Læreplanatlas

Læremidler og valg av lærestoff emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1877Undervisningsplan for Kristiania stift (1877)

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

stilling bør kun belyse de tilsvarende Læsestykker. Hvad Læreren har fortalt, gjengives af Børnene, som faa det tilsvarende Stykke i Læsebogen til Gjennemlæsning hjemme og til Gjengivelse i næste Time. I den frivillige Skoletid tilegnes Fædrelandets Historie nøiagtigere og mere i Sammenhæng, ligesom der ogsaa i Forbindelse med fremmede Landes Jordbeskrivelse meddeles saadanne Begivenheder i disse Lande, der have faaet …

Histories. 7 NB
Alle 4 sitater
1885Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885)

Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, paa Skolen og i Hjemmet, en historisk Læsebog, der bør være i fragmentarisk Fremstilling og væsentlig indeholde udførligere Biografier af Historiens mest fremtrædende Mænd og Kvinder, Skildringer fra de epokegjørende Begivenheder (f. Ex. Perserkrigene, puniske Krige, Opdagelsernes Tid, Tretiaarskrigen o. lign.), samt kulturhistoriske Billeder (f.

Histories. 17 NB
Alle 5 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Men er man sikker paa, at man formaar at være tilstrækkelig agtpaagivende, er der selvfølgelig intet til hinder for, at man tager gjennemgaaelsen sidst.

Histories. 71 NB

Gjennemgaaelsen maa rette sig efter elevernes udviklingstrin og paa den anden side lempes efter den tid, man har til sin raadighed.

Histories. 70 NB
Alle 9 sitater
1911Middelskolen (1911)

Man benytter til støtte hvad der staar i de historiske lærebøker, og, om man finder det ønskelig, ogsaa et kort omrids.

Norsks. 65 NB
Alle 15 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL

Blir det ikke brukt noen særskilt lærebok i verdenshistorie, må læreboken i Norges historie ha med det verdenshistoriske stoff som trengs.

Histories. 41 NB
Alle 13 sitater
1925Middelskolen (1925)
«og i definisjoner og utredninger av fellesgrammatiske emner ikke fravike denne læreboks fremstilling.»
Norsks. 10 NB
Alle 22 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

111. Rettleiing. › 1. Innleiing. › 2. Lesing.

Leseboka er grunnbok for leseopplæringa. En bør derfor stille følgende krav til et lesebokverk: 1. Det skal være nøye avpasset etter barnas naturlige utvikling både med omsyn til innhold og språk. 2. Gjennom korte lesestykker skal barna få a. et lite utsnitt av den norske litteratur (prosa og dikt), b. skildringer fra arbeidslivet i de forskjellige landsdeler før og nå. …

Norsk1962 s. 50 NB

III. Rettleiing. › 1. Innleiing.

Leseboka skal alltid vise til den bok som lesestykket er hentet fra, dersom boka passer for alderstrinet.

Norsk1957 s. 51 NB

II. Minstekrav.

Noen eksempler på stoff som en skal ta med i undervisningen og i leseboka (minstekrav) — skjematisk oversyn.

Historie
Alle 340 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Lærebøker og pensum

Lærebokforfatteren må legge vekt på å få læreboka i verdenshistorien slik at den taler både til følelse og fantasi hos elevene og skaper interesse omkring emnet.

Samfunnsfag1959 s. 74 NB

Pensum.

I historieromet skal det vere: Historiske kart og atlas i klassesett; historisk bilettilfang, t. d. plansjeverk som syner kulturvokster, levemåte,

Samfunnsfags. 69 NB
Alle 103 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Lærebøkene bør også inneholde korte resymeer og oversikter over lærestoffet.

Samfunnsfags. 182 NB

II. Samfunnsfagene og andre fag.

Særlig bør en passe på å nytte ut rasjonelt de frilesningshefter om samfunnsspørsmål som norsk-planen gir tilvisning til.

Samfunnsfag

VII. Hjelpemidler for norskundervisningen i ungdomsskolen.

… bindet bør gi ca. 100 s. svensk og ca. 100 s. dansk lesning, vesentlig moderne litteratur om ungdom i de to land. Enkle dikt bør være med. Det må gis fyldige ordforklaringer. Arbeidshefter til lesebøkene. Til lesebøkene bør det være arbeidsbøker med spørsmålsserier til bruk ved stillelesning av utvalgte stykker. Spørsmålene må være utarbeidd slik at de retter elevenes oppmerksomhet …

Norsks. 94 NB
Alle 156 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Lærebøkene bør også inneholde sammendrag, oversikter, kronologiske tabeller, register o.l. som letter arbeidet og tilegnelsen av stoffet. »
Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
Alle 72 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆREMIDDEL

Til gruppa trykte læremiddel høyrer lærebøker og annan faglitteratur, oppslagsbøker, instruksjons- og øvingsmateriell, aviser, vekeblad, tidsskrift og informasjonstrykksaker (brosjyrar o.l.).

Historie og Samfunnsfags. 214 NB

ARBEIDSMÅTAR › 6. Sidemålet

Dei to siste åra i grunnskolen kan elevane velje å lese somme lærebøker på sidemålet.

Norski planen: Norsk m/skriftformings. 109 NB
Alle 92 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

ARBEIDSMÅTER

Den planen som læreren har lagt i samråd med elevene må selvfølgelig kunne endres dersom det blir behov for det.

Norsk1974 s. 45 NB

4. ARBEIDSMÅTER

… av både enkle og mer krevende arbeidsoppgåver. Ikke minst viktig er det å utnytte lokale forhold/nærmiljøet til arbeidsoppgåver i samfunnsfagene. Differensiering kan skje a) ved valg av arbeidsoppgåver b) valg av lærebøker c) ved valg av emneområder d) ved valg av arbeidstempo. Dersom klassen arbeider med et større emne, vil det være naturlig å la elevene arbeide i grupper eller …

Samfunnsfag1985 s. 168 NB

HJELPEMIDLER

6.1 Undervisningsmidler Den grunnleggande kunnskap om de forskjellige emner vil det være, naturlig at elevene får gjennom grunnbøker.

Samfunnsfag1975 s. 99 NB
Alle 302 sitater
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner