Plan og læremidler emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1834 | Plan for almueskolerne på landet (1834) | «g 19. Skolelæreren skal være ansvarlig for Skolens Inventarium af Bøger, Tabeller, Landkaarter o. s. v. efter en af Sognepræsten attesteret Fortegnelse» | Hele planen | s. 684 NB |
5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag Ved Underviisningen i Læsning, Skrivning og Regning bør, saavidt muligt, för de forste Begyndere Vere elunderviisnings-Methoden anvendes, og de dertil fornødne Tabeller og Tavler anskaffes for enhver Skole. | Hele planen | s. 678 NB | ||
| Alle 5 sitater | ||||
| 1877 | Undervisningsplan for Kristiania stift (1877) | SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER Hvad Læreren har fortalt, gjengives af Børnene, som faa det tilsvarende Stykke i Læsebogen til Gjennemlæsning hjemme og til Gjengivelse i næste Time. | Samfunnsfag | s. 7 NB |
| Alle 4 sitater | ||||
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Norsk. › I. Det almindelige bogmaal. Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek. | Norsk | 1903 s. 9 NB |
| Alle 26 sitater | ||||
| 1911 | Middelskolen (1911) | «I literaturutvalget kan indgaa et mindre drama eller utvalgte scener av et større drama (f. eks. en komedie av Holberg, Fjeldeventyret, En Aften paa Giske,» | Norsk | s. 58 NB |
| Alle 15 sitater | ||||
| 1921 | Treårig middelskole (1921) | pensum på 80 —90 oktavsider. Hovedpunktene av formlæren gjennemgås i tilslutning til læreboken, mens den sammenhengende grammatikklesning helst bør utstå til øverste klasse. | Samfunnsfag | s. 4 NB |
| Alle 4 sitater | ||||
| 1925 | Middelskolen (1925) | «Elevene opmuntres derunder til å søke historisk lesning.» | Historie | s. 40 NB |
| Alle 22 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | III. Rettleiing. › Arbeidsmåten. Det meste av tida bør en bruke til fortelling og skildring, til lesing av historisk stoff i leseboka eller til lesing av annen høvelig historisk litteratur med bruk av bilder og ting av ymse slag som hjelper til å gjøre stoffet anskuelig og forståelig. | Historie | 1957 s. 80 NB |
«Lesestoffet blir fyrst og fremst fastsett med leseboka. Stoffet må ein velja omhugsamt, såleis at det best råd er høver med framgangssteget og røynsleområdet til» | Norsk | 1954 s. 49 NB | ||
IV. Arbeidsplan for skuleåra. … Taleøving: Øving av vanskelegare ord. 2. Lesing: Still lesing med nokre arbeidsoppgåver og høgtlesing. I sjuande skuleåret legg ein serleg vekt på vakker og vitug høgtlesing for kameratane. Utfyllande lesing: Bøker. Faglitteratur. 3. Rettskriving: Ein tek opp att det ein treng av rettskrivingslæra. 4. Stilskriving: Fri stil. Gruppestil. Referatstil. Telegramstil. Lysing. Søknader. Samskipnad — referat. Ordning av klassetilstellingar (program, plakatar) … | Norsk | 1940 s. 65 NB | ||
| Alle 342 sitater | ||||
| 1947 | Framhaldsskolens plan (1947) | I. Kristendomskunnskap (med morallere). Med sikte på rett målføring øver en inn grammatikk gjennom skriftlig og muntlig analyse i tilknytting til ei kort lærebok, gjerne den som elevene har nytta i folkeskolen. | Norsk | s. 25 NB |
IV. Historie og geografi. I lærebøker og undervisning i historie må ein leggja vekt på at framstillinga blir einfelt og konkret, men levande. | Samfunnsfag | 1948 s. 26 NB | ||
| Alle 8 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Den bør ha gode illustrasjoner og tilvisinger til brukbart illustrasjonsmateriale, f. eks. historiske kart og tilvisinger til billedmateriale, diagrammer, filmer, bøker som skolen bør ha og som bl. a. kan gi stoff til arbeidsoppgaver. | Historie og Samfunnsfag | s. 66 NB |
