Fagstoff

Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie.

Fra andet Halvaar af Kl. II benyttes en mere udførlig Fremstilling af

Verdenshistorien og Nordens Historie, tilsammen paa omtrent 450 Sider (i Kl. II — 30; i Kl. III — 125; i Kl. IV — 130; i Kl. V — 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*).

Paa denne Maade maa Disciplene ved Indtrædelsen i Middelskolen ansees tilstrækkelig forberedte til at gaa over til Verdenshistorien.

Forat dette skal ske, maa den verdenshistoriske Baggrund beholdes og samtidige historiske Forhold af indgribende Betydning behandles enten i Form af Indledninger eller indarbeidede i selve Fremstillingen; det maa med andre Ord tydelig træde frem, at vedkommende Kulturfolks Historie kun fremstiller én, omend en vigtig Side af den almindelige Udvikling.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Af Literaturhistorie meddeles en almindelig Oversigt over Literaturens Udvikling (svarende til Nygaards «Udvalg« Pag.

Modersmaalet og Oldnorsk.

I Literaturhistorie kræves foruden en Oversigt over de forskjellige Perioder og deres Eiendommeligheder nøiere Kjendskab til fremragende Repræsentanter for enkelte Literaturgrene, som Historien, Romanen, Dramet, Lyriken, hvilke Discipelen har lært kjende under sin Læsning.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Opmærksomheden bør nærmest fæstes ved de ydre Betingelser for Literaturen samt Grundtankerne i Udviklingen, medens der ikke bør blive Tale om biografisk eller bibliografisk Nøiagtighed eller literære Domme og æsthetiske Udviklinger.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Literaturhistorien bør læses efter et kort Omrids, som især dvæler ved Fællesliteraturen og den norske Literatur efter 1814, og af Danmarks Literatur efter 1814 alene berører de mest fremtrædende Forfattere.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Den første Del deraf søges naaet gjennem Læsning af et Udvalg af norske og danske Forfattere samt en Oversigt over Literaturhistorien.

Hvad Middelalderen og den nyere Tid angaar, skal den historiske Udvikling eftervises i et enkelt Folks Historie, et saadant nemlig, som i særegen Grad har virket bestemmende paa den europæiske Kultur.

Meget vil her bero paa Lærerens Evne til at anskueliggjøre. Det er ikke tilstrækkeligt, at han ved den forberedende Gjennemgaaelse sikrer sig, at Lexen er forstaaet, før den læres, hvad der i hvert Fald i de lavere Klasser til og med Kl.

V ganske kan ophøre; men han maa samtidig sørge for, at Disciplene faa et levende Indtryk af Sammenhængen mellem Personerne, Begivenhederne og Tidens Tænke- og Levesæt, ligesom de maa opøves i at give efter de forskjellige Alderstrin afpassede Karakteristiker

… udvikle og klargjøre Elevens Opfetning af Samfundsmyndigheder og Samfundspligter under stadig Henvisning til vore hjemlige Forhold Ihvorvel der saaledes bør sondres mellem de historiske Kjendsgjerninger, der skulle læres og huskes, og de illustrerende Skildringer med den kulturhistoriske Detail, bliver det dog Undervisningens Sag at sammenarbeide det Hele saaledes, at der for Disciplene kun danner sig et Billede af vedkommende Tidsafsnit.

Skjønt disse Fortællinger maa have en fragmentarisk Karakter, bliver det dog Opgaven gjennem dem at vække den første gryende Forestilling om Tidsfølge, om Forbindelsen mellem Nutid og Fortid, om et ved Lov og Øvrighed ordnet Samfund, vi alle tilhøre, og om at dette Samfund har en Historie.

Kl. III. I første Halvdel: Nordens Historie og Geografi; i anden Halvdel: almindelig Repetition.

I Nordens Historie, der kan læses efter den i Middelskolen benyttede Fremstilling, bør man medtage endel der oversprungne eller mindre paagtede Partier, Samfundsforholdenes og Samfundsmyndighedernes Historie, som Kirkens Stilling i de forskjellige Perioder, Stædernes Opkomst og lignende.

