Læremidler og valg av lærestoff emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1834 | Plan for almueskolerne på landet (1834) | 5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag Til videre Fremgang i Læsning benyttes en passende Læsebog ester Biskoppens Bestemmelse. | Hele planen | s. 678 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1897 | Undervisningsplan for middelskolen (1897) | Under forudsætning af et ugentligt timetal af 3—2—3—3 timer bør bogen ikke være over (helst noget mindre end) 300 sider. | Historie | s. 70 NB |
| Alle 9 sitater | ||||
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | «I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i» | Norsk | 1903 s. 18 NB |
Norsk. › I. De skriftlige opgaver. … skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte. Grammatik benyttes ikke. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards «Oldnorsk læsebog for begyndere" ca. 20 sider efter den plan, som i denne bogs forord er … | Norsk | 1903 s. 18 NB | ||
| Alle 26 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | II. Minstekrav. › Innleiing. Lesestoffet vert fyrst og fremst fastsett med leseboka. Stoffet må ein velja omhugsamt, såleis at det best råd er høver med framgangssteget og røynsleområdet til borna. | Norsk | 1940 s. 52 NB |
«Før barna får leseboka, skal de ved skriftlige arbeidsoppgaver: 1. ha lært lydene og lydtegnene, 2. kunne trekke dem sammen til ord og kunne lese» | Norsk | s. 57 NB | ||
111. Rettleiing. › Innleiing. Borna må ha ei lesebok (leseverk) med stoff som høver, på det alderssteget borna er. | Norsk | 1964 s. 51 NB | ||
| Alle 340 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Arbeidsplan. Dersom ein underviser etter lærebøker som jamleg krev at elevane gjer små arbeidsoppgåver, treng ein ikkje dessutan ta serarbeid i III. og IV. klasse. | Samfunnsfag | s. 72 NB |
Til lesning av læreboka setter en av 1 av de 2 timene. | Samfunnsfag | s. 65 NB | ||
Lesebøker for 2. og 3. klasse skal inneholde noen sider svensk og dansk litteratur. | Norsk | 1959 s. 22 NB | ||
| Alle 103 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag. Stoffet bør da deles opp i høvelige lesestykker, som hvert skal danne avrundede framstillinger av et emne. | Samfunnsfag | 1966 s. 163 NB |
XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag. Det er å ønske at nye opplegg til lærebøker i samfunnsfagene i barneskolen og ungdomsskolen blir koordinert. | Samfunnsfag | s. 182 NB | ||
| Alle 156 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn Det forutsettes at hjelpeboka i studieteknikk har øvingsstoff, men det ville være ønskelig om elevene kunne få lov til å streke under og notere i lærebøkene sine. | Norski planen: Norsk m/skriftforming (7. klassetrinn) | s. 96 NB |
| Alle 38 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | ARBEIDSMÅTER Historiebøkene gir opplysninger om hvordan havet har vært nyttet som kommunika- | Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn) | s. 212 NB |
| Alle 92 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. ARBEIDSTEKNIKK › 4. ARBEIDSMÅTAR › 4.2. Arbeidsformer Val av arbeidsformer vil vere avhengig av kva slags stoff ein har og omfanget av det, føresetnadene til elevane, den tida ein har til disposisjon, romma, utstyret og hjelpemidla på skolen, og ein samla plan for undervisninga i faget. | Norsk | s. 29 NB |
HJELPEMIDLER Tiden etter 1918 bør fremstilles i egne hefter av praktiske grunner De skal brukes separat i 2. | Historie | 1974 s. 118 NB | ||
I. Munnleg bruk av språket Ein skal da lese sju sider norrøne tekstar ekstra, men noko større krav til omsetjing og opplesing. | Norsk | 1992 s. 185 NB | ||
| Alle 302 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | Mål … slags læremiddel. Skolen må ha nok materiell til aktiv og konkret undervisning i alle delar av orienteringsfaget. Det er naudsynleg å ha godt utbygde skolebibliotek og læremiddelsamlingar. Skolen treng utstyr til naturfagundervisninga, medieundervisninga, kart, atlas, globus, plansjar, oversikter, biletmateriell, klipparkiv o.a. Skolen treng og eit allsidig utval av faktabøker, tilpassa elevane sitt nivå. Lærebøkene må vere mest mogleg ajourførte. Læremiddel | Samfunnsfag | 1986 s. 197 NB |
Mål Godt utbygt skolebibliotek og variert utval av læremiddel er viktig for undervisninga i samfunnsfag. | Historie | 1986 s. 212 NB | ||
| Alle 26 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 40 sitater
- M87 – samiske planer 6 sitater
- M87 – tegnspråk og hørselshemmede 2 sitater
- R94 – språklige minoriteter 1 sitat
- R94 – samiske planer 1 sitat
- R94 – tegnspråk og hørselshemmede 2 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 5 sitater
- LK06 – samiske planer 4 sitater
- R76 – samiske planer 20 sitater