Læreplanatlas

Utenatlæring emne

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
anslått brukstid
funnetikke funnetikke i atlaset

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1921Treårig middelskole (1921)
«gjengivelse av småstykker som har vært lært utenat.»
Histories. 4 NB
Alle 3 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

111. Rettleiing. › 1. Innleiing.

Særlig har den liten verdi i de nederste klasser. En bør bruke en gjennomgått avskrift, og så snart som mulig utenatavskriften 1 som en kan ta til med allerede fra 2. skoleår av.

Norsks. 54 NB · 1965
Alle 61 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

Noen dikt blir lært utenat, blant dem de nordiske fedrelandssangene (hele sangen eller noen vers).

Norsks. 20 NB
Alle 3 sitater
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1916 (norsk, historie) · M85 (norsk, historie, samfunnsfag) · M87 (norsk, historie, samfunnsfag)

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1856 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «forsynet den med flere Datoer og Aarstal end man med Billighed kan fordre, at en Skolediscipel skal lære» 1831 side
    • «læes udenad af be yngre» 1856 side
    • «Det lærtes udenad og anvendtes allevegne.» 1856 s. 247
  2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 1 omtale
    Vis omtaler
    • «forhen maatte man huske Lovene udenad.» s. 23
  3. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «De homeriske Digte overleveredes i Begyndelsen mundtlig fra det ene Slegtled til det andet» s. 123
    • «mange kunde dem udenad.» s. 181
    • «et Digt, som han havde forfattet og lært udenad» s. 200
  4. Norges historie for almuskolen 1883 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Eleverne bør ikke lære udenad de første 10 sider, ikke heller hvad der er sat i [].» side
    • «Det tilføiede afsnit om statsforfatning og statsforvaltning maa naturligvis under ingen omstændighed læres udenad af børnene.» side
  5. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «om tiden strækker til. kan læreren ogsaa vælge til udenadlæren enkelte saadanne afsnit. som han maatte finde brugbare dertil» s. III
    • «kulturhistorisk stof i det hele mindre vel egner sig til udenadlæren» s. III
    • «Lævsigæmanden havde at fremsige den efter hukommelsen paa althinget, forat folket kunde lære den at kjende.» s. 217
  6. Norigs soga : lærebok aat amts- og folkehøgskular 1906 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Men skal ho brukast til lærebok, er det mangt, som ein ikkje skal læra utanboks, men berre lesa igjenom, og mange namn, aarstal og dagetal,» s. 3
  7. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «de store dikteres verker lærtes utenat» s. 36
    • «blev delvis lært utenat av de unge romere» s. 95
    • «Dette lovarbeide, de tolv tavlers lover, blev grunnlaget for det romerske rettsvesen og blev delvis lært utenat av de unge romere.» s. 95
  8. Norges historie for folkeskolen 1928 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «lovsigemann, som skulde lære lovene utenat og si dem frem for folket.» s. 32
    • «Godene valgte en lovsigemann, som skulde lære lovene utenat og si dem frem for folket.» s. 32
  9. Norges historie 1934 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Folket lærte utenat både kvedene og sagafortellingene» s. 16
    • «Folket lærte utenat både kvedene og sagafortellingene, og særlig i Island gikk de i arv fra mann til mann.» s. 16
    • «i bygdene og byene gikk prestene rundt og hjalp foreldrene (og fadderne) med å lære barna trusbekjennelsen, fadervår og mariabønna utenat (på latin og norsk).» s. 50

Beslektet