Undervisningen i Historie i Latingymnasiet omfatter den gamle, Nordens og et af de større europæiske Kulturfolks Historie.

… 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*). Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie. Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, …

I Kl. I og første Halvaar af Kl. II gjennemgaaes en mindre Lærebog (omtrent 80 Sider) væsentlig af biografisk Indhold, hvori Nordens Historie er forholdsvis fyldig repræsenteret.

Modersmaalet.

I Kl. I—III indøves paa denne Maade de fælles-grammatiske Kategorier samt det væsentlige af Modersmaalets Form- og Sætningslære.

Modersmaalet.

Den første Undervisning i Grammatik bør meddeles mundtligt, men dog støttet til et kort Omrids; den bør saavidt muligt udskilles fra den øvrige Norskundervisning og det grammatiske Stof indøves paa et særskilt Apparat af Exempler, supplerede ved Lærerens Diktater.

Modersmaalet.

Af Grammatiken gjennemgaaes i denne og de følgende Klasser udvalgte Punkter af Modersmaalets Form- og Ordføiningslære enten mundtligt i Tilknytning til Omridset eller efter en fyldigere Fremstilling med Omridset til Grundlag.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Af Grammatikkens Formlære indøves, hvad der i Nygaards «Oldnorsk Grammatik til Skolebrug, 3die Udg.» er trykt med den største Skriftsort, samt det allervigtigste af, hvad der er trykt med mellemste Skriftsort, saaledes at Eleven ikke blot kjender, men ogsaa kan danne de derhen hørende Former.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Af Syntax kræves, hvad der er nødvendigt til en korrekt Oversættelse af det læste Udvalg, ingen sammenhængende Kundskab.

Modersmaalet.

Kl. V og VI. Læsning af Forfattere eller længere Stykker af disse (derunder dramatiske Arbeider).

Modersmaalet.

— For hver Klasse bør der være gjort et Udvalg af Læsestykker, poetiske og prosaiske, som i Skoleaaret skal gjennemgaaes eller læres udenad.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Læsestoffet bør derfor hovedsagelig hentes fra den nyere Literatur, men maa dog ogsaa omfatte et Udvalg fra ældre Perioder og vise Sprogets Anvendelse i forskjellige Stilarter; fortrinsvis bør vælges, hvad der er egnet til at belyse engelsk Tænkemaade, Sæder og Skikke, Statslivets Former og deres Historie.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Den første Del deraf søges naaet gjennem Læsning af et Udvalg af norske og danske Forfattere samt en Oversigt over Literaturhistorien.

Modersmaalet.

… særskilte Værker; at lægge nogen sammenhængende Fremstilling af Literaturhistorien til Grund for Undervisningen maa følgelig ansees ufornødent; dog bør der i Læsebogen, der forudsættes at give et passende Udvalg af Fællesliteraturen og den nye norske Literatur, derunder ogsaa i Landsmaalet og Bygdemaalene, findes en kronologisk Oversigt over de i samme optagne Forfattere med tilhørende korte Notitser, af Hovedforfatterne mere udførte …

Kl. II. Et Kulturfolks Historie; et Omrids af Geografien: de europæiske Lande, med Undtagelse af Norden, og Amerikas forenede Stater.

Modersmaalet og Oldnorsk.

ning og Skaldedigtningen (Nygaards «Udvalg« Pag. 3), Sagaen (Pag. 5—7 og Pag. 9) samt til Kongespeilet og den yngre Edda.

Modersmaalet og Oldnorsk.

I Oldnorsk gjennemgaaes et Udvalg af Literaturen svarende til 50 Textsider i stor Oktav eller 75 Sider i Nygaards Udvalg. Af Nygaards «Oldnorsk Læsebog for Begyndere» regnes 3 Sider som 2 i Udvalget.

Modersmaalet.

