Fagstoff

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I 1ste klasse læses en samling lettere digte og prosastykker, som foruten at byde et for dette alderstrin passende indhold tillike er skikket til at støtte den første opøvelse i at bruke landsmaalet skriftlig.

I. Literaturlæsning.

… som passende kan læses, kan eksempelvis nævnes: Holberg: Erasmus Montanus, Jeppe paa Bjerget, Jacob von Tyboe. Wergeland: Jan van Huysums Blomsterstykke, Jødinden, Den Engelske Lods. Welhaven: Norges Dæmring. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje. Kristian …

I. Literaturlæsning.

… Av større verker som passende kan læses, kan eksempelvis nævnes: Holberg: Erasmus Montanus, Jeppe paa Bjerget, Jacob von Tyboe. Wergeland: Jan van Huysums Blomsterstykke, Jødinden, Den Engelske Lods. Welhaven: Norges Dæmring. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen …

III. Det mundtlige foredrag.

Paa den sproglig-historiske linje, som har 1 time ukentlig mere til dette fag end de andre linjer, gjennemgaaes derhos et utvalg svarende til 30 à 35 sider i Nygaards utvalg.

I. Literaturlæsning.

Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje.

I. Literaturlæsning.

… Døtre. Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje. Kristian Elster: Solskyer. Kielland: Skipper Worse. Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning. Utelatelserne maa dog ikke være saa indgripende at helhetsindtrykket derved gaar tapt. …

I. Literaturlæsning.

Dette utvalg faar de enkelte skoler foreta med fuld frihet; dog maa utvalget altid vælges efter det hensyn at det byder de unge et værdifuldt indhold, og at det ogsaa i sproglig henseende kan tjene dem til forbillede og til utvikling.

I. Literaturlæsning.

Utelatelserne maa dog ikke være saa indgripende at helhetsindtrykket derved gaar tapt.

IV. Literaturhistorie.

Istedenfor et større verk kan der ogsaa lægges op et utvalg av tilsvarende omfang av en enkelt forfatter eller av flere forfattere i en av de nævnte perioder.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

De skal ha nogen rede paa forholdet mellem bygdemaalene og ha læst nogen av de i dem bevarte folkeviser.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Større dramaer og andre større verker bør i regelen ikke læses i sin helhet i klassen.

Norges samfundsordning. A. Forfatningen.

c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingene. Striden med slesvigholstenerne. Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven av 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven av 1866. Partiene i riksdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig utvikling siden 1814.

Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar I.

b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar I. Riksdagsordningen 1866. Partiene i riksdagen. Aandelig og materiel utvikling.

IV. Literaturhistorie.

For den øvrige literaturs vedkommende gives de nødvendige biografiske og literære oplysninger i større korthet.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

… og sprog, undertiden endog sprunget frem av en bestemt historisk situation eller spillende hen paa bestemte historiske forhold, som tilfældet f. eks. er med meget av Wergelands digtning. De er i én forstand historiske dokumenter. En virkelig forstaaelse vil i mange tilfælde ikke kunne vindes uten en ret indgaaende tilrettelæggelse av den almindelige historiske bakgrund eller av de særegne tidsom-

III. Det mundtlige foredrag.

Biografiske og literære oplysninger om de forfattere som læses.

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturhistorie. Væsentlig biografiske oplysninger om de forfattere som læses i klassen.

III. Det mundtlige foredrag.

Sammenfattende oversigt over hovedlinjene i literaturens utvikling fra de ældste tider av, mere utførlig for den norske literatur efter 1814.

IV. Literaturhistorie.

De forfattere som tilhører det obligatoriske artiumspensum, behandles indgaaende.

IV. Literaturhistorie.

I øverste klasse sammenfattes det hele i en oversigtlig fremstilling av hovedlinjene i vor literaturs utvikling fra de ældste tider av.

IV. Literaturhistorie.

For den øvrige literaturs vedkommende gives de nødvendige biografiske og literære oplysninger i større korthet.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Saasnart elevene i 1ste klasse gjennem læsning og grammatik har faat et grundlag i gloser og grammatisk forkundskap, kan man begynde øvelser i diktat.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Landsmaalets grammatik gjennemgaaes i sine hovedtræk i 1ste klasse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

læses i alle klasser med 1 ukentlig time.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Til skriftlig landsmaal — skrivning, gjennemgaaelse og grammatik — vil gjennemsnitlig 1 time ukentlig bli at anvende.

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

III. Det mundtlige foredrag.

Hovedtrækkene av landsmaalets grammatik. I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Læsningen av det obligatoriske artiumspensum henlegges til 2den og 3dje klasse.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa fremmed literatur, saaledes det 19de aarhundredes danske og svenske forfattere, græsk og latinsk literatur i oversættelse, bør læses i den utstrækning tiden tillater, men tages ikke med i det statariske pensum.

I. Literaturlæsning.

Til literaturlæsning kan passende anvendes omtrent 2 timer i 1ste klasse, omtrent 3 timer i 1ste halvaar og 2 timer i 2det halvaar av 2den klasse, omtrent 2 timer i 3dje klasses 1ste halvaar, 2 à 3 timer i 2det halvaar.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men en klarere forstaaelse og en større glæde vil de unge dog kunne vinde ved at faa nogen indsigt i den kunstneriske orden som hersker i et digterverk, og i de kunstneriske midler som digteren benytter i et dramas bygning, et episk digts, en romanses, et naturdigts, et tankedigts egenartede væsen, og de uttryksmidler digteren har brukt: sproglige, prosodiske, billedlige.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I landsmaal vil naturlig opmerksomheten skarpere maatte rettes paa det rent sproglige, men dette bør ikke være til hinder for at ogsaa indholdet faar sin omhyggelige behandling.

I. Literaturlæsning.

Ved siden av det statariske pensum bør der i alle klasser læses mere kursorisk et utvalg av literatur som passer for gymnasiets alderstrin, deriblandt prøver paa ræsonnerende eller skildrende prosa, avhandlinger eller essays av populærfilosofisk, historisk, naturvidenskabelig eller socialøkonomisk art, taler, o. l.

III. Oldnorsk.

Den literaturlæsning som kan naaes med det ringe timetal (noget fyldigere paa den sproglig-historiske linje), er selvfølgelig ubetydelig.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingene. Striden med slesvigholstenerne. Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven av 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven av 1866. Partiene i riksdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig utvikling siden 1814.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Til orientering for elevene gives der en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og over vort sprogs historiske utvikling.

IV. Literaturhistorie.

I øverste klasse sammenfattes det hele i en oversigtlig fremstilling av hovedlinjene i vor literaturs utvikling fra de ældste tider av.

I. Literaturlæsning.

Utvalget maa fortrinsvis hentes fra den nyere norske literatur, men der maa sørges for at ogsaa tidligere perioder og forfattere repræsenteres ved karakteristiske prøver i rimelig forhold.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Til orientering for elevene gives der en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og over vort sprogs historiske utvikling.