Læreplanatlas

Samliv, familie og samfunn emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

II. Minstekrav.

Det sterkeste samholdet finner vi i familien og i ætta.

Historie1957 s. 77 NB

11. Minstekrav.

l. Barna skal lære å forstå slektsforholdet og samhørigheten innen den nærmeste familie, — og livet i heimen i yrke og helg.

Samfunnsfagi planen: Heimstadlære1962 s. 63 NB

11. Minstekrav.

Det sterkaste sambandet finn vi i huslyden og i ætta.

Historiei planen: Soges. 80 NB
Alle 43 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

IX. Plan for g. skoleår. › Geografi (1 t.).

4. Familierett, arverett, ekteskapslovgivning. 5. Skattesystemet. Statsbudsjett og kommunalbudsjett. 6. Priser og lønninger. Levekostnadsindeks. 7. Trygdeordning og velferdstiltak. Boligspørsmålet.

SamfunnsfagVIII. Planfor 8. skoleår.1966 s. 155 NB
Alle 19 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn

Den enkelte og de andre : Samhørighet med andre (familie, nasjon, verdenssamfunn). Sammenbindende faktorer (språk, kultur, tradisjon, religion, politisk oppfatning). Oppgaver som må løses i fellesskap.

Samfunnsfags. 206 NB
Alle 69 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

Del 1 › FORORD › 1. MÅL OG MIDLER

På den annen side skal den også legge et grunnlag for samliv og samarbeid med andre mennesker i andre forbindelser: i hjemmet, i organisasjonslivet og på arbeidsplassen.

Generell del1983 s. 9 NB

2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF › 3.2. Emneliste for VKI › 3.2.3. Sosialisering (K)

Sosialisering som individets vekst inn i samfunnet gjennom tileigning av godteken oppførsel og godtekne verdiar, med utgangspunkt i kommunikasjon.

Samfunnsfag1991 s. 134 NB

C. Norsk utenrikspolitikk

Videre hører en innføring i de viktigste rettsregler innenfor familie jus og personrett naturlig hjemme her.

Historie1974 s. 108 NB
Alle 96 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

KROPP OG HELSE › 1.-3. klasse

Samlivslære: Heim, familie, samliv. Kjærleik. Truskap. Forplanting. Familietilhøve i andre land.

Historie1986 s. 204 NB

DET NORSKE SAMFUNNET I ENDRING

Livssituasjonen for barn, kvinner og menn bør vere eit fast tema.

Historie1986 s. 215 NB
«Elevane må få innsikt i endringar i familiestruktur og -funksjonar, og i familieroller og samlivsformer.»
Historie og Samfunnsfag1986 s. 213 NB
Alle 61 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › Mål › Lærestoff og progresjon

Lærestoff med tilknytning til samfunnskunnskap må hjelpe elevene til å forstå menneskelig samhandling og hvordan forhold mellom mennesker, grupper og nasjoner kan være preget av harmoni eller konflikter.

Samfunnsfag1991 s. 229 NB

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › INDIVID, FAMILIE OG SAMFUNN

Spørsmål omkring kjønnsroller og likestilling må få bred plass.

Samfunnsfag1991 s. 232 NB

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › INDIVID, FAMILIE OG SAMFUNN

mot barn; incest. Generasjonskontakt, vennskap. Kjønnsroller og likestilling, seksualitet. HIV-infeksjon, AIDS. Pornografi. Helse. Rusgiftproblemer. Trafikksikkerhet. Framtidens muligheter og utfordringer: Utdanning og yrke, arbeidsmuligheter og fritid. Å bli voksen. Alderdom. Familie og kulturelle variasjoner: Livsgrunnlag, livsformer og tradisjoner. Familien som sosial enhet. Familiestruktur og funksjoner. Roller, oppgaver, ansvar. Likestilling. Ekteskap og samliv. Vårt lokalsamfunn – andre lokalsamfunn: Vårt lokalsamfunn før og …

Samfunnsfag1991 s. 233 NB
Alle 28 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovedmomenter

… former for kommunikasjon 2c ha kunnskap om og kunne forstå hvordan familie, venner, skole, massemedia, arbeidsplass og religiøse samfunn påvirker og former individet 2d kunne drøfte hvordan sosialiseringsfaktorer som subkulturer, organisasjoner, gjenger og nærmiljø kan forme individet 2e kunne drøfte hvordan enkeltmennesket kan påvirke sine sosiale omgivelser 2f ha kunnskaper om hvorfor sosial konflikt og sosialt avvik oppstår og kunne …

Samfunnsfag1996 s. 4 NB

Kapittel 2: Mål og hovedmomenter

… venner, skole, massemedia, arbeidsplass og religiøse samfunn påvirker og former individet 2d kunne drøfte hvordan sosialiseringsfaktorer som subkulturer, organisasjoner, gjenger og nærmiljø kan forme individet 2e kunne drøfte hvordan enkeltmennesket kan påvirke sine sosiale omgivelser 2f ha kunnskaper om hvorfor sosial konflikt og sosialt avvik oppstår og kunne drøfte ulike måter å møte sosiale konflikter på 2g kunne gjøre rede …

Samfunnsfag1996 s. 4 NB

Kapittel 2: Mål og hovedmomenter

… Mål 1 Elevene skal ha kunnskaper om hvordan oppvekstmiljø kan påvirke personlighetsutvikling og kunne vurdere tiltak for å bedre oppvekstvilkår Hovedmomenter Elevene skal 1a kunne drøfte forhold i oppvekstmiljøet som kan påvirke tilfredsstillelsen av grunnleggende menneskelige behov 1b ha kunnskaper om ulike former for barnemishandling og kunne drøfte tiltak for å hindre overgrep mot barn 1c kunne gjøre rede for …