Derunder meddeles Verbal- og Realoplysninger og, paa det høiere Trin, det nødvendige af Rhetorik, Versemaal og Literaturhistorie.

Modersmaalet.

Kl. V og VI. Læsning af Forfattere eller længere Stykker af disse (derunder dramatiske Arbeider). — Verbal- og Realoplysninger; — Versemaal og Digtarterne; literaturhistoriske Oplysninger.

Modersmaalet.

En saadan hverken altfor stor ellèr altfor liden Lærebog vil tillige i Anmærkninger kunne meddele en Del letfattelige Oplysninger (for de mere videbegjærlige Disciple) om den sproghistoriske Sammenhæng ved nogle af de mærkeligere Fænomener.

Modersmaalet og Oldnorsk.

I Klasse I (1 Time i 2det Halvaar) forberedende Øvelser i Læsning og Udtale og til en foreløbig Orientering om de vigtigste Lydovergange fra Oldnorsken til det nuværende Skrift- og Talesprog; — derefter omtr.

Modersmaalet og Oldnorsk.

Gjennem et Udvalg af Bygdemaalenes og Landsmaalets Literatur orienteres Disciplene i vort Lands nuværende Sprogforhold og deres historiske Udvikling.

For at blive optaget i Middelskolens første Klasse maa Discipelen kunne gjengive nogle af de vigtigere fædrelandshistoriske Fortællinger.

For at blive optaget i Middelskolens første Klasse maa Discipelen kunne gjengive nogle af de vigtigere fædrelandshistoriske Fortællinger.

V ganske kan ophøre; men han maa samtidig sørge for, at Disciplene faa et levende Indtryk af Sammenhængen mellem Personerne, Begivenhederne og Tidens Tænke- og Levesæt, ligesom de maa opøves i at give efter de forskjellige Alderstrin afpassede Karakteristiker

Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, paa Skolen og i Hjemmet, en historisk Læsebog, der bør være i fragmentarisk Fremstilling og væsentlig indeholde udførligere Biografier af Historiens mest fremtrædende Mænd og Kvinder, Skildringer fra de epokegjørende Begivenheder (f.

Skjønt disse Fortællinger maa have en fragmentarisk Karakter, bliver det dog Opgaven gjennem dem at vække den første gryende Forestilling om Tidsfølge, om Forbindelsen mellem Nutid og Fortid, om et ved Lov og Øvrighed ordnet Samfund, vi alle tilhøre, og om at dette Samfund har en Historie.

Under det hele Kursus (i Middelskolen saavelsom i Gymnasiet) maa Læreren bestræbe sig for at udvikle og klargjøre Elevens Opfetning af Samfundsmyndigheder og Samfundspligter under stadig Henvisning til vore hjemlige Forhold Ihvorvel der saaledes bør sondres mellem de historiske Kjendsgjerninger, der skulle læres og huskes, og de illustrerende Skildringer med den kulturhistoriske Detail, bliver det dog Undervisningens Sag at sammenarbeide …

I Nordens Historie, der kan læses efter den i Middelskolen benyttede Fremstilling, bør man medtage endel der oversprungne eller mindre paagtede Partier, Samfundsforholdenes og Samfundsmyndighedernes Historie, som Kirkens Stilling i de forskjellige Perioder, Stædernes Opkomst og lignende.

af Personer tilligemed sammenhængende Fremstillinger af Begivenhederne, deres Ophav, Udvikling og Følger.

… 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*). Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie. Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, …

V ganske kan ophøre; men han maa samtidig sørge for, at Disciplene faa et levende Indtryk af Sammenhængen mellem Personerne, Begivenhederne og Tidens Tænke- og Levesæt, ligesom de maa opøves i at give efter de forskjellige Alderstrin afpassede Karakteristiker

Modersmaalet og Oldnorsk.

Gjennem et Udvalg af Bygdemaalenes og Landsmaalets Literatur orienteres Disciplene i vort Lands nuværende Sprogforhold og deres historiske Udvikling.

… 130; i Kl. V — 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*). Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie. Ved …