Plan og læremidler emne

… trin, giver et udvalg, hvor poesi og prosa veksler; det vilde imidlertid være heldigt, om et mindre udvalg af saadanne digte, som man særlig ønsker, at eleverne skal bevare fortroligt kjendskab til, blev udgivet i en særskilt samling, som kunde være fælles for alle trin, baade for middelskole og gymnasium; man vilde derved opnaa, at det blev lettere, end det …

Lærebogens omfang maa ikke være større, end at elever med almindelige evner med lethed kan overkomme den, og

Med andre ord, undervisningsplanens hovedopgave er at angive, hvad der er at anse som væsentligt og ikke maa forsømmes; ved siden deraf peger den ogsaa paa de vigtigste af de midler, der erfaringsmæssig kan føre til maalet.

Historie.

… Kort repetition af 1ste og 2den klasses pensum. B. Den sproglig-historiske linjes særundervisning. Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog. Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men …

De historiske lærebøkers fremstilling av betydningsfulle perioder i nasjonens åndsliv bør benyttøs som støtte for lærerens fortelling.

Undervisningen føres ;i tilslutning til en godkjent lærebok.

IV. Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse.

… økonomisk. En av forutsetningene for hele denne utviklingen er stadig økt innsikt i naturens lover (vitenskap). I det vesentlige gjennomgår en stoffet ved at læreren skildrer og forteller, ved lesing i leseboka, ved utfyllende lesing og ved høvelige arbeidsoppgåver på skolen og heime. En driver ikke med lekselæring og leksehøring etter leseboka. Tida etter 1814. 1. Litt om politiske og …

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Lærebøker og pensum

Her kan en ellers uten skade skjære ned «det litterære stoffet» som blir framstilt i sammenheng i litteraturhistorien.

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Pensum

Ein redaktør bør knyte dei 4 epokane saman med stutte oversyn, som gjev hovudliner i voksteren mellom epokane, slik at epokelesnaden både kan gje innhogg og utsyn og dei viktigaste data i verdshistoria fram til 1815.

Læreboksforfatteren må legge vekt på å få læreboka i verdenshistorien slik at den taler både til følelse og fantasi hos elevene og skaper interesse omkring emnet.

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

De episke elementer i læreboka bør stimulere lærere og elever til å dyrke fortelle-kunsten.

XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag.

I ungdomsskolen bør det være en lærebok i hvert av de tre samfunnsfagene.

ARBEIDSMÅTER › 3. Lesning

Disse må få som øvingsoppgaver tilleggsmateriale tilpasset ferdighetsnivået, om mulig selvinstruerende og selv kontrollerende.

EMNEPLAN

Med den føresetnad at læreboka har eit heller fyldig cg variert utval av tekstar, vil ein kunne hente det som trengst av kompletterande stoff direkte frå islandske kjelder, aviser, tidsskrift og annan litteratur.

Del 3 a › 2. MÅL

En kan likevel bruke vanlige lærebøker når en tar opp emner som en ikke har arbeidet med i det obligatoriske samfunnsfaget eller i de obligatoriske emnene.

Del 1 › INDUSTRIFAG › 6.12. Abstrakt—konkret undervisning

Mange elevgrupper vil få unødvendige vanskar dersom ein for einsidig baserer undervisninga på å lese lærebøker.

2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.3. Kommentarar tii emnelista

Så langt det er mogeleg, bor læraren og elevane velje tekstane saman.

Hovudområde

Utforskaren er eit hovudområde som grip over og inn i dei andre hovudområda i faget, både i grunnskolen og i vidaregåande opplæring.