Historie i oversikt emne

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

I den frivillige Skoletid tilegnes Fædrelandets Historie nøiagtigere og mere i Sammenhæng, ligesom der ogsaa i Forbindelse med fremmede Landes Jordbeskrivelse meddeles saadanne Begivenheder i disse Lande, der have faaet Betydning for Verdensudviklingen.

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

54 striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Føorholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar …

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet indtil Holberg. Udenrigspolitiken 1660—1720. Fredstiden efter 1720: Ludvig Holberg. Pietismen. Stavnsbaandet. Reformtiden (Struensee—Bernstorf). Norge siden 1660.

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, Sven Tjugeskjæg, Knut den mægtige). De nordiske riger 1030—13 19. a) Norge. Velmagtstiden til 1130. Politiske og sociale forhold. Levesæt. Tronstridighederne; lendermandsvældet, kirken, kongemagtens kamp med kirken under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) …

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

11. Minstekrav.

Men når det var ufred mellom nederlendingane og engelskmennene, kjøpte eller bygde nordmennene seg skip sjølve og førde ut varene sine. På den måten blir ein norsk handelsfiote oppbygd.

Arbeidsplan.

Dessutan les ein læreboka i samfunnslære, læreboka i verdshistorie frå 1815 til vår eiga tid og læreboka i nordisk historie frå 1815 til våre dagar.

Arbeidsplan.

Ved eksamen i klasse IV prøver ein eksaminanden i norsk historie og i hovuddrag av grannelandshistoria til og med året 1814, og i dei 5 eller 4 epokane som er nemnde etter alternativ A og B i planen for klasse IV.

Pensum.

II. Ein skal òg ha ei lærebok i nordisk historie på om lag 200 vanlege oktavsider, som i samsvar med moderne historisk gransking gjev mest

IX. Plan for g. skoleår.

2. Noen førere for arbeider-rørsla i Norge gjennom tidene.

I. Mål.

I denne sammenheng må en bl. a. trekke opp hovedlinjene i den historiske utvikling i de fremmede verdensdeler.

I. Indianerne i Nord-Amerika og i Sør-Amerika.

«Vi lager rettssak mot FN.» (Materiale fra FN-sambandet.) Lag kringkastingsprogram for FN-dag, Nordens dag o. 1. Skolefronten i okkupasjonstida.

I. Nordens historie › 3.3. Kommentar til arbeidsstoffet i historie

… med de nære ting, altså med lokale eller regionale forhold. For elever i samiske områder kan 1/4 av lærestoffet i samfunnsfag på hvert årstrinn omfatte samisk historie/kultur/samfunnsforhold. Kvinner har hittil hatt en beskjeden plass i historiske framstillinger. Det sosialhistoriske stoffet kan i særlig grad egne seg til å belyse deres situasjon til ulike tider. Lokalhistorisk stoffer her en velegnet innfallsvinkel.

MÅL

98 3 3.1 kunnskap om menneskenes liv i forskjellige historiske perioder i et globalt perspektiv og forståelse av hvordan vår egen tids samfunnsformer og kultur er blitt til.

VARIANT B › 2. årstrinn: Valg mellom:

a) 5 epoker valgt fra forskjellige tidsrom b) temaer som i omfang svarer til 5 epoker c) spesielle emner i Norges historie d) lokalhistorie e) historiefilosofi og historisk metode f) en kombinasjon av to eller flere av alternativene a til e med en samlet arbeidsmengde som svarer til 5 epoker 3. årstrinn: 1) politisk idéhistorie som under Variant A 2) …

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1750

Kartleggje hovuddrag ved utviklinga i dei andre nordiske landa SIDE 186 SAMFUNNSFAG

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 9. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

Arbeide med hendingar i Noreg frå den andre verdskrigen.