Undervisning og arbeidsformer

IV. Literaturhistorie.

Da de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor at den alene strækker til naar det gjælder at behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner som ikke kan forutsættes at ha faat ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

IV. Literaturhistorie.

De opgaver man begynder med at gi elevene i 1ste klasse, bør væsentlig være av samme art som de elevene har skrevet i 4de middelklasse: skildringer, beskrivelser, friere gjengivelser av et tilegnet stof, og lignende.

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver blir at vælge saaledes at elevene til deres behandling kan hente det fornødne stof fra den kreds av kundskaper og forestillinger som dels skolens undervisning, dels deres eget liv har git dem.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men alt naturligvis kun inden den begrænsning som selve hovedopgaven, den forstaaelsesfulde tilegnelse av indholdet, kræver.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Dette gjælder ogsaa den utstrækning hvori de skriftlige øvelser maa drives hvis man skal naa det maal loven opstiller.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Naar de forskjellige former for skriftlige øvelser bør indtræde, vil forresten avhænge av den enkelte lærers skjøn, efter den erfaring han efterhaanden vinder ved sit arbeide med faget.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Nogen selvstændig plads kan disse ting ikke faa i skolen.

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden kan opgavene gjøres sværere og kravene til tankeindholdet og fremstillingen sættes op.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa den sproglig-historiske linje, som har 1 time ukentlig mere til dette fag end de andre linjer, gjennemgaaes derhos et utvalg svarende til 30 à 35 sider i Nygaards utvalg.

IV. Literaturhistorie.

Det maa de da ogsaa faa lov til, men likeoverfor disse vil det ret ofte være paakrævet at indskjærpe begrænsningens nødvendighed.

IV. Literaturhistorie.

For den øvrige literaturs vedkommende gives de nødvendige biografiske og literære oplysninger i større korthet.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

I denne skal hovedpunktene fremhæves og belyses, men sproglige enkeltheter saa meget som mulig holdes borte.

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver maa med forsigtighet avpasses efter elevenes forutsætninger og modenhet, i 2den klasse saaledes være mindre fordringsfulde end i øverste klasse.

IV. Literaturhistorie.

Jo mere opgavene svarer til elevenes interesseliv, jo klarere og fastere begrænset de er, desto sikrere kan man være paa, at elevene vil lægge arbeide i sine norske stiler.

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden vil man kunne gaa over til at gi elevene opgaver som stiller større fordringer til deres tankearbeide og sprogdygtighet, opgaver hentet ut fra samfundslivet, fra historien og fra naturen, opgaver som gir plads for et mere personlig ræsonnement, for prøvelse av forskjellige synsmaater, for sammenfatninger av enkelte kjendsgjerninger under mere almindelige synspunkter, og lignende.

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

I. Literaturlæsning.

Ved valget av den poetiske som av den prosaiske læsning maa der paa hvert trin tages hensyn til elevenes modenhet og utvikling.

III. Det mundtlige foredrag.

Ved siden av dette vil det være nyttig nu og da at gi elevene anledning til mundtlig at redegjøre for emner som de selv faar vælge med stor frihet og inden sin personlige interessekreds.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

For den dramatiske digtnings vedkommende vil hertil knytte sig en efter elevenes standpunkt avpasset psykologisk analyse av de forskjellige karakterer.

III. Det mundtlige foredrag.

I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse.

IV. Literaturhistorie.

Et saadant emne vil man kunne forlange at elevene skal besvare tilfredsstillende med hensyn til indhold og sprog, naar opgaven faar en klar form og streng begrænsning.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I 1ste klasse læses en samling lettere digte og prosastykker, som foruten at byde et for dette alderstrin passende indhold tillike er skikket til at støtte den første opøvelse i at bruke landsmaalet skriftlig.

IV. Literaturhistorie.

Maalet er at elevene paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate kan skriftlig behandle opgaver passende for deres alder og utvikling.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Denne undervisning sættes da naturlig i forbindelse med landsmaalets grammatik.

IV. Literaturhistorie.

I mange tilfælde vil det dog være nyttig at læreren i margen omskriver til godt sprog urigtige, ubehjælpelige eller uklare sætninger og sætningsforbindelser.

IV. Literaturhistorie.

Med fordel kan stilene knyttes til literaturlæsningen og til historien.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa lignende maate kan man under forberedelsen av de norske stiler gi elevene anledning til mundtlig at utvikle de forskjellige sider av en opgave, eller i en ordnet diskussion at hævde de motsatte standpunkter hvorfra en saadan kan sees.

At læsestoffet er tilegnet, maa stadig kontroleres ved eksamination og samtale, hvorunder samtidig stoffet nærmere behandles og utdypes.

I alle klasser bør læreren benytte endel timer til friere foredrag over enkelte punkter eller over et sammenhængende avsnit. Disse foredrag, hvis nærmeste øiemed er at vække og nære en dyperegaaende historisk interesse, kan læreren lægge efter eget skjøn indenfor de omraader som han har gjort til gjenstand for et specielt eller studium og hvor han derfor føler sig mest …