Samfunn og politikk

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

A. Forfatningen. › 2. Stortinget.

2. Stortinget.

A. Fællesundervisningen.

… schweizerne. Det pavelige schisma og kirkemøderne. Maximilian I og Tysklands forfatning. Vesteuropas samfundsforhold, materiel og aandelig kultur, seder og skikke ved middelalderens slutning. Østeuropa (Rusland, mongoler, tyrker). Reformationstiden. Den begyndende absolutisme. 1500—1 6 60. Frankrigs kamp med Habsburg (de italienske krige). Renæssancens udbredelse i Vest- og Mellemeuropa. Reformationen og dens udbredelse mod nord (Skandinavien) og mod vest (Frankrig, Nederlandene, England, …

A. Fællesundervisningen.

45 Crassuss Krigen mod Sertorius. Gladiatorkrigen. Sjørøverkrigen. Sidste krig mod Mithradates. Den katilinariske sammensvergelse. Cicero. Cæsar. Det første triumvirat. Cæsar i Gallien. Anden borgerkrig. Cæsars diktatur og ordning. Cæsars død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, …

d. Den konstitutionelle kontrol.

A. Fællesundervisningen.

… kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske tid. Perikles. Det rene demokratis gjennemførelse. Athen den græske verdens midtpunkt. Byggeforetagender og kunst. Litteratur. Peloponneserkrigen. Tiaarskrigen. Toget til Sieilien. Alkibiadess Den dekeleiske krig. Athens fald. Spartas hegemoni. De 30 tyranner. De titusendes tog. …

IV. Indskrænkninger i statsmyndigheden og garantier for den individuelle frihed.

A. Fællesundervisningen.

… Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den sullanske ordnings opløsning. Pompeius og

A. Fællesundervisningen.

… keiserdømme. Karls indre styre: administration, lovgivning. Aandslivet og materiel kultur. Araberne. 2den klasse. Lensstaten og kirken indtil korstogene. 9de—12te aarhund red e. Det frankiske riges opløsning. Iensvæsenets oprindelse og dets udvikling under Karolingerne. Pavedømmet og kirken; klostervæsenet. Frankrig. Normannerne og de sidste Karolinger; de første Kapetinger (lensstaten). Tyskland og Italien under de sachsiske og frankiske keisere. Pavedømmet i dets første …

A. Fællesundervisningen.

… heroiske tid. Vandringerne. Homæer. Samfundsforhold. Religion. Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; overgangen til demokrati. Theben. Græske kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og …

A. Fællesundervisningen.

… død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og de flaviske keisere, karakteristik af disse. Jerusalems ødelæggelse. …

IV. Indskrænkninger i statsmyndigheden og garantier for den individuelle frihed.

3. Den dømmende magt.

… Indskrænkninger i statsmyndigheden og garantier for den individuelle frihed. B. Forvaltningen. Forvaltningens grundtræk.

A. Fællesundervisningen.

… Homæer. Samfundsforhold. Religion. Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; overgangen til demokrati. Theben. Græske kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes …

… Lokalforvaltningen. Kort repetition af 1ste og 2den klasses pensum. B. Den sproglig-historiske linjes særundervisning. Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog. Samlingens stykker …

A. Fællesundervisningen.

… velvære. Provinsernes romanisering. Kristendommens udbredelse; Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den …

… adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning. A. Forfatningen. Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. EH¹

A. Fællesundervisningen.

Ludvig XI og kongemagtens endelige seier over lensadelen.

den individuelle frihed. B. Forvaltningen. Forvaltningens grundtræk. Centralforvaltningen. …

A. Forfatningen. › 2. Stortinget.

55 Magtens fordeling mellem konge og storting. a. Den udøvende magt. b. Den lovgivende magt. c. Den bevilgende magt. d. Den konstitutionelle kontrol.

