Undervisning og arbeidsformer

Som regel bør gjælde at eleven paa skolens nederste trin blir bekjendt med lærestoffet først gjennem mundtlig fremstilling av læreren, som maa øve sig op til at fortælle godt og livlig.

86 personligheter. Lærerens fortælling maa spille en hovedrolle. Han maa ikke føle sig for avhængig av læreboken og dens stofutvalg; vanskeligere avsnit bør her forbigaaes og utstaa til repetitionen i middelklasse IV. 1 Den nyere historie i sammenhæng til omkring 1660. Klasse 111. Fortsat læsning av den nyere tid i sammenhæng til omkring 1 830. I den utstrækning tiden tillater, …

Læreren fortæller i tilslutning til læreboken det pensum som skal gives til hjemmeforberedelse til næste gang.

Læreren gir utfyldende skildringer av historiske begivenheter, tilstande og personligheter.

Skildringene gives helst i fri fortælling; oplæsning er en nødhjælp.

Man benytter til støtte hvad der staar i de historiske lærebøker, og, om man finder det ønskelig, ogsaa et kort omrids.

Opgaver fra historie, geografi og naturkundskap vil egne sig vel til skriftlig behandling.

Friere fortællinger, skildringer, opgaver med emner fra de andre fag, oversættelser fra tysk og engelsk, gjengivelse av indholdet av et læsestykke, o. s. v.

Øvelser i skriftlig gjenfortælling slutter sig i begyndelsen naturlig til elevenes mundtlige gjengivelse av en fortalt eller oplæst fortælling, som enten kan knytte sig til

Disse maa vælges saaledes at elevene altid har et realt stof at skrive ora, og saaledes at de maa forutsættes at ha fuld rede paa dette.

En god veiledning til at vælge opgaver vil læreren ha i dem som er git til middelskoleeksamen.

Kun hvad der hører ind under den almindelige sprogbruk, indøves.

Bedst sker dette ved lærerens mundtlige fortælling om deres liv og deres verker, naturligvis kun i den form og den utstrækning som elever i den alder kan tilegne sig.

Læreren maa da sørge for — om nødvendig ved konferanse med faglærerne — at elevene er vel kjendt med de emner de skal skrive om.

Lærerne i fremmede sprog maa ha nøiagtig kjendskap til den grammatiske lærebok som benyttes i skolens norskundervisning, og i definitioner og utredninger av fællesgrammatiske emner ikke fravike denne læreboks fremstilling.

Før et digt saaledes gjennemgaaes, bør læreren selv læse det op for elevene, og efterat det er gjennemgaat,

Klasse I. Læsning med gjengivelse av indholdet og samtale om det læste.

De historiske billeder som skolen eier, benyttes paa alle skolens trin til at anskueliggjøre fremstillingen, likesaa historiske eller geografiske vægkarter.

Der bør under hele undervisningen gives saa mange av elevene som mulig leilighet til personlig deltagelse, og undervisningen maa ha liv og fart, saa at samtlige følger med.