III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
Forfatningen. Freden 1721. Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den …
A. Fællesundervisningen.
… død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden og fastlandssystemet. Den nationale reisning (Spanien,
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. …
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) …
I. Vasatiden 1523—1654.
… Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske krig.
A. Fællesundervisningen.
… og Tysklands forfatning. Vesteuropas samfundsforhold, materiel og aandelig kultur, seder og skikke ved middelalderens slutning. Østeuropa (Rusland, mongoler, tyrker). Reformationstiden. Den begyndende absolutisme. 1500—1 6 60. Frankrigs kamp med Habsburg (de italienske krige). Renæssancens udbredelse i Vest- og Mellemeuropa. Reformationen og dens udbredelse mod nord (Skandinavien) og mod vest (Frankrig, Nederlandene, England, Skotland). Henrik VIII. Katolikernes bestræbelse for at stanse …
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om …
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og …
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
Alliancens kamp mod frihedsbevægelserne i Tyskland, Spanien og Italien.
A. Forfatningen.
Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. BEr
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. Den hellige alliance og kongresserne. Alliancens kamp mod frihedsbevægelserne i Tyskland, Spanien og Italien. De spanske kolonier. Grækernes frihedskamp. Indre forbold i England: Castlereagh, Canning, Wellington, det
A. Fællesundervisningen.
… Filip IV og Bonifacius VIII. Etats généraux. Babylonske fangenskab. England: Henrik II og hans sønner. Magna charta og forfatningens videre udvikling under Henrik III og Edvard I. Lensstaten og kirken i tilbagegang. Det nationale kongedømmes vekst. 14de og 15de aarhundrede. De italienske republiker og fyrstendømmer. Den begyndende humanisme og renæssance i Italien. Opfindelser. Portugisers og spaniers opdagel og deres betydning …
2. Stortinget.
55 Magtens fordeling mellem konge og storting. a. Den udøvende magt. b. Den lovgivende magt. c. Den bevilgende magt. d. Den konstitutionells kontrol.
II. Centralforvaltningen.
A. Fællesundervisningen.
… VIII. Etats généraux. Babylonske fangenskab. England: Henrik II og hans sønner. Magna charta og forfatningens videre udvikling under Henrik III og Edvard I. Lensstaten og kirken i tilbagegang. Det nationale kongedømmes vekst. 14de og 15de aarhundrede. De italienske republiker og fyrstendømmer. Den begyndende humanisme og renæssance i Italien. Opfindelser. Portugisers og spaniers opdagel og deres betydning for Europa. Frankrig: 100 …
den individuelle frihed. B. Forvaltningen. Forvaltningens grundtræk. Centralforvaltningen. …
A. Fællesundervisningen.
… af assyrer og babylonier, det senere theokrati. Assyriens stormagtstid, erobringer og undergang. Det ny-babyloniske rige. Nebukadnesar. Tranerne. Zoroasters lære. Mederne. De lilleasiatiske folk. Perserriget. Kyros. Kambyses. Darius Hystaspis. Rigets ordning, satraper, veie. Hellas. Hellas's natur og dennes betydning for landets historie. Den heroiske tid. Vandringerne. Homæer. Samfundsforhold. Religion. Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta …
A. Forfatningen.
4. Forfatningen. Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. BEr
III. Lokalforvaltningen.
III. Lokalforvaltningen. Kort repetition af 1ste og 2den klasses pensum. B. Den sproglig-historiske linjes særundervisning. Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog. Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men der …
A. Fællesundervisningen.
… og ordning. Cæsars død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og de flaviske keisere, karakteristik af …
A. Forfatningen. › 2. Stortinget.
55 Magtens fordeling mellem konge og storting. a. Den udøvende magt. b. Den lovgivende magt. c. Den bevilgende magt. d. Den konstitutionelle kontrol.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. …
A. Fællesundervisningen.
… Zoroasters lære. Mederne. De lilleasiatiske folk. Perserriget. Kyros. Kambyses. Darius Hystaspis. Rigets ordning, satraper, veie. Hellas. Hellas's natur og dennes betydning for landets historie. Den heroiske tid. Vandringerne. Homæer. Samfundsforhold. Religion. Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; …
A. Fællesundervisningen.
Revolutionen og Declaration of rightss Det parlamentariske styre i 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament) Materiel fremgang.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
53 Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og …
… hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norgsæ. Aandelig og materiel udvikling. c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst Skandinavismen. Kristian …
A. Fællesundervisningen.
… dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet indtil Holberg. Udenrigspolitiken 1660—1720. Fredstiden efter 1720: Ludvig Holberg. Pietismen. Stavnsbaandet. Reformtiden (Struensee—Bernstorf). Norge siden 1660.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
Forfatningen. Freden 1721. Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den …
A. Fællesundervisningen.
… under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Landskaberne. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskab og kristendom. Birger Jarl og Magnus Lagabøter. De frelse og ofrelse stænder. Finland. c) Danmark. Sven Estridsssn og hans sønner (konge og kirke). Valdemarernes korstog. Slaget ved Bornhøved. Indre forhold (styrelsen, stænderne, krigsvæsænet, kirken, aandslivet) Danmarks tilbagegang efter Undervisningsplan for …
54 striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar …
… adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning. A. Forfatningen. Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. EH¹
A. Fællesundervisningen.
… og de nye germanske stater (østgoter, vestgoter, burgunder, langobarder, franker) Merovingerne og hushovmestrene. Kirken og missionen. Justinian i Byzantz. Karl den store. Karls krige. Det nye keiserdømme. Karls indre styre: administration, lovgivning. Aandslivet og materiel kultur. Araberne. 2den klasse. Lensstaten og kirken indtil korstogene. 9de—12te aarhund red e. Det frankiske riges opløsning. Iensvæsenets oprindelse og dets udvikling under Karolingerne. Pavedømmet …
A. Fællesundervisningen.
… fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og …
A. Fællesundervisningen.
… ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. Kirkefædrene. Basilikaer.
A. Fællesundervisningen.
Forvaltningen og retsvæsenets ordning under Filip II og Ludvig IX.
A. Fællesundervisningen.
Magna charta og forfatningens videre udvikling under Henrik III og Edvard I.
I. Vasatiden 1523—1654.
… Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske krig.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-
A. Forfatningen.
Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. BEr
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland …
54 striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar …
A. Fællesundervisningen.
… ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. Kirkefædrene. Basilikaer.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… Opfindel og maski ts udvikling. Arbeiderne. Tiden fra 1848—7 1 (nationalitetskam penes tid). Februarrevolutionens virkninger i Tyskland (Marsbevægelsen. Frankfurterparlamentet). Opstandene i det østerrigske monarki og kampen i Italien. Reaktionens seir. Den 2den franske republik. Nationalverkstederne. Statskupet …