A. Fællesundervisningen.

… stoikerne. Rom. Ttaliens naturlige forhold og ældste befolkning. De græske kolonier. Etruskerne. Latinerne. Italikernes religion. Rom i kongetiden. Roms grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den …

A. Fællesundervisningen.

… Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. …

A. Fællesundervisningen.

1ste klasse. Orienten. qgypten. Landets natur. Kilder til Ægyptens historie. Den ægyptiske skrift. Oversigt over Ægyptens historie til den persiske erobring. Statsforfatning. Stænderforhold. Religion. Aandelig og materiel kultur. Semiter. Babyloniens og Assyriens ældste

A. Fællesundervisningen.

… Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; overgangen til demokrati. Theben. Græske kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske …

A. Fællesundervisningen.

… aleksandrinske videnskab. Senere filosofi, epikureerne og stoikerne. Rom. Ttaliens naturlige forhold og ældste befolkning. De græske kolonier. Etruskerne. Latinerne. Italikernes religion. Rom i kongetiden. Roms grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom …

I. Vasatiden 1523—1654.

… Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske krig.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Forfatningen. Freden 1721. Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den …

A. Fællesundervisningen.

… ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of rightss Det parlamentariske styre i 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament) Materiel fremgang. Kampen mellem England og Frankrig om kolonierne. (sjøkrigenv den nordamerikanske frihedskamp. Rusland under Peter den store. Fredrik II og Marie Therese. Sociale og religiøse forhold. Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede («de oplyste despo« …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Vilhelm I af Preussen og krigen med Danmark 1864 og Østerrig 1866.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. Den hellige …

A. Fællesundervisningen.

… ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden og fastlandssystemet. Den …

I. Vasatiden 1523—1654.

Befrielsen. Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… i Tyskland (Marsbevægelsen. Frankfurterparlamentet). Opstandene i det østerrigske monarki og kampen i Italien. Reaktionens seir. Den 2den franske republik. Nationalverkstederne. Statskupet 1851. Napoleon III og Frankrigs overvegt i Furopa. Krimkrigen. Italiens samling. Vilhelm I af Preussen og krigen med Danmark 1864 og Østerrig 1866. Det nordtyske forbund. I England vekslende ministerier. Kampen i Kina og Ostindien De forene de stater: …

A. Fællesundervisningen.

… parlamentet. Cromwell, 30 aars krigen. Materiel og aandelig kultur. Absolutismens tid. 1660—178 9. Frankrig: Ludvig XIV, hoffet. Administrationen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (merkantile system). Hærvæsenet. Litteratur og kunst. Ludvigs krige og koalitionerne mod Frankrig. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrigs tilstand ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of rightss Det parlamentariske styre i 18de …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

53 Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og …

A. Fællesundervisningen.

… Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; overgangen til demokrati. Theben. Græske kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske …

A. Forfatningen. › 2. Stortinget.

55 Magtens fordeling mellem konge og storting. a. Den udøvende magt. b. Den lovgivende magt. c. Den bevilgende magt. d. Den konstitutionelle kontrol.

A. Fællesundervisningen.

… kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske tid. Perikles. Det rene demokratis gjennemførelse. Athen den græske verdens midtpunkt. Byggeforetagender og kunst. Litteratur. Peloponneserkrigen. Tiaarskrigen. Toget til Sieilien. Alkibiadess Den dekeleiske krig. Athens fald. Spartas hegemoni. De 30 tyranner. De titusendes tog. …

IV. Indskrænkninger i statsmyndigheden og garantier for den individuelle frihed.

A. Fællesundervisningen.

… dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet indtil Holberg. Udenrigspolitiken 1660—1720. Fredstiden efter 1720: Ludvig Holberg. Pietismen. Stavnsbaandet. Reformtiden (Struensee—Bernstorf). Norge siden 1660.

Næringsliv, kolonisation, historisk betydning.

A. Fællesundervisningen.

… ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. Kirkefædrene. Basilikaer.