Historie i oversikt emne

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Materiel fremgang. Føorholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark …

Historie. › A. Fællesundervisningen.

50 1241; striden med kirken. Hertugerne af Sønderjylland og greverne af Holsten. Hanseaterne. De nordiske riger 131 9—1523. a) Norges og Sveriges forening. Norges tilbagegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark. Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige. Slaget ved Falköping. b) Danmarks opløsning under Kristofer IT og gjenopreisning under Valdemar Atterdag. Margrete. Mødet i …

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i …

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele av Danmarks og Sveriges historie, bør avsnitsvis læses i flugt med den almindelige historie.

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

Målet for undervisningen i middelskolen er »kjennskap til hovedtrekkene av verdenshistorien, utførligst for den nyere tids og for fedrelandets vedkommende; kjennskap til vår borgerlige samfund sordning«.

IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

Ennå er det utlendinger som kommer og henter de norske varene: nederlendere seinere engelskmenn.

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 4. klasse.

Det har levd folk i Norge lenge før bestefars og bestemors tid.

Arbeidsplan.

I klasse IV held ein fram med nordisk historie til og med året 1814.

I klasse I—II i realskolen gjennomgår en verdenshistorien til omkring 1870, i alt omkring 210 à 220 sider.

I klasse I leser en verdenshistorien fram til om lag 1870.

I. Nordens historie

For at dette ikke skal bli for fjernt og for abstrakt for elevene, kan det være naturlig å begynne med de nære ting, altså med lokale eller regionale forhold.

D. Utviklingslandene og de industrialiserte land

… framstilling, men også for dette tidsrommet må den enkelte klasse eller elev ha mulighet for å velge enkelte emner til fordypning og gå lettere over andre. Nordens historie skal være obligatorisk i alle perioder og utgjøre en noenlunde sammenhengende tråd gjennom århundrene. Hovedvekten legges på Norge. De øvrige nordiske land trekkes inn der det er naturlig. A. TIDA FØR 1850

MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS

Lokalhistoriske arbeids- og tenkemåte bør i det hele bli bred plass i undervisningen på alle klassetrinn.

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › SAMENE – EN EGEN FOLKEGRUPPE

Samenes situasjon bør relateres til utviklingen i det norske samfunnet generelt.