Samfunnsfag1996 s. 9 NB
Alle 20 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Mål for småskulesteget, 1.-4. klasse › Individ og samfunn

Dei skal få røynsle med grunnleggjande reglar og normer for omgang med andre.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfags. 178 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 2. klasse › Individ og samfunn

- praktisere enkle reglar for skikk og bruk som til dømes å komme i tide, høyre etter, gjere det ein har lova, og ta omsyn til andre

Samfunnsfags. 179 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Mål for småskulesteget, 1.-4. klasse › Individ og samfunn

Elevane skal utvikle innsikt i forhold som påverkar samspelet mellom enkeltmennesket og omverda.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfags. 178 NB
Alle 17 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål

- lage ei oversikt over normer som regulerer forholdet mellom menneske og samtale om konsekvensar ved å bryte normene

Samfunnsfag2010 Kompetansemål Udir

Kompetansemål

- utforme og praktisere reglar for samspel med andre og vere med og ta demokratiske avgjersler i skulesamfunnet

Samfunnsfag2010 Kompetansemål Udir

• samtale om variasjon i seksuell orientering i tilknyting til kjærleik, samliv og familie

Samfunnsfags. 123 NB
Alle 45 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Kompetansemål › Underveisvurdering

Videre viser og utvikler de kompetanse når de reflekterer over seg selv som en del av samfunnet de lever i, hva som har formet dem som mennesker, og hvordan de selv kan påvirke eget og andres liv i dag og i framtiden.

Samfunnsfags. 6 Udir

Tverrfaglige temaer › Folkehelse og livsmestring

I antikkens kultur handler det tverrfaglige temaet folkehelse og livsmestring om hvordan kunnskap om antikkens livsfilosofi kan gi elevene en bedre forståelse av mellommenneskelige forhold.

Historie2021 s. 3 Udir

Om faget › Tverrfaglige temaer › Folkehelse og livsmestring

I samfunnskunnskap handler det tverrfaglige temaet folkehelse og livsmestring om at elevene utvikler kunnskap om hva og hvem som påvirker identiteten, selvfølelsen, tryggheten og tilhørigheten deres.

Samfunnsfags. 3 Udir
Alle 20 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 5 av 6 omtaler.

    • «Hvad Nordenandenes private Liv, Skikke og Scrder angaaer, saa overholdt i det ringeste Almuen uden vcrsentlige Forandringer Fodrenes nedarvede Scedvcmer.» 1834 s. 278
    • «Qvinderne bleve behandlede med Agtelse.» 1834 s. 279
    • «Nordboens gamle Gjestfrihed og Lyst til svirende Gilder vedblev, som og denne Tilbøieligheds Følger: Drukkenskab, Slagfmaal og Drab.» 1856 s. 107
    • «Kvindernes Kaar led i dette Tidsrum ingen væsentlig Forandring» 1856 s. 108
    • «Flerkoneri og Egteskabsbrud var ei sjeldent. Til egte eller uegte Fødsel blev der kun taget lidet Hensyn.» 1856 s. 108
  2. Vis omtaler
    • «127. Med Hensyn til det egentlige Familjeliv maa vi mærke os» s. 230
    • «Hun deltog i Mændenes Gilder, neddyssede mangt et voldsomt Optrin, indfandt sig ofte ved Tingene og Folkeforsamlingerne, deltog endog stundom som Skjoldmø i Striden, forestod» s. 230
    • «Pigens Værge (Far eller Bror)» s. 231
  3. Vis omtaler
    • «For at hindre de mange Uordener, svm ved de almindelige Omgangsdrikkelag fandt Sted» s. 20
  4. Vis omtaler
    • «Vore Forfædre boede i den ældste Tid paa adspredte Gaarde, ikke i Byer eller Landsbyer; paa sin Gaard levede Bonden og hans Slægt et inderligt» s. 5
  5. Vis omtaler
    • «I Athen var Opdragelsen væsentlig overdraget Forældrene, ikke som i Sparta Staten.» s. 216
  6. Vis omtaler
    • «derved havde faaet samme ret som de indfødte» s. 69
  7. Vis omtaler
    • «En bonde havde sædvanlig en eller flere fræle, som var ufrie mænd og for det meste krigsfanger» s. 2
  8. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Kvar fri mann, odelsbonde og leiglending, raadde fritt i sitt eiget hus. Naar eit barn var født, kunne han segja fraa, um dei skulde føda» s. 13
    • «Haakon hadde ingi søner, men tvo døttrar.» s. 127
    • «Ingebjørg vart trulovad med hertug Eirik, men seinare vart det ufred millom Eirik og Haakon.» s. 127
  9. Vis omtaler
    • «Ætten og familien. Ungdomsopdragelse.» s. 52
  10. Vis omtaler
    • «romanen ,, Amtmandens døtre* refsede hun meget i vore samfundsforhold.» s. 335
  11. Vis omtaler
    • «Giftermaal var mest som en handel. De saa helst efter rigdom og høi æt.» s. 7
    • «Giftermaal var mest som en handel.» s. 7
    • «Husfruen styrte huset og var høit agtet- Husbonden hadde stor magt.» s. 7
  12. Vis omtaler
    • «Giftarmaal var mest som ein handel; men husfrua stod i agt og æra. Ho raadde for husstellet, og aatte det ho hadde fenge med seg» s. 6
    • «Giftarmaal var mest som ein handel; men husfrua stod i agt og æra.» s. 6
  13. Vis omtaler
    • «Husbonden hadde stor myndighet over sine folk; men husfruen hadde mest å si i husstellet, og kvinnene blev behandlet med aktelse.» s. 9
    • «Slektskapet var det bånd som bandt de gamle nordboer sterkest sammen.» s. 10

Beslektet

Hendelser og emner