Utenatlæring emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | — For hver Klasse bør der være gjort et Udvalg af Læsestykker, poetiske og prosaiske, som i Skoleaaret skal gjennemgaaes eller læres udenad. | Norski planen: Modersmaalet | s. 7 NB |
| Alle 4 sitater | ||||
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Norsk. › I. Det almindelige bogmaal. Endel af de værdifuldeste digte, som paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymnasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen. | Norsk | s. 8 NB · 1903 |
| 1911 | Middelskolen (1911) | For hver klasse bør der gjøres et utvalg av læsestykker, prosaiske og poetiske, som skal gjennemgaaes, og for enkeltes vedkommende ogsaa læres utenad. | Norsk | s. 58 NB |
| Alle 4 sitater | ||||
| 1921 | Treårig middelskole (1921) | … kan behandle en lettere opgave«. Iste klasse: Lesning efter en godkjent lesebok. Det leste — såvel det almindelige bokmål som landsmål — gjennemgås i samtaler og innholdet gjenfortelles. Dikt læres utenat. I grammatikk leses det vesentligste av formlære og syntaks og innøves gjennem analyse. De skriftlige øvelser veksler mellem gjenfortelling og stil; av og til skrives en diktat. Der gis … | Norsk | s. 2 NB |
15 å 20 sider av det samlede eksamenspensum skal være dikt; av disse læres enkelte, særlig fedrelandssanger, utenat. | Norsk | s. 2 NB | ||
| Alle 3 sitater | ||||
| 1925 | Middelskolen (1925) | 15 å 20 sider av det samlede eksamenspensum skal være dikt; av disse læres enkelte, særlig fedrelandssanger, utenat. | Norsk | s. 12 NB |
«Man bør benytte enhver leilighet til å se tilbake og derunder feste viktigere begivenheter, navn og årstall i erindringen.» | Historie | s. 40 NB | ||
«For hver klasse bør der gjøres et utvalg av lesestykker, prosaiske og poetiske, som skal gjennemgåes, og for enkelte dikts vedkommende også læres utenat.» | Norsk | s. 8 NB | ||
| Alle 5 sitater | ||||
| 1925 | Normalplan for byfolkeskolen (N25) | MÅL › 7. klasse. Barna må ikke få lov til at pugge leksene utenat, de skal gi igjen fortellingene fritt og naturlig. | Historie7. klasse. | s. 37 NB |
| Alle 3 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | III. Rettleiing. › 1. Innleiing. › 3. Rettskriving En bør bruke en gjennomgått avskrift, og så snart som mulig utenatavskriften 1 som en kan ta til med allerede fra 2. skoleår av. | Norsk | |
II. Minstekrav. 1 1 Elevane skal læra å bruka ei høveleg ordliste. (Alfabetet må dei læra utanåt.) 3. | Norsk | |||
IV. Arbeidsplan for skuleåra. … høgt. Ein tek opp att innhaldet med leik. Arbeidsoppgåver: Teikning, svar på skriftlege spørsmål. Utfyllande lesing: Små bøker med eventyr, stuttare forteljingar eller forteljingar med lett, samanhangande innhald. Elevane lærer alfabetet utanåt. 3. Rettskriving: l Reglane om e — æ, dobbel og einskild medlyd, (B: hv), lang og stutt å-lyd, tvilyd, og om å dela ord. N: kj, kkj, ki, … | Norsk | |||
| Alle 61 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | VI. Plan 3. › 7. SKOLEÅR Enkle dikt, både episke og lyriske, bør komme med, og gjerne læres utenat. | Norsk | |
| Alle 6 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 1. klassetrinn … av at innholdet er forstått. Skriftlig norsk: Skriftlig og muntlig opplæring går hånd i hånd. Tegne og skrive bokstaver og ord i forbindelse med lyd- og leseinnlæringen. Avskrifter, utenatavskrifter og små diktater. Utfyllingsoppgaver. Små setninger og fortellinger i tilknytning til heimstadlære. Små gruppearbeid. Fri muntlig og skriftlig forming: Ut fra sin egen opplevelse, fantasi og skapertrang må elevene få uttrykke … | Norski planen: Norsk m/skriftforming (1. klassetrinn) | s. 98 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 2. klassetrinn › Språklære: … (hva, hvem, hvor) — punktum, spørretegn — substantivet Bruk av språket skriftlig og muntlig. Studieteknikk: — samtale — bildestudium (jeg ser-setninger) — dramatisering og mime — fortelling og fabulering — gjenfortelling — lage spørsmål og svar — fullføre en fortelling — diktat og utenatavskrift — utfyllingsoppgaver — utviding av ordforråd : gruppere ord/ begreper — lage setninger med oppgitte ord | Norski planen: Norsk m/skriftforming (2. klassetrinn) | s. 98 NB |
I lærebøkene
Vis omtaler
- «forsynet den med flere Datoer og Aarstal end man med Billighed kan fordre, at en Skolediscipel skal lære» 1831 side
- «læes udenad af be yngre» 1856 side
- «Det lærtes udenad og anvendtes allevegne.» 1856 s. 247
Vis omtaler
- «forhen maatte man huske Lovene udenad.» s. 23
- Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 3 omtaler
Vis omtaler
- «om tiden strækker til. kan læreren ogsaa vælge til udenadlæren enkelte saadanne afsnit. som han maatte finde brugbare dertil» s. III
- «kulturhistorisk stof i det hele mindre vel egner sig til udenadlæren» s. III
- «Lævsigæmanden havde at fremsige den efter hukommelsen paa althinget, forat folket kunde lære den at kjende.» s. 217
Vis omtaler
- «Men skal ho brukast til lærebok, er det mangt, som ein ikkje skal læra utanboks, men berre lesa igjenom, og mange namn, aarstal og dagetal,» s. 3
Vis omtaler
Viser 3 av 6 omtaler.
- «Folket lærte utenat både kvedene og sagafortellingene» s. 16
- «Folket lærte utenat både kvedene og sagafortellingene, og særlig i Island gikk de i arv fra mann til mann.» s. 16
- «i bygdene og byene gikk prestene rundt og hjalp foreldrene (og fadderne) med å lære barna trusbekjennelsen, fadervår og mariabønna utenat (på latin og norsk).» s. 50