Avsluttende vurderingsordninger emne

Ved den offentlige Examen, som ifølge Skolelovvens 19 hvert Aar skal afholdes, undersøges, hvad Fremgang Børnene have gjort, samt hvorvidt de, som ville udskrives af Skolen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller behøve længere at søge Skolen.

Ved den skriftlige prøve forelægges en opgave af fortællende, beskrivende eller skildrende art.

Ved eksamen lader man eksaminanden læse op et eller et par stykker af det oplagte pensum og prøver hans evne til at gjøre rede for det læste; der kræves, at han dels ved selve oplæsningen, dels ved friere gjengivelse af det oplæste eller under nærmere gjennemgaaelse deraf skal vise, at han har fuld forstaaelse af indholdet og, i tilfælde, dettes …

Ialfald i øverste klasse maa der gives anledning til at lade eleverne et par gange i hvert halvaar (deraf den ene gang ved tentamen) skrive en ekstemporalstil paa skolen.

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

Ved artium gives to opgaver; begge kan tages fra skolens undervisningsfelt, ialfald en af dem skal tages derfra.

Historie.

Ved artium kræves grundigt kjendskab til og forstaaelse af det læste udvalg.

Norsk. › III. Litteraturhistorie

2. Et udvalg af digte og prosastykker, dels af forfattere fra fælleslitteraturen, dels og fornemmelig af nyere forfattere.

De eksaminander som besvarer begge opgaver i samme sprogform, skal underkaste sig en tillægsprøve, bestaaende i en let stil av fortællende

Der bør derfor ved middelskoleeksamen være anledning til at prøve elevene ogsaa i disse discipliner.

Der bør ogsaa ved eksamen være anledning til at prøve eksaminandens evne til at oplæse og gjengi indholdet av et ukjendt stykke.

I de to sidste klasser læses det utvalg som skal lægges op som eksamenspensum.

II. Minstekrav.

3. Ved års- og avgangsprøver (klasseprøver) 3 skal en prøve elevene i det som de har arbeidd med i det siste året. En gir oppgåver som best høver ved en slik prøve, og som er i samsvar med det planen legger mest vekt på, f. eks.: 1.

11. Minstekrav.

80 3. Ved års- og avgangsprøver (klasseprøver) l skal en prøve elevene i det som de har arbeidd med i det siste året.

Ved bedømmelsen av stilene i hovedmålet skal en ta omsyn til den åndelige modenhet hos eksaminanden, hans kunnskaper om emnet, hans kjennskap til rettskrivning, tegnsetting og målføring og hans evne til klar og oversiktlig framstilling.

2. hans evne til å gjöre greie for utvalte stykker av litteraturen på begge mål (fra det oppgitte pensum), og dersom faglæreren ønsker det, et ukjent stykke på hovedmålet.

Ved avgangsprøven kan eksaminandene få tilleggsspørsmål i det stoffet de 100 sidene omfatter, altså også i svensk og dansk.

IV. Plan 1. › 3. Pensum — Muntlig prøve

Ved en avgangsprøve skal en eksaminand kunne tilfredsstille to av disse fem krav: i. å gjengi hovedinnholdet av og samtale om en eller flere bøker eller hefter fra et pensum med et samlet sidetall på 100 sider; bøkene og heftene kan ha litterært innhold og/eller enkelt faglig innhold.

VI. Plan 3. › 4. Skriftlig prøve

Elevene avlegger eksamen i disse faggreiner 1. Referat av framlagt faglig preget tekst, med tilleggsspørsmål. 2. Fortellende, skildrende eller resonnerende stil, gjerne i tilknytning til den framlagte tekst. 3. Sidemål, kombinert språkprøve, der diktat, omsetting, referat av framlagt tekst og svar på tilknyttede spørsmål, svar på framlagte brev, teksting av bilder, fortelling av historie over oppgitte ord og replikker, kan …

VURDERING

Dette kan ikke uttrykkes etter en vanlig karakterskala, og det skal heller ikke gis karakter i faget.

EVALUERING

De elever som ønsker karakter, får egen karakter i komponent III-faget.

5. VURDERING

Elevane skal ha to standpunktkarakterar, ein skriftleg og ein munnleg.

EVALUERING › 5.2. Karaktersetting og eksamen

For å oppfylle kravet om større vekt på innsikt og mindre på løsrevne kunnskaper, kan man gi eksamen en ny form: Eksaminanden får oppgaven en tid i forveien og studerer den på egen hånd.

5. VURDERING

Elevane skal ha standpunktkarakter etter kvart årssteg. Etter det 1. årssteget får elevane to standpunktkarakterar, ein skriftleg og ein munnleg.

Kapittel 3: Vurdering

Det skal være mulig å avlegge privatisteksamen etter retningslinjer gitt av departementet.

Kapittel 3: Vurdering

Vurdering av særemnet i norsk (vidaregåande kurs II) skal inngå som ein del av karakteren i norsk skriftleg dersom eleven leverer ei skriftleg oppgåve. Dersom særemnet blir munnleg presentert, inngår det som ein del av vurderinga i norsk munnleg.

Kapittel 3: Vurdering

Vurdering av prosjektarbeid skal inngå i standpunktkarakteren i nyere historie.

Kompetansemål › Vurdering

Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt Eksamen for privatister Programfag Ordning Sosialkunnskap Privatistene skal opp til skriftlig eksamen. Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt.

Kompetansemål › Vurdering › 10. årstrinn

Vg3 studieforberedende utdanningsprogram Påbygging til generell studiekompetanse Privatistene skal opp til skriftlig eksamen i norsk hovedmål og i norsk sidemål. Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt. I tillegg skal privatistene opp til muntlig eksamen i norsk.

Kompetansemål › Vurdering

Eksamen for elever Programfag Ordning Sosialkunnskap Elevene kan trekkes ut til skriftlig eller muntlig eksamen.

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 › Standpunktvurdering

Standpunktkarakteren skal være uttrykk for den samlede kompetansen eleven har i historie ved avslutningen av opplæringen etter vg3.

Vurderingsordning

Vg3 påbygging til generell studiekompetanse: Eleven skal ha én standpunktkarakter.

Vurderingsordning

Standpunktvurdering Samfunnsgeografi: Eleven skal ha én standpunktkarakter.