I 4. kl. leses først utvalte kapitler av Weierholt: Lærebok i gresk, formlæren etter Weierholt: Gresk grammatikk og ca. 50 sider Xenophon: Anabasis, enten 1. og 2., eller 2. og 3. bok. | Samfunnsfag | s. 65 NB | ||
Arbeidsplan. Når det gjeld ålmenne rettleiingar, viser ein til planen for 5-årsgymnaset. Klasse I (2 veketimar). Ein les verdshistoria til 1815 (grunnboka). Klasse II (2 veketimar). Ein les nordisk historie til og med året 1814 i gymnaslæreboka. Av samfunnslæra bør ein lese bolkar som høver saman med Noregs-soga. Klasse III (4 veketimar.) Ein les anten dei 7 obligatoriske epokane på same … | Samfunnsfag | s. 75 NB | ||
| Alle 103 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | «Alle kursene krever at klassene har adgang til å bruke de ulike leseverk og språklærer for realskole og gymnas, at en del klassesett med verdifull» | Norsk | 1964 s. 20 NB |
| Alle 156 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | LÆREMIDLER Til gruppen trykte læremidler hører lærebøker og annen faglitteratur, oppslagsbøker, instruksjons- og øvingsmateriell, aviser, ukeblader, tidsskrifter og informasjonstrykksaker (brosjyrer o. 1.). Også skjønnlitterære bøker kan gå inn under denne gruppe læremidler. | Historie og Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår) | s. 233 NB |
| Alle 39 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «Lærebokforfatterne må stå fritt om de vil behandle verdens og Nordens historie i samme bok eller i separate fremstillinger. » | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB |
«Emnelisten er bare veiledende og ikke absolutt bindende for lærebokforfattere og lærere. » | Samfunnsfag | s. 104 (utledet) NB | ||
«Velger en dette, kan periode- eller genrestudiet i litteraturlesningen erstattes med dette opplegget.» | Norsk | s. 31 (utledet) NB | ||
| Alle 77 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | ARBEIDSMÅTAR Variert litteratur på sidemålet og på svensk og dansk. Tilstrekkeleg mange eksemplar og i ein del tilfelle klassesett. | Norski planen: Norsk m/skriftforming | s. 110 NB |
ARBEIDSMÅTAR Elevane må arbeide med stoffet på ulike måtar, i arbeidsbøker, gjennom foredrag og dramatisering. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1980 s. 186 NB | ||
LÆRESTOFF Dette set store krav til lærebøkene si framstilling og til undervisninga i det heile. | Samfunnsfag | 1980 s. 177 NB | ||
| Alle 105 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Norsk utenrikspolitikk De må lære å finne fram til opplysninger utenom læreboka og å skille mellom saklige opplysninger og propaganda . | Historie | 1974 s. 107 NB |
5. VURDERING › 6. HJELPEMIDLER Ved siden av vanlige lærebøker bør en i valgfaget bruke: kilder fra spesielle kildesamlinger sammenligning av historiske framstillinger med divergerende syn større historiske verker kart, bilder, statistikk osv. | Historie | 1978 s. 117 NB | ||
C. Norsk utenrikspolitikk › 14. Fra analfabetisme til utdanningssamfunn. I den grad det er mulig, bør elevene gjøres kjent med synsmåter fra den faglige debatt, for at de skal forstå at skolens lærebøker gir et sterkt forenklet bilde av fortiden. | Historie | 1974 s. 113 NB | ||
| Alle 322 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 20 NORSK › Læremidler Læremidler omfatter lærebøker og et variert utvalg av andre bøker, også tekstsamlinger som elevene selv lager, forskjellig øvingsmateriell og teknisk utstyr. | Norsk | 1991 s. 132 NB |
| Alle 13 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 43 sitater
- M87 – samiske planer 6 sitater
- M87 – tegnspråk og hørselshemmede 2 sitater
- R94 – språklige minoriteter 1 sitat
- R94 – samiske planer 1 sitat
- R94 – tegnspråk og hørselshemmede 2 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 5 sitater
- LK06 – samiske planer 4 sitater
- R76 – samiske planer 21 sitater