Læreplanatlas

Samliv, familie og samfunn emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

I. Mål.

Undervisningen skal også gi elevene noe kjennskap til de sosiale tilhøve og den strid disse har ført til gjennom tidene.

Historie1948 s. 78 NB

IV. Arbeidsplan for klassene. › 5. klasse.

a. Gard og bygd i sagatida: Redskap, husvære, klededrakt, våpen, mat. Familie, ætt, bygd, ting. Høvdinger, de som eier mye gods — noen av dem kalles småkonger.

Histories. 86 NB
Alle 43 sitater
1947Framhaldsskolens plan (1947)

III. Samfunnslære.

En tar for seg samfunnet som det nå er og går inn på heim og familie, land og folk, arbeid og produksjon, kommune og statstyring.

Samfunnsfags. 25 NB
Alle 2 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

I. Mdl.

Undervisningen i samfunnskunnskap skal ta sikte på en bredest mulig innføring i det samfunn elevene møter; — fra familien og bygdeeller bysamfunnet til statssamfunnet og verdenssamfunnet.

Samfunnsfag1966 s. 140 NB

VI. Plan for 6. skoleår › Historie (2 t).

9. Den industrielle revolusjon i hovedtrekk, m>d særlig vekt på den første industrialiseringen i Storbritannia og i Norge, og på virkningene på familieliv og sosialpolitikk.

Historiei planen: Samfunnsfags. 170 NB

X. Prøver og kunnskapskontroll.

162 Elever som i 9. klasse har heimkunnskap, kan finne mye morsomt stoff om forskjellige matvarers historie ved å lese gamle kokebøker og oppskriftsbøker, eller om barneoppdragelsens historie ved å lese barneskildringer fra gamle dager.

Samfunnsfag1966 s. 162 NB
Alle 19 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF

Familien er ei gruppe. Det same er kameratflokken, skolemiljøet og den skolekrinsen som elevane bur i. Kommunen og landet er større einingar.

Samfunnsfag1980 s. 181 NB
Alle 163 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

2. MÅL

- tilegne seg kunnskap om menneskenes liv i forskjellige historiske periode r og deler av verden og få forståelse av hvordan vår egen tids samfunnsformer og kultur er blitt til, nemnder også samisk kultur, historie og samiske samfunnsforhold

Historiei planen: Samfunnsfag1985 s. 154 NB

2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF › 3.2. Emneliste med arbeidsstoff og kommentarer

Her kan en se nærmere på massemedienes rolle i det moderne samfunnet, gjerne som en fordypning av punktet om sosialisering og kulturoverføring.

Samfunnsfag1992 s. 383 NB

Del 1 › FORORD

Her skal vi minne om at dei faste klassane har sine store sosiale fordelar. Mange elevar kan kjenne seg utrygge og heimlause dersom dei ikkje har eit mindre sosialt miljø som dei er særleg knytte til. Men dei meir fleksible ordningane har også sine fordelar.

Generell dels. 17 NB
Alle 96 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

1.-6. KLASSE

Samfunnet treng aktive og medvitne medlemmer, som har innsikt i og forståing for mellommenneskelege tilhøve i ulike samanhengar.

Historiei planen: Orienteringsfag (1.–6. klasse)1986 s. 194 NB

SAMEFOLKET - SAMI ÅLBMOT › 1.-3. klasse

Samar i Noreg: Busetjingsområde, arbeid. Oppvekstvilkår for samiske barn. Å vere tospråkleg. Skolegang. Segner og forteljingar.

Historie1986 s. 202 NB
Alle 61 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › SAMEFOLKET – SÁMI ÅLBMOT › 4.-6. klasse

Sentrale kulturelementer: Språk, dialekter. Duodji (håndverk, husflid), klestradisjoner. Joik (folkemusikk), sagn og fortellinger. Navngivning, slektstradisjoner og slektsbånd. Arbeidsdeling mellom kjønnene.

Historie1991 s. 220 NB
Alle 28 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 5 av 6 omtaler.

    • «Hvad Nordenandenes private Liv, Skikke og Scrder angaaer, saa overholdt i det ringeste Almuen uden vcrsentlige Forandringer Fodrenes nedarvede Scedvcmer.» 1834 s. 278
    • «Qvinderne bleve behandlede med Agtelse.» 1834 s. 279
    • «Nordboens gamle Gjestfrihed og Lyst til svirende Gilder vedblev, som og denne Tilbøieligheds Følger: Drukkenskab, Slagfmaal og Drab.» 1856 s. 107
    • «Kvindernes Kaar led i dette Tidsrum ingen væsentlig Forandring» 1856 s. 108
    • «Flerkoneri og Egteskabsbrud var ei sjeldent. Til egte eller uegte Fødsel blev der kun taget lidet Hensyn.» 1856 s. 108
  2. Vis omtaler
    • «127. Med Hensyn til det egentlige Familjeliv maa vi mærke os» s. 230
    • «Hun deltog i Mændenes Gilder, neddyssede mangt et voldsomt Optrin, indfandt sig ofte ved Tingene og Folkeforsamlingerne, deltog endog stundom som Skjoldmø i Striden, forestod» s. 230
    • «Pigens Værge (Far eller Bror)» s. 231
  3. Vis omtaler
    • «For at hindre de mange Uordener, svm ved de almindelige Omgangsdrikkelag fandt Sted» s. 20
  4. Vis omtaler
    • «Vore Forfædre boede i den ældste Tid paa adspredte Gaarde, ikke i Byer eller Landsbyer; paa sin Gaard levede Bonden og hans Slægt et inderligt» s. 5
  5. Vis omtaler
    • «I Athen var Opdragelsen væsentlig overdraget Forældrene, ikke som i Sparta Staten.» s. 216
  6. Vis omtaler
    • «derved havde faaet samme ret som de indfødte» s. 69
  7. Vis omtaler
    • «En bonde havde sædvanlig en eller flere fræle, som var ufrie mænd og for det meste krigsfanger» s. 2
  8. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Kvar fri mann, odelsbonde og leiglending, raadde fritt i sitt eiget hus. Naar eit barn var født, kunne han segja fraa, um dei skulde føda» s. 13
    • «Haakon hadde ingi søner, men tvo døttrar.» s. 127
    • «Ingebjørg vart trulovad med hertug Eirik, men seinare vart det ufred millom Eirik og Haakon.» s. 127
  9. Vis omtaler
    • «Ætten og familien. Ungdomsopdragelse.» s. 52
  10. Vis omtaler
    • «romanen ,, Amtmandens døtre* refsede hun meget i vore samfundsforhold.» s. 335
  11. Vis omtaler
    • «Giftermaal var mest som en handel. De saa helst efter rigdom og høi æt.» s. 7
    • «Giftermaal var mest som en handel.» s. 7
    • «Husfruen styrte huset og var høit agtet- Husbonden hadde stor magt.» s. 7
  12. Vis omtaler
    • «Giftarmaal var mest som ein handel; men husfrua stod i agt og æra. Ho raadde for husstellet, og aatte det ho hadde fenge med seg» s. 6
    • «Giftarmaal var mest som ein handel; men husfrua stod i agt og æra.» s. 6
  13. Vis omtaler
    • «Husbonden hadde stor myndighet over sine folk; men husfruen hadde mest å si i husstellet, og kvinnene blev behandlet med aktelse.» s. 9
    • «Slektskapet var det bånd som bandt de gamle nordboer sterkest sammen.» s. 10

Beslektet

Hendelser og emner