Litteratur

I. Det almindelige bogmaal.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gj g i gy tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold.

III. Litteraturhistorie

3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt sanmeget, som kan gjennemgaaes i en ugentlig time i et skoleaar.

I. Det almindelige bogmaal.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

I. Det almindelige bogmaal.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet; nogle digte af den ældre Edda).

I. Det almindelige bogmaal.

Skrifter paa landsmaal medtages i passende forhold under det almindelige udvalg af nyere norske forfattere, som gjennemgaaes i gymnasiet.

A. Den mundtlige undervisning.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

A. Den mundtlige undervisning.

Endel af de værdifuldeste digte, som Paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymmasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.

Hvad litteraturudvalget angaar, kan der tilstedes adskillig frihed, men der vil dog altid være bestemte krav at stille.

I. Det almindelige bogmaal.

Disse prøver, der tillige bør afgive mønstre paa god prosaisk stil og fremstilling, vil fortrinsvis blive at vælge af nyere skrifter.

A. Den mundtlige undervisning.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun sanmeget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f.

I. Det almindelige bogmaal.

Endel af de værdifuldeste digte, som paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymnasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

I. De skriftlige opgaver.

… 4 gange ekstemporale stile paa skolen. 2den klasse. Litteraturlæsning*). Landsmaal, oldnorsk ete. I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal. Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver. I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog …

I. Det almindelige bogmaal.

Væsentlig kommer man da til at beskjæftige sig med den saakaldte skjønlitteratur, men udvalget bør ogsaa medtage prøver af anden prosa, der tjener til at belyse sider af kulturlivet, som ikke direkte giver sig tilkjende i skjønlitteraturen, men som det er i almendannelsens interesse at eleverne faar et indtryk af.

A. Den mundtlige undervisning.

Væsentlig kommer man da til at beskjæftige sig med den saakaldte skjønlitteratur, men udvalget bør ogsaa medtage prøver af anden prosa, der tjener til at belyse sider af kulturlivet, som ikke direkte giver sig tilkjende i skjønlitteraturen, men som det er i almendannelsens interesse at eleverne faar et indtryk af.

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.

A. Den mundtlige undervisning.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet ; nogle digte af den ældre Edda).

I. De skriftlige opgaver.

Paa den sproglig-historiske linje gjennemgaaes yderligere et pensum svarende til 25 sider i Nygaards udvalg.

I. De skriftlige opgaver.

Oldnorsk, landsmaal ete. I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

A. Den mundtlige undervisning.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet ; nogle digte af den ældre Edda).

III. Litteraturhistorie

b) paa den sproglig-historiske linje et udvalg svarende til 55—60 sider i Nygaards udvalg.

I. Det almindelige bogmaal.

Den sproglig-historiske linjes særtimer deles mellem oldnorsk litteratur og fremmed litteratur (i oversættelse).

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.

A. Den mundtlige undervisning.

Skal litteraturlæsningen bringe det rette udbytte, maa der kræves hjemmearbeide af eleverne.

I. Det almindelige bogmaal.

Den litteraturlæsning, der kan naaes med det ringe timetal, som afsættes til oldnorsk, navnlig i realgymnasiet og for de latinlæsende elever, vil dog blive altfor ubetydelig.

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog) Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

I. De skriftlige opgaver.

… sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling. Undervisningen fordeles paa de forskjellige klasser omtrent paa følgende maade: 1ste klasse. Litteraturlæsning*). Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr. Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift% Forslag til udvalg af læsestof vil senere …

I. De skriftlige opgaver.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse af litteraturverker eller dele deraf vil arbeidet bestaa i at gribe og følge tankeudviklingen og derefter klargjøre sig indholdet; en saadan klargjørelse kan afsluttes med, at eleven leverer en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen i form af et mundtligt foredrag.

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.»

I. Det almindelige bogmaal.

Herfor vil saa eleven have at gjøre rede; endelig har han ved god oplæsning at vise, at det læste er fuldt tilegnet.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den

A. Den mundtlige undervisning.

Det er af stor betydning, at der læses saa m eget som muligt.

I. Det almindelige bogmaal.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet; nogle digte af den ældre Edda).

III. Litteraturhistorie

Desuden kan landsmaalslitteratur medtages i det under 1) og 2) nævnte udvalg af nyere norske forfattere.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal.

I. Det almindelige bogmaal.

Paa grundlag heraf vil der kunne stilles bestemtere krav til elevens forberedelse, der for det første vil bestaa i, at han, saa godt han formaar, sætter sig ind i digtets grundtanke eller grundstemning og giver udtryk derfor i sin oplæsning.

I. De skriftlige opgaver.

19 Til sammenligning læses en del af læsestykkerne i omsætning paa landsmaal, hvor det hensigtsmæssig kan gjøres.

I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie. Biografiske oplysninger om de ] forfattere, som læses.

III. Litteraturhistorie

1 Iste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

III. Litteraturhistorie

I lste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

A. Den mundtlige undervisning.

Skal de forberede sig paa at læse et for en forfatter karakteristisk digt eller et større verk, maa som regel læreren give en orienterende veiledning og navnlig søge at sætte det i forbindelse med forfatterens eiendommelighed og stilling i litteraturen, maaske ogsaa nævne de forhold, hvorunder digtet er fremkommet.

Litteraturhistorie. Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.

I. De skriftlige opgaver.

Biografiske oplysninger om de i de ] forfattere, som læses.

I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie. Biografiske oplysninger om de ] forfattere, som læses.

III. Litteraturhistorie

I lste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

I. Det almindelige bogmaal.

Opgaven er at give eleven et saa fyldigt kjendskab som muligt til vort folks kulturliv i forskjellige tider, saaledes som dette aabenbarer sig i litteraturen.