Fagstoff

I. Literaturlæsning.

Literaturlæsningens opgave er at gi eleven et saa fyldig kjendskap som mulig til vort kulturliv i de forskjellige tider saaledes som dette aabenbarer sig i literaturen.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men meget av den literatur som læses eller bør læses i gymnasiet, er aandsverker av en saa tankevegtig art at den ikke kan tilegnes helt uten gjennem en indgaaende analyse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Her maa det sværeste stof gjennemarbeides under lærerens personlige ledelse.

Partiene i riksdagen og kampene mellem regjering og folketing.

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar I. Riksdagsordningen 1866. Partiene i riksdagen. Aandelig og materiel utvikling.

II. Statsmyndighetene. › 2. Stortinget.

c) Den bevilgende magt. d) Den konstitutionelle kontrol.

II. Statsmyndighetene. › 1. Konge og regjering.

1. Konge og regjering.

II. Statsmyndighetene.

II. Statsmyndighetene.

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

I. Literaturlæsning.

Utvalget maa fortrinsvis hentes fra den nyere norske literatur, men der maa sørges for at ogsaa tidligere perioder og forfattere repræsenteres ved karakteristiske prøver i rimelig forhold.

I. Literaturlæsning.

Fortrinsvis bør det søkes inden den literatur som kan skjærpe deres virkelighetssans, styrke deres kjærlighet til land og folk og virke paa deres viljeliv.

I. Literaturlæsning.

Derimot vil passende stykker av den nyeste literatur dels kunne finde plads inden den friere læsning, dels i 1ste klasses pensum.

I. Literaturlæsning.

Hvad fællesliteraturen angaar, bør selvfølgelig Holberg, Wessel og andre forfattere altid læses i gymnasiet, men de behøver ikke nødvendigvis at høre med i det statariske pensum.

I. Literaturlæsning.

For hver klasse maa der derfor vælges et pensum som gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

I. Literaturlæsning. › 1. Fællesliteraturen.

1. Fællesliteraturen.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Utenfor det obligatoriske pensum læses der ogsaa i 2den og 3dje klasse mere kursorisk et utvalg av landsmaalsstykker, prøver av bygdemaal, folkeviser og folkeeventyr og oversættelser av sagaer.

I. Literaturlæsning.

Dog bør av pædagogiske grunde de par sidste decenniers literatur som regel ikke optages i det statariske pensum.

III. Det mundtlige foredrag.

c. Oldnorsk. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses av en bok som Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« omtr. 30 sider efter den plan som er angit i denne boks forord.

I. Literaturlæsning.

der op et mindre utvalg — omkring 50 sider — av digte og prosastykker, som vælges inden en av de andre eller begge de andre perioder.

II. Centralforvaltningen.

II. Centralforvaltningen.

III. Indskrænkninger i statsmyndigheten og garantier for den individuelle frihet.

III. Indskrænkninger i statsmyndigheten og garantier for den individuelle frihet.

Norges samfundsordning. A. Forfatningen.

III. Lokalforvaltningen.

III. Lokalforvaltningen.

II. Statsmyndighetene.

II. Statsmyndighetene.

II. Statsmyndighetene. › 1. Konge og regjering.

1. Konge og regjering.

II. Statsmyndighetene. › 2. Stortinget.

c) Den bevilgende magt. d) Den konstitutionelle kontrol.

II. Statsmyndighetene. › 2. Stortinget.

Magtens fordeling mellem konge og storting. a) Den utøvende magt. b) Den lovgivende magt.

I. Forvaltningens grundtræk.

I. Forvaltningens grundtræk.

II. Statsmyndighetene. › 2. Stortinget.

2. Stortinget. Magtens fordeling mellem konge og storting. a) Den utøvende magt. b) Den lovgivende magt.

I almindelig verdenshistorie bør man i 1 G. komme ialfald et stykke ut i avsnittet »Lensstaten og kirken«, kanske helt ut dette tidsrum. I 2 G. maa man kunne naa til julirevolutionen.

2. Vikingtiden.

2. Vikingtiden. Vikingtogene. Politiske og sociale forhold. Aasatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olavene). Danmark det mægtigste rike i Norden (Harald Blaatand, Svein Tjugeskjeg, Knut den mægtige).

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

I øverste klasse øves elevene foruten i at skrive gjengivelser ogsaa i at skrive lette stiler av fortællende eller skildrende indhold.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Hyppigere end hver 3dje uke eller høist hver 14de dag bør ikke — ialfald i 2den og 3dje klasse — skriftlige øvelser regelmæssig finde sted naar der skal bli tid til ordentlig gjennemgaaelse.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

I 2den klasse blir saadanne gjengivelser de almindelige øvelser.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

III. Frihetstiden og den gustavianske tid. › 7. De nordiske riker efter 1814.

a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Riksforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheter. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsaken.

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele av Danmarks og Sveriges historie, bør avsnitsvis læses i flugt med den almindelige historie.

I. Literaturlæsning.

3. Den nationalromantiske periode: Asbjørnsen, Moe, Welhaven, Ibsen, Bjørnson.

Oplysningsliteraturen og reformbestræbelsene i det 18de aarhundrede (»de oplyste despoter«og deres virksomhet i Preussen, Rusland, Østerrike, Danmark-Norge, Sverige).

Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrike og for det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk og national henseende.