Læreplanatlas

Læremidler og valg av lærestoff emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1834Plan for almueskolerne på landet (1834)

5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag

Den Regnebog og de Forskrivter, som Departementet for Kirke- og Underviisningsvæsenet har besørget udgivne, skulle benyttes ved Underviisning i Regning og Skrivning.

Hele planens. 678 NB
Alle 5 sitater
1877Undervisningsplan for Kristiania stift (1877)

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

De paa offentlig Foranstaltning udgivne Skrivebøger indeholde et ordnet Kursus i Skrivning. Lærerne ville, især naar de paa engang maa beskjæftige flere Partier, i disse finde et hensigtsmæssigt Hjælpemiddel.

Norsks. 10 NB
Alle 4 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Gaar man ud fra denne, bliver lærestoffet at fordele saaledes paa de forskjellige klasser:

Histories. 72 NB
Alle 9 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

Norsk1903 s. 19 NB
«I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i»
Norsk
  • 1903 · eksemplar 1 s. 18
  • 1903 · eksemplar 2 s. 18
Alle 26 sitater
1911Middelskolen (1911)

De historiske lærebøkers fremstilling av betydningsfulde perioder i nationens aandsliv bør benyttes som støtte for lærerens fortælling.

Norsks. 59 NB
Alle 15 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Helt i strid med denne planen ville det være å gi stykker i leseboka som heimelekser som barna skal lære, og som en «hører» på»
Histories. 83 NB

I. Mål. › 6. Dei grammatiske nemningane.

Elles må ein — så langt råd er — fastset ja minstekrava i dei bøker og andre hjelpemiddel som vert godkjende til bruk i skulen.

Norsks. 51 NB

IV. Arbeidsplan for klassene. › 1. klasse.

Lesestykkene bør i første skoleår i størst mulig grad danne leseenheter — leksjoner.

Norsk1957 s. 57 NB
Alle 340 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

2. Lesebøker og i tilfelle også litteratur og frilesningshefter til supplering av lesebøkene.

Norsks. 18 NB

En episk og billedskapende framstilling vil kanskje kreve et noe større sidetall enn de 250 sidene som er nevnt.

Samfunnsfags. 66 NB

Det avgjørende er imidlertid at boka blir høvelig til bruk i realskolen.

Samfunnsfags. 66 NB
Alle 103 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Dersom en ikke får egen lesebok for historie og geografi, bør framstillingen i lærebøkene være bred og fyldig, slik at den kan tjene til å gi levende forestillinger samtidig som den kan gi eksakte kunnskaper.

Historiei planen: Samfunnsfag1966 s. 163 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Det er å ønske at nye opplegg til lærebøker 1 samfunnsfagene 1 barneskolen og ungdomsskolen blir koordinert.

Samfunnsfag1966 s. 163 NB

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

Videre bør en også ta med andre oppgåver, som f. eks. grafiske framstillinger, forming av relieffkarter, kart-tegningsoppgaver, billedmontasjeoppgaver o. 1.

Samfunnsfag1966 s. 163 NB
Alle 156 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Lærebøkene i historie byr på spesielle problemer på grunn av stoffmengden og den relativt store valgfrihet. »
Historiei planen: Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
Alle 72 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆREMIDDEL

Når elevane skal lære grunnleggjande omgrep og prinsipp i orienteringsfaget, må læraren ofte gjere bruk av modellar.

Historie og Samfunnsfag1980 s. 213 NB

LÆREMIDDEL

2. Ei bok barna kan arbeide seg glade i frå første dagen på skolen. Boka skal ikkje krevje kunnskap om bokstavar eller tal. Men ho må ha systematiske øvingar for å utvikle retningssansen og koordinasjon auge/ hand, øvingar med likskap /ulikskap 0.1.

Norski planen: Norsk m/skriftforming1980 s. 110 NB
Alle 92 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER

De må tjene som grunnlag både for innlæring av nødvendige kunnskaper og for løsning av oppgaver og drøfting av problemer.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1992 s. 414 NB

4. ARBEIDSMÅTER

Langlekser ved gjennomgåelse av lærebokstoff kan være en hensiktsmessig overgang til mer selvstendige arbeidsmåter.

Samfunnsfagi planen: Samfunnskunnskap1978 s. 75 NB

HJELPEMIDLER

Den store valgfriheten gjør det mest praktisk å stykke den fyldige fremstillingen opp i mindre epoke- eller temahefter.

Historie1974 s. 118 NB
Alle 302 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

ULIKE TEKSTER › Læremidler

… på mange slags læremidler. Skolen må ha nok materiell til aktiv og konkret undervisning i alle deler av orienteringsfaget. Det er nødvendig å ha godt utbygde skolebibliotek og læremiddelsamlinger. Skolen trenger utstyr til naturfagundervisningen, metodeundervisningen, kart, atlas, globus, plansjer, oversikter, bildemateriell, filmprojektor osv. Skolen trenger også et utvalg aviser og fagtidsskrifter, tilpasset elevenes nivå. Lærebøkene må være mest mulig ajourført.

Samfunnsfag1986 s. 197 NB
Alle 26 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › Arbeidsmåter

Dette gjør det mulig å klare seg med gruppesett av bøker og annet materiell, for eksempel naturfagutstyr, og likevel la alle få bruke aktive arbeidsformer.

Historie1991 s. 215 NB
Alle 13 sitater
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner