den mundtlige undervisning.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun sanmeget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. Det almindelige bogmaal.

Den sproglig-historiske linjes særtimer deles mellem oldnorsk litteratur og fremmed litteratur (i oversættelse).

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

A. Den mundtlige undervisning.

Skal de forberede sig paa at læse et for en forfatter karakteristisk digt eller et større verk, maa som regel læreren give en orienterende veiledning og navnlig søge at sætte det i forbindelse med forfatterens eiendommelighed og stilling i litteraturen, maaske ogsaa nævne de forhold, hvorunder digtet er fremkommet.

III. Litteraturhistorie

1 Iste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie. Biografiske oplysninger om de i de ] forfattere, som læses.

III. Litteraturhistorie

1 Iste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

III. Litteraturhistorie

III. Litterataurhistorie læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.

I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie. Biografiske oplysninger om de i de ] forfattere, som læses.

I. De skriftlige opgaver.

Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal.

A. Fællesundervisningen.

… Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den …

I. Det almindelige bogmaal.

Opgaven er at give eleven et saa fyldigt kjendskab som muligt til vort folks kulturliv i forskjellige tider, saaledes som dette aabenbarer sig i litteraturen.

A. Fællesundervisningen.

… Gallien. Anden borgerkrig. Cæsars diktatur og ordning. Cæsars død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og …

A. Fællesundervisningen.

… Pompei. De gode kæeis ere, karakteristik Trajans erobringer. Erobringernes afslutning under Hadrian. Romerrigets udstrækning i 2det aarhundrede. Materielt velvære. Provinsernes romanisering. Kristendommens udbredelse; Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. …

A. Fællesundervisningen.

… i 2det aarhundrede. Materielt velvære. Provinsernes romanisering. Kristendommens udbredelse; Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; …

A. Fællesundervisningen.

… Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den sullanske ordnings …

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling. De skriftlige opgaver kan affattes saavel paa landsmaalet som paa det almindelige …

I. Det almindelige bogmaal.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gj g i gy tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold.

III. Litteraturhistorie

1 Iste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

I. Det almindelige bogmaal